what to say?
af den 03-10-09 kl 22:20 (1069 Visninger)
En god uge er forbi, i hvert fald fra kl. 9 - 9:15 hver dag har været skønt! Så har stressen overtaget mange andre timer, men jeg har da fået praktiksted. (yay)
Nu nærmer efterårsferien sig.. jeg husker tydeligt sidste efterårsferie. Der læste jeg "Intet", en skolebog. Jeg slappede af og på en eller anden mystisk måde, så fandt jeg en hjemmeside, der interesserede mig. Jeg brugte timevis, kan stadig huske den første novelle jeg læste, hvordan jeg undrede mig over hvor god den var. Jeg husker spændingen og glæden, jeg husker den kop te jeg foretrak at have ved min side. Når jeg tænker tilbage til dengang for et år siden, så får jeg sådan en "stemning", et glimt fra dengang. Kan ikke tro, der allerede er gået et år. Jeg kan stadig sidde midt i en time og tænke... chok.. jeg går rent faktisk i 9. klasse(!!)
Pga. af den hjemmeside, som jeg sugede mig fast til i efterårsferien for et år siden, er jeg nu på vej til at møde nye buddies med samme interesser, ja, tak til denne hjemmeside. Har fået 100 gode bogtips.. fik inspiration til at skrive noget mere. Havde nu ikke regnet med jeg kunne blive til sådan en net-freak, der ikke overlever uden sin daglige update. Men vi lever jo i det 21. århundrede, tingene går tjept.
Det er aften, det har regnet hele dagen, og jeg har nydt at være indenfor, trods en mængde ubetydelige bekymringer, har tynget mine skuldre. Længes atter mod en anden tid, hvor jeg rent faktisk havde tid og overskud i hverdagen. Men jeg vil ikke være utaknemmelig, for der er også gode ting her i det nye skoleår. En masse bøvleri fra mig. Jeg håber I alle får en delikat efterårsferie med varme drikke og kolde vinde.. spændende universer, der kan læses og måske skrives?

Søg




Email blogindlæg