RainbowWolf

Torsdag den 8/01-01

Så er jeg gået i gang med min SSO. For dem der ikke ved hvad det er, er det en større skriftlige opgave. Det er en opgave man skal skrive for at kunne slutte HF.
Jeg gik på med krum hals og fuld af forhåbning. Helt ærligt, hvor svært kan det være? Tænkte jeg, men jeg blev klogere.
Jeg har valgt at skrive i historie, min opgave er: "militærkuppet i 1973 med vægt på nøglepersonerne i Chile."
Jeg begyndte for en måned side, susede ned på biblioteket for at låne bøger og komme i gang.
Nu, en måned efter er jeg på grådens rand. Presset er enormt! Dette er en eksamens opgave der ovenikøbet tæller TO karaktere. En opgave på 15 sider man skal klarer perfekt. Med et emne der knapt nok er skrevet noget om!? jeg begynder at fortryde at jeg meldte mig til. Nu er der ingen vej tilbage og jeg frygter resultatet. Nej, jeg ikke bare frygter det, det er mit mareridt lige for tiden. mine vågne tanker handler om min SSO og mine drømem handler om min SSO (som jeg altid dumper i mine drømme.) Jeg er så stresset at jeg knapt nok orker at gå i skole, vil hellere begrave mig derhjemme og skrive opgave. Men, man skal jo blive klogere.
Mad har jeg opgivet at lave, og kæresten, der forsigtigt forslog at vi gik ud og handlede forleden dag, fik beskeden "hvis du vil have mad må du fandme lave det selv! Jeg læser!" Stakkels ham! Jeg ved, og har forberedt omverdnen på, at jeg i det næste stykke tid vil være et ægte monster at omgåes. At jeg vil være skide ligeglad med andre og kun have tid til min SSO.

Men det lunede lidt da jeg meldte mig til at få målt mit hoved i næste uge. Om små 5 måneder vil der sidde en flot hue på den-og så er jeg færdig!