For the way and for the life. For the bananaking and for the bookstore. En lille dans for din skyld, og så siger vi farvel igen. Jeg har ingenting på hjertet, ej heller nogen særlig god sang. Yeah right. Af frygt vil jeg ikke fortælle hvad det er for en, for så kommer alle gnaskerne og...læser. At læse betyder meget for mig, og det gør det helt klart også for Claudé. Selvom han ikke vil indrømme det sidder han med næsen nede i En Vampyrs Bekendelser, og rødmer let. Det er sådan et sødt udtryk. Han slår mig i hovedet med den - nu blussende. Han er kær. Kær og nuttet. Spiller den hårde type, og er i virkeligheden kun skind og ben. Knogler. Men hvis bare Lawrence kom tilbage til livet, så ville alle blive glade og danse en dans. En dans sammen med mig. Den dans jeg lovede jer i starten. Det ville sikkert blive en kompliceret udgave af hullahulla, men det skal I ikke bryde jeres hjerner med, især ikke hvis I har spillet for meget Sims2 eller arbejder i Bog&Idé - butikken hvor ekspedienterne glor. Yeah, jeg er tit derinde for at kigge, da jeg ingen penge ejer eller har. Jeg er værre end den værste pasta med kødsovs når jeg skal skrive cavakie. Jeg anede ikke at det så let kunne blive til vovse for mine intetanende øjne, men det er vel blot et meget interessant aspekt jeg først lige har opdaget? Desuden skriver jeg hele tiden s i stedet for a, fordi jeg sidder med en papirsklud om fingeren. Den fylder.
Overskriften i Caps Lock skyldes at jeg med min klud om fingeren ikke kunne finde ud af st slå det fra igen og egentlig ikke gider rette det nu. Jeg skriver om alt hvad der fylder mit hoved, og det er i grunden ikke så lidt, i betragtning af at jeg har formået at fylde sådan et stykke med ligegyldig snak. Et æbæl med ører, og en krukke med låg. Ja, det er jo stærke sager.