BoggnAsker


Pin It
Vis RSS-feed

Anders

Far vel og vær velkommen

Bedøm dette indlæg
af den 30-12-11 kl 22:08 (1408 Visninger)
Velkommen tilbage til min verden. Min verden af ord og tanker, der giver mening for mig selv, men måske ikke for dig.
Velkommen til mit foranderlige liv, fyldt med al verdens følelse og tanker..
Velkommen til min eneste blog på nettet.
Velkommen til boggnasker!

Denne gang vil jeg gå ud fra at min blog og det jeg skriver rent faktisk er godt, at det er noget værd. For tror, endelig jeg har overbevist mig selv om, at jeg rent faktisk kan finde ud af at skrive godt og måske endda skrive noget, der er værd at læse.
Men jeg vil sådan set bare skrive denne blog for at sige godt nytår og tak for det sidste år. Vil bare skrive en hilsen til alle de boggnaskere, der skulle komme til at læse det her.
For mig personligt er der sket rigtig meget i år: både dårlige og gode oplevelser. Vil ikke belemre jer med det hele, vil kun tage det, jeg finder vigtigt I får at vide.
Som lille har jeg været med til et par begravelser, men aldrig med til en, hvor jeg har kendt afdøde. Dette har jeg så prøvet nu, da jeg har været til begravelse med en af mine forældres venner, som døde.. ville gerne skrive efter længere tids sygdom, men det var ret pludselig det skete.. Dog var det uden tvivl, det bedste der nu kunne ske for ham og hans familie. Men det var en virkelig speciel oplevelse. At vide en du kender og altid har kendt, nu ligger inde i den der hvide kasse og du aldrig komme til at se ham igen. Selvom han altid har været så glad, snaksaglig og bare glad for livet.
Jeg vil ikke sige så meget mere om det, ud over at det var en speciel oplevelse. En oplevelse jeg et eller andet sted er glad for at have fået. For ved også godt, hvem det kan blive næste gang…

Men nu tilbage til den ’virkelige’ verden og meget mere positive ting. Nemlig, det største der er sket for mig i år. FDF landslejr 2011! (Ja, jeg er FDF’er og ikke spejder! Bliver aldrig i mit liv spejder…). Jeg vil aldrig nogensinde kunne beskrive, hvor meget det har betydet for mig eller hvor stor en oplevelse det har været. Det er noget der kun kan forstås, hvis det bliver oplevet.
Men for at begynde med starten. Så skal det nævnes at jeg op til landslejren ikke var specielt glad, da Moni havde slået op 3 måneder før (personlig synes jeg ikke det er lang tid efter et 2 år og 7 måneders forhold, men det er der andre der gør…). Min far kom på den sjove idé, at jeg havde brug for at komme lidt væk. Derfor sagde han, at jeg skulle prøve at tage på forpionering (det er hvor man tager ud til lejren 1 uge før alle andre og gør klar [graver el-kabler ned, sætter skilte op, samler scene og alt mulig andet]). Af en eller anden grund jeg stadig ikke helt ved tog jeg med. Aldrig har jeg taget en bedre beslutning. For på forpioneringen møder jeg nogle dejlige unge mennesker, der virkelige åbnede mine øjne. Et specielt godt bekendtskab blev det, at møde 3 piger fra Toftlund. For efter et par dage af landlejren, tilbragte jeg stort set resten af min lejr fritid nede i Toftlund-kredsen. Jeg vil lade være med at skrive en hel roman om hele lejren og de ting jeg oplevede. I stedet vil jeg bare sige, at det var det år, jeg aldrig fik på min efterskole. De 3-uger har været 3 af de bedste uger i mit liv og de faldt på det rigtige tidspunkt, da jeg havde brug for dem. Og lige siden landslejren har det eneste jeg skulle gøre for at blive glad, at tænke på landslejren på Toftlund. Faktisk er jeg blevet så glad for Toftlund, at jeg flere gange har taget ned på lejr med dem, selvom det er 3½-5 timers kørsel med offentlig transport. Den tid tjener sig mange gange ind i den korte tid jeg er sammen med dem. Jeg er blevet så glad for Toftlund, at jeg også af en eller anden grund meldte mig ind i en kreds her i Viborg. Hver torsdag fortryder jeg mit valg, når jeg er sammen med mine pilte-møgunger (10-12). Men må indrømme at det gør mig glad ^^
Generelt har Toftlund og FDF bare gjort mig glad igen. Pludselig er det også blevet en stor del af mit liv, som altid burde have været der. Det er noget, der ikke kan beskrives, men skal opleves.

Men nu vil jeg sige på gensyn i min verden og i det nye år. Det har været en fornøjelse at ’underholde’ dig denne gang. Må vi ses igen før eller siden.
Far vel på livets lange vej

Udgiv "Far vel og vær velkommen" til facebook Udgiv "Far vel og vær velkommen" til del.icio.us Udgiv "Far vel og vær velkommen" til StumbleUpon Udgiv "Far vel og vær velkommen" til Google

Kategorier
Mit liv

Kommentarer

  1. Sidsel's avatar
    Hvor er det rart at høre fra dig igen, Anders, og hvor skønt at du har fundet noget, der virkelig gør dig glad :D
    Godt nytår :D
  2. Xazal's avatar
    Et semi-comeback? Eller er du totalt på beatet igen, Anders?
    Pjat - et godt indblik er altid godt at få. Ligesom Sidsel er jeg glad for, at du nyder de dele af tilværelsen, der skal og reflektere over de andre aspekter. Hvordan fa'en skal man ellers blive helstøbt?

    Godt nytår til dig også - og far vel. Fik en Saphira-agtig trang til at skrive en drage-lykønskning, men ... Argh, det er også bare mig, der er weird.
  3. kathrine's avatar
    Hej igen Anders. Lækkert at du har haft en fed oplevelse med landslejren og jeg vil give dig helt ret i at der er et eller andet specielt ved sådan noget.

    Rigtigt godt nytår til dig. Jeg håber at det nye år vil bringe dig endnu flere glæder end der forrige.
  4. JosephineNV's avatar
    Det er sjovt som den FDF-lejr i år bare er dukket op flere og flere steder omkring mig :P Ja jeg er ikke FDF'er men åbenbart kender jeg bare folk der er. Tsk :P

    Men det lyder jo som en rigtigt fed oplevelse. Og altså ja, det er da laaang tid siden jeg har set dit navn her, eller måsker kigger jeg de forkerte det sted.

    En anden ting der slog mig var at du jo rent faktisk skriver ret godt så der er ingen indbildning der.

    Forsinket godt nytår fra mig :D

SEO by vBSEO 3.6.0