Jeg har intet at skrive om.
Derfor skriver jeg et blogindlæg.

En god indledning til noget man ikke ved hvor ender. Hvad sker der, kunne man blive fristet til at spørge? Jo, vi har AT i den her uge - almen studieforberedelse. Folk er ikke seriøse. Jeg forstår dem på en måde. Og alligevel ikke.
Jeg er seriøs. Alle ved det. Men jeg kan også være useriøs. Når jeg vil.

Jeg kigger. Kisa siger jeg skal skrive om ingenting. Jeg kunne jo både vælge at skrive om Ingenting eller ingenting. Det er svært. Jeg har altid flere tænker omkring ingenting. Om logik.

Jeg lever i en logisk verden. Jeg tænker ikke i ord og sætninger. Jeg tænker i ordløse, klare, logisk begreber, som er umulige at forklare. Jeg tænker kun i ord, når jeg med vilje tænker. Jeg ved ikke om alle gør det. Jeg kigger. Jeg bør lave linjeskift, men hvad så. Selv om jeg er perfektionist. Det er også naturligt. Eller skulle jeg skrive kulturligt - i følge Primus.

Det jeg skriver er dårligt. Jeg kommer ingen vegne. Jeg sætter ikke komma. Jeg starter alle sætninger med 'jeg' og jeg skriver med folk rundt om i Danmark som jeg ikke kender. Mange kalder det online-venner og har en negativ klang. Men folk forstår ikke. Folk er pessimistiske over for det de ikke kender. Over for noget de ikke forstår. Det her er tanker uden ord.

1.g er snart slut. Jeg bliver 2.g'er og mine klassekameratter bliver 1'g'ere. Det bliver godt.

Jeg ved hvad I tænker. I tænker på hvornår der kommer noget Kent. Eller .. Det tænker jeg. Men nej.

Jeg læser. Det Forsvudne Tegn. Dan. Bente. Helle. Ole. Jeg skriver fornavne. På ofrerne af mine egen humor. Jeg synes det er sjovt.

Bloggen er kedelig. Jeg har ingen ord. Beklager.
Jeg opdaterer Lectio. Facebook. Ser hvad klokken er. Min telefon. Svarer beskeden. Vender den om.

Jeg har interesse i mennesketyper. Jeg har interesse i at forstå mennesket. Jeg har interesse i at få et maxsimum udbytte ud af få informationer. Jeg har interesse i mennesker. Jeg har interesse i at se en helhed. Jeg har interesse i se en sammenhæng. Jeg har interesse i livet.

Jeg ved at unge skriver om livet. Jeg ved at unge skriver om dem selv. Jeg ved at unge skriver om hvor svært de har det. Jeg ved at jeg er ung. Jeg ved at ikke alle unge er ens.

Jeg observerer. Altid. Især hver det omhandler folk jeg gerne vil være bedre at kende og folk jeg kan lide. Jeg bruger teorier til at finde ud af hvem de er. Hvordan man skal forstå dig. Men jeg ved du ikke læser det her. Sandsynligheden for minimal. Du ved ikke det er mig. Ingen ved hvem jeg snakker om. Du ved ikke jeg snakker til dig. Man skal forstå dig ret.

Og det ønsker jeg at gøre.