Jeg kan godt lide rollespil. Det er et fantastisk begreb. Og jeg arbejder på at blive bedre til at skrive længere, og mere fængende, indlæg. Det er nogle dejlige rollespil der er, ikke mindst her på siden, og jeg nyder at trække mig til bare til den fiktive verden. Jeg nyder at leve mig ind i min karakters sorger og bekymringer, og på en eller anden måde at mærke de små tårer en sjælden gang i mellem, når vi snakker om en bestemt person... Som er fra en historie, og ikke et rollespil. Men så godt som. Hvorom alting er... Jeg er glad. Jeg er yderst tilfreds, på trods af at jeg har tabt en lånetelefon i vandet, og at den højst sandsynligt ikke kommer til at virke igen, og det er også til dels på grund af boggnaskerne. De har hjulpet mig igennem kedelige ferier uden spor at lave fordi alle var på ferie, og på et eller andet plan hjulpet mig med at slippe af med lidt af min generthed. Og det fryder mig, at jeg snart kan proklamere at jeg "kender jer". Det bliver en rar følelse. Og jeg må huske at få nogle billeder af jer.
Jeg burde måske få bestilt en billet til det der stykke der? At last... Jeg er ekstremt dårlig til den slags. Det ender med at jeg glemmer det... Mon jeg kan købe en på en station et sted? Sikkert. Højst sandsynligt. Jeg må virkelig til at få noget interessant at fortælle om.

For at snakke om i dag, så har jeg været på kunsthåndværkermarked. Men det var liiiiiiiiiiidt for varmt, og kedeligt - eftersom jeg har været der flere år i træk, og det er sjældent der kommer noget nyt. Men bestemt nogle pæne ting og sager. Helt bestemt... Og jeg fik da cyklet mellem tolv og fjorten kilometer? Ikke så meget i forhold til afstandene herude - er det mon egentlig ikke lige så meget inde i byen? Hmm... Og... og.... jeg rabler, og min sætningsopbygning er skrækkelig.

En ting kom jeg frem til på min cykeltur. Og det var... At jeg skal læse den lille havfrue igen. Hans Christian Andersen er nu engang en herlig forfatter.

UNDSKYLD DET KORTE INDLÆG!