Der gik et jag i gennem Maria da sværdet borede sig ind i ryggen på hende. Hun skreg af smerte og faldt frem forover uden at blive ramt af sparket. Hvæsende, og med pistolen løftet, kantede hun sig bagud. Den dejlige blodduft gjorde det svært for hende at trække vejret, men hun kunne under ingen omstændigheder angribe sig selv.
Hun sendte en byge af pile afsted. Som en mur, der strakte sig fire meter.

Kate kunne umuligt undgå alle pilene, så hun kastede sig ned, og brugte den døde mands lig som skjold. Hun mærkede et jag i sit lår og stønnede af smerte, da en pil borede sig ind.
Hun prøvede at fjerne pilen, men det var svært. Først da hun var helt sikker på, at det var forbi, fjernede hun kroppen og tog pilen ud.
Kate rev en lille strimmel af mandens tøj, og bandt den stramt om sit ben. Først nu så hun, at hun havde et lille sår på maven efter en pil, men det var ikke så alvorlligt, da såret maks. var to milimeter dybt.

Maria sendte en byge af pistol skud afsted mod Kate. Hun havde masser - både af patroner og pile. Hun så ingen grund til at lave endnu en 'mur', Kate lå jo ned allerede.

Kate lavede et hurtigt akrobatspring og var hurtigt væk, så hun ikke blev ramt. Hun bed smerten i sig, men bukkede under, da det igen var sikkert. Hun kiggede op på Maria og smilede en enkelt gang til hende, før en ny smerte jog igennem hende.
Hun kastede en mine over mod Maria, mens hun rejste sig, for at lære at bide smerten i sig. Det var dumt, men det var det hendes far havde lært hende.
Hun kunne stadig høre hendes fars ord, da hun brækkede benet. "Op at stå, elsk smerten. Løb." Hun humpede en bane, men det var ikke godt nok for hendes far. "Du er svag pigebarn. Ligesom din mor." Da faren kritiserede hendes mor, løb hun lidt hurtigere bare for at slippe for at høre mere. "Det var godt Katrine. Kom så går vi hjem." Da Kate stønnede kom hendes far med denne bemærkning: "Hold op med at græde, det er kun 4 kilometer. Kom nu, ellers får du ikke aftensmad." Kate kiggede tårevæddet op. "Hospital?" Som svar grinte hendes far bare og sagde noget med 'ja ja, hvis du ikke får det bedre efter en måned, så kan det godt være... måske'.

Maria ømmede sig også. Hun takkede sig selv for at bruge våben der ikke krævede at hun flyttede sig eller brugte særlig mange kræfter. Hun spændte buen og skød hen imod Kate igen. Hvornår denne kamp ville ende ville hun ikke tænke på. Ingen af dem kunne rigtig ramme den anden og imens randede hendes livskilde - blodet - langsomt ud...

Kate var helt væk i sine dagdrømme, så hun så pilen lidt for sent og måtte hurtigt springe til siden. Hun blev dog snittet af pilen og blodet begyndte at flyde ud.
'Typisk' tænkte hun. Det stoppede dog hurtigt, og det var hun glad for.
Hun kiggede på Maria og smilede. Smilet så ikke uhyggeligt, men varmt.
Hun samlede en lille sten op, og kastede den mod Maria med stor styrke.

Maria dukkede sig og skød så med overmenneskefart over til den modsatte side af arenaen. Alt var tilladt inden for murenes rammer. Og det var hendes eneste mulighed for at stoppe blødningen... Hurtigt snurrede hun rundt og sendte et skud mod Kate. Så greb hun en lille pige der sad på forreste række og satte tænderne i hende. Hurtigt sluprede hun den røde væske i sig, og smed pigen fra sig som en ødelagt dukke. Pigens mor hulkede lydløst.

"NEEJ" råbte Kate, men forsent. Maria havde allerede sat tænderne i den lille pige. En kugle susede forbi hendes hoved, men heldigvis ramte den ikke.
Hun vidste, at Maria nu var meget stærkere, så hun ville prøve at holde sig væk fra hende. Vreden glødede op i Kate, og hun måtte nød til at bide tænderne hårdt sammen, for ikke at fare i kødet på Maria.

Hendes sår lukkede sig langsomt da blodet begyndte at strømme ind i Marias krop. Hun var stærkere end hun nogensinde havde været i denne kamp. Aldrig før havde hun drukket alt et menneskes blod på en gang.

Kate knyttede hænderne så hårdt, at knogerne blev hvide og neglene gravede sig ind i hånden. Hun åbnede hurtigt hånden og så, at hun blødte.
"Ups" Hun lukkede hånden igen, men nu ikke så hårdt som før.
Hun kiggede vredt over på Maria, nu gjaldt det om at undgå hende så meget som muligt.

Hun havde drukket noget af Kates blod... Mon hun også havde modtaget nogle af hendes evner? Det håbede hun. Hun sendte endnu en regn af skud mod Kate. Nogle måtte vel ramme.

Allerede da Maria hævede pistolen, løb Kate væk. Ingen af skudene ramte, men nogle strejfede, så hun fik nogle rifter. Kate satte sig ned for at provokere, men ligeså meget for at slappe af et øjeblik.
Hun vidste at blot hun sad ned, kunne hun reagere meget hurtigere. Hun kunne bedre tænke, og det udnyttede hun.

Maria skød en pil afsted mod Kate. Hun kunne umuligt undvige, nu hun sad ned. Hun smilede ondskabsfuldt og tænkte tilbage på Jean i et kort øjeblik. Så koncentrerede hun sig igen.

Kate hørte pilen suse gennem luften, først da den var en meter væk fra hendes hoved, åbnede hun øjnene.
Hun smilede grumt til Maria, så tog hun en sten og kastede den mod pilen.
Stenen snittede, men det var nok til at få pilen ud af kurs. Kate rejste sig stille og roligt op, men det var ikke for at angribe. Hun så ikke på Maria, men hun kunne hele tiden høre, hvor hun var.
Hendes sanser forblev forbedret. Hun ledte efter en mulighed til at få Maria ned med nakken.

Maria bevægede sig lydløst om bag ved Kate. Først helt tæt på afslørede hun sin tilstede værelse ved at sende et skud mod Kates ryg. Også hun måtte bare vinde. Om hun måtte gå i sort igen var lige meget. Sejr.