Hjerteord og Sniksnak
af den 02-09-10 kl 23:32 (720 Visninger)
Nu sidder jeg her igen. For at lette mit hjerte, og egentlig bare for at snakke om ingenting. Sniksnak om du vil.
Jeg har stadig ferie, og for at være ærlig, så er jeg dødtræt af det. Jeg er ikke det store feriemenneske. Heldigvis begynder jeg i skole, om præcis 11 dage. Det skal nok både blive spændende og hårdt, men hvad ville livet være uden spænding og udfordringer?
Alle i min omgangskreds er begyndt i skole, så jeg tuller for det meste bare rundt i min dejlige lejlighed. Desuden har jeg fået den foruroligende vane, at snakke med mig selv. Lange samtaler endda. Godt at ferien snart er ovre.
Jeg går også og leger lidt med korttricks, og jeg er ved at blive ret bidt af det.
Det var alt herfra.
Må jeres sværd forblive skarpe!
Olle.

Søg




Email blogindlæg