Jeg magter ikke at skrive stil...
af den 02-09-09 kl 21:05 (1217 Visninger)
Jeg skal aflevere en stil på fredag, og nu er jeg gået i gang, selvom det tog en del frustrerede tårer, og en masse vrede der blev hældt ud over en ekspedient ude i Computercity, fordi han ikke ville lade mig få en oplader til låns, mens min gamle var til reperation. Og jeg kan ikke leve uden min computer! Og så blev jeg sur og endnu mere sur. Jeg tror, det var en del opsparede frustrationer og forvirring der kom ud.
Nå, men i hvert fald, så hader jeg at gå i 9. Vi har efter hvad? 3 uger i skole lavet:
En problemregning
En færdighedsregning
En tysk stil
En dansk stil
En engelsk stil
En diktat
En læseprøve
En geografiaflevering
Og så har vi netop fået en - heldigvis mindre - opgave for i biologi.
Jeg synes, det er meget oveni den normale undervisning?
Så er jeg også træt af min vejleder. -.- Han var oppe den anden dag, og skulle snakke med os om praktik og nogle andre ting. Og så sagde han, at vi da kunne prøve at tage på runde i klassen, hvad folk gerne ville uddannes som måske. Og ALLE, jeg mener det, ALLE havde enten en idé om uddannelse, eller noget med hvor de ville søge praktik. Og så måtte jeg sidde der, og sige at: "Jamen, jeg har ingen anelse." Jeg har selvfølgelig tænkt i forskellige retninger, og jeg tror da, jeg tager i gymnasiet. Det er det mest nærliggende.
Well... Jeg hader i dag! Jeg tror, jeg vil gå i seng...










Email blogindlæg