Moni

Jeg hader fødselsdage. De er irriterende. De bringer FOKUS! Jeg kan ikke lide fokus, der er rettet imod mig, mit værelse, mit tøj, mine negle, min familie, min søde koalabamse (som forresten hedder Bob) eller mit gamle Minnie Mouse-vækkeur, der faktisk bringer mange minder frem! Men næh nej, jeg skal holde fødselsdag alligevel - det siger min mor nemlig. Og når man er 16 år, så er man øjensynligt stadigvæk ikke gammel nok til at tage den slags beslutninger selv, vel? Det er min mors holdning. Den selvsamme person der sad dér, fredag aften - aftenen før den "store dag" og sagde, at man vel egentlig var voksen, når man blev konfirmeret. Min bare bagdel! Det er gu' fanden i satan i helvede i et eller anden grimt udtryk modstridende udsagn, og hvad skal man så egentlig tro på?
Det eneste jeg kan tro på, er det der i virkeligheden skete. For jeg holdt fødselsdag for min familie - på dagen. Hurra. Så skal jeg sørme også udstå dem, jeg skal tidligt op og jeg skal tage et falsk smil på: for jeg er gu' ikke glad for at se dem!
Og da de så ankom besluttede jeg mig for, at få det bedste ud af dagen alligevel - for når man står i den kattepine, er der ikke så meget andet at gøre. Så derfor tog jeg de små i hånden, og så gik vi ud og spillede kongespil, gyngede og svingede rundt i vores fine tingest, som man kalder en trapez. Og det så sikkert ganske sjovt ud. Min to år gamle kusine, Emma, plukkede blade det meste af dagen, og hun kan endelig sige mit navn. De fleste af mine fætre og kusiner har jeg et relativt skidt forhold til, da de bor 45 minutter fra os, i en landsby hvor min fars familie har slået sig ned, og sådan er det sjovt nok også på min mors side, og så ligger vi lige der og sejler rundt i midten. Dér midt i en gråzone.

Min fødselsdag er da heldigvis overstået, og nu er der 364 dage til den! Den uges regn, torden, haglvejr, snefald og skybrud samt orkaner og tornadoer som jeg havde forudsagt ville ankomme sammen med min fødselsdag, ankom ikke. Og derfor beder jeg jer takke følgende personer: Sune fra folkeskolen, J.K Rowling (og Harry Potter) Søren Ryge og July, som sikkert ikke har drillet deres søskende lige så meget som jeg har gjort det i år.

Hermed vil jeg træde endnu en dag ind i mit nu 16 og én dag år gamle liv, og kigge ned på min finger, hvor en af mine mest kære gaver nogensinde sidder. En smuk ring fra min mormor. Hun fik den, da hun fødte min mor, og den er jeg lykkelig for passer mig. Den, og øreringene med sten der bringer lykke fra min oldemor på min fars side bringer usigelig lykke. For de to arvestykker er minder om, at vi en dag alle sammen skal dø - og at der kommer nyt liv til. At der er måske er nogle deroppe et sted.
Og med disse ord, farvel - farvel til vi ses igen. På gensyn snarest, hvis vi ses den 6. På gensyn, hvis jeg endnu engang snarest vil tage kontakt til jer gennem disse: ordene.