Jeg husker, hvor mørkt der var i gangen. Den ensomme bi der summede omkring, fordi døren ikke var lukket ordentligt. Så husker jeg følelsen af at træde ud på det første trappetrin. Det førte gamle trin hugget ud af sten. Opvarmet af solen. Det er magisk at træde ud på de trin. Det er fuldkommen fantastisk. Ingen andre steder oplever jeg denne lyst til at gå ud. Denne lyst til at ligge på det store blå tæppe med den uendelige historie og læse. At drikke rød saftevand. Når din fod rammer trinnet, får du en mærkelig trang til det udendørs. Det er mit hjem, det her. Det er her jeg hører hjemme.

Hvis jeg ejede en bærbar computer, ville jeg ligge derude hele dagen og skrive på en historie. Chatte engang i mellem. Jeg ville også læse. Drikke kold saft og bevæge mig lidt. Men hovedsageligt, ville jeg befinde mig på tæppet med enten en computer eller den vidunderlige historie.

((FORTSÆTTES SENERE PGA. SPISNING))

Jeg keder mig. In your dreams og din amerikanske idiot. Jeg hører musik, og sidder og spiser en kop te og en dejlig romkugle. Er der egentlig rom i romkugler? Spiritus? Nå, hvis der er, gør det ikke noget, for jeg føler mig ikke fuld. Det bliver man desuden heller ikke af en enkelt kage... Nå, men jeg vil spole sangen frem, så see you later guys og pas på katten - hvem ved om der kommer nogen og stjæler den (se: Dominic - en verden for sig).

BTW... Jeg kommer ikke på lørdag, søndag samt noget af/hele mandag. Det skyldes et loppemarked her i min lille landsby, hvor jeg skal sove sammen med to af mine veninder. Dvs. at jeg ikke får mulighed for at spille computer. For det er jo ikke fordi, man normalt sidder og chatter, når man burde være sammen med sine venner? Niks. Desuden er det ikke fordi der vil blive mulighed for at gå på bg sammen. Niks. Beklager.