Anders

Nu har jeg egentlig tænkt over at lave en blog om hvordan jeg ser på et kram i lang tid, men har bare ikke taget mig sammen til det. Men det vil jeg så gøre nu, for det der fik mig til at tænke på at skrive en blog om det var at man i Mads og Monopolet (stor fan) kom til at diskuterer om hvilke betydning et kram har. Diskutionen kom vidst nok fra noget med at der var en der havde det dårligt med at gå rundt og give hånd til alle om morgen... Men jeg vil sådan set hellere snakke om krammet, for som en af de medvirkende sagde om "hilsenen" i et brev. Kan et kram godt miste sin betydning, hvis man bare går rundt og kramme alle og en hver. Det er i hvert fald sådan jeg har det. Lidt lige som vedkommende sagde med ordene "kærelig hilsen" og "venlig hilsen". Jamen det er jo rigtigt at jeg ikke mener kæreligt til alle jeg skriver til. Faktisk er det ofte jeg slet ikke skriver mit navn eller hilsen i en e-mail. For for mig er det irrellevant, altså modtageren ved hvem jeg er og jeg føler ikke behovet for at skrive en hilsen... Det er sikkert bare mig der er mærkelig, men sådan har jeg det. Og hvis jeg endelig skulle bruge en hilsen ville det vel egentlig ofte være vennelig hilsen jeg burde bruge. Men bruger de fleste ikke bare kærlig hilsen i dag, for det er da det vi er opdraget til?

Og jeg har faktisk det på samme måde et kram. Et kram er ikke en hilsen for mig, som der er for nogen. For mig er et kram på at jeg kan lide dig, at jeg tør åbne mit inderste for dig, at jeg stoler på dig, at jeg tør sprede mine arme så du ville kunne dolke mig i hjertet, men stoler på du ikke gør det. Det er hvad et kram betyder for mig, at du kommer ind i mit hjerte.... Det er måske gammeldags, men det er sådan jeg har det med kram og jeg ved godt at mange sikkert synes jeg er sindssyg (er jeg også). Men i min verden er et kram et pivilegium du skal gøre dig fortjent til at få. Så hvis I møde mig og jeg ikke vil kramme jer, skal I slet ikke tage det personligt, jeg kan bare godt lide at krammet skal have en betydning og ikke bare være noget man giver til alle. Det kan godt være at det på en eller anden måde er at spille kostbar. Men jeg er bare ikke van til at have tæt fysisk-kontakt, så for mig er det meget akavet. Selv bare det at holde om min kæreste eller kysse hende i al offentlig hed har jeg det svært med, og jeg kan egentlig ikke få gjort op med mig selv hvorfor jeg har det sådan. Tror bare det har noget at gøre med jeg virkelig er usikker på hvordan jeg skal håndterer det, at jeg egentlig bare er en tryghedsnarkoman (som jeg før har sagt) der ikke kan tage stilling til hvad jeg skal gøre i nye situationer..

Nu har jeg så igen ødelagt en blog med alt mit snak, som alligevel ikke kan holde sig til emnet, men tror nu en gang det er sådan jeg er... Et tosset rodehoved, der hvis han først kommer i gang bare bliver ved med at snakke om alt og intet. Uden egentligt at sige noget klogt og brugbart, men så alligevel kan jeg vel håbe på at jeg på en eller anden umulig måde har fået forklaret, hvorfor jeg heller vil give hånd en give kram? Jeg håber i hvert fald at jeg har sagt noget klogt og ikke bare brugt din tid igen :i