See 20:10
af den 02-08-10 kl 22:17 (920 Visninger)
Jeg burde vel have skrevet i går og gjort opmærksom på min egen tilbagekomst til den normale verden, hvor man gang på gang hører nyheder om katastrofer og folk der ikke kan finde ud af at opføre sig ordenligt.
Nu undre i jer måske over overskriften. Den hentyder KFUM-spejdernes korpslejr som jeg lige er kommet hjem fra. Det var en meget træt Kathrine der i går kom hjem til Aalborg og kunne lægge sig i en blød seng og gå ud og bruge et slip og træk toilet. Kan man på nogen måde komme til at savne Godik efter 2 uger i deres selvskab. Jeg tror det næppe.
Ja, 2 uger spejderlejr, er lang tid. Den første uge som pioner. Opbygning af pladsen. Utroligt sjovt at være med til. Og nu er jeg så nød til at gå ud og bruge penge. Jeg fik mulighed for at prøve et par firepois igen, og nu er jeg simpelt hen nød til at have mine egne. Det er helt utroligt fedt. Men en pionerlejr har også et enkelt lille minus. Man får et tjektegn. Det betyder at man kan tjekke hinanden, og så skal den anden finde sit eget tjektegn inden for 30 sek. eller skylder han/hun øl. Det skal jeg derfor nu have på mig på alle spejderture med overnatning. Men hva pokker, det skader jo aldrig, og jeg skal helt sikkert med på pionerlejr en anden gang, og så får jeg jo flere. Så jeg skal nok vænne mig til det.
Da selve korpslejren så startede væltede det ind med mennesker og telte og pioneringsværker skød i vejret. Ja det er jo faktisk helt om en lille by. Markedsplads, rådhus, supermarked, caféer, scener til diverse forskelle ting, Godik badeland (med varme bade for en 10'er), kirke og næsten 15.000 indbyggere.
Det har været en helt vidunderlig oplevelse af være med som leder for 9 juniorer, og jeg er meget sikker på at de har haft en helt uforglemmelig uge. Megaaktiviteter med 600 spejdere, patruljedøgn (næsten) uden ledere, solskin, regn og blæst. Faktisk nærmere storm den nat overseglet fløj af det ene telt og rev flænger i de to andre. Madlavning over bål, men ikke helt så primitivt mere. Bålet var hævet opvarmede vand. Vi have et rigtigt køkkenskab med til at opbevare tallerkner og bestik. Solceller, så vi havde strøm til mobiler, computer og kamera. Indgangsportalen var en dobbeltfløjet terrassedør med finde og flotte vinduer.
Så var der en anden ting jeg også lige ville komme ind på, og som har noget at gøre med det allerførste jeg skrev.
Det første lejrbål startede med et klip om mennesker der ikke kunne samarbejde, som mobbede og som ikke hjalp hinanden. Det var lidt temaet for de efterfølgende lejrbål. Der var så 5 spejdere der fik til opgave at hjælpe statsministeren med at løse problemet. Det blev til rigtigt mange gratis krammer, sang og dans, og snakken med hinanden. Det er den slags der skal meget mere af ud i den rigtige almindelige verden. Vi skal være bedre til at snakke med hinanden om hvordan vi har det, og turde tale om det. Vi skal være glade og imødekommende overfor fremmede. Det sidste lejrbål sluttede af med at vise hvordan de mennesker vi før så nu kunne samarbejde, var blevet venner og hjalp hinanden.
Det er så her jeg vågner op i dag og ser nyhederne og savner den glade stemning og gode historier, jeg har været omgivet af de sidste 2 uger. Nyhederne burde indeholde mange flere gode historier. Det tror jeg ville være godt for verdens befolkning. Man bliver jo så deprimeret af dag efter dag at høre dårlige nyheder.
Nu har jeg vidst også plapret løs i lidt for lang tid og nu vil jeg gå ud og nyde endnu et dejligt varmt bad, på trods af at jeg også fik et i går. Bagefter vil jeg gå ind i min dejligt varme og behagelige seng og sove længe i morgen.

Søg




Email blogindlæg