RainbowWolf

Den 16 Juli 2010 kunne jeg sige ja til min mand og blive forenet med den person jeg elsker mere end noget andet sammen med min venner og familie (for ikke at forglemme guderne.)
Inden mit bryllup blev jeg, som der er tradition for, 'bortført' af mine brudepiger og efter en omgang massage tog vi ud at spise og senere i byen.
I byen mødte jeg en hel del fyrer der alle havde valgt at i aften skulle bruges på at score mig, hvilket måtte siges at være lidt af et dårligt valg da jeg af gode grunde ikke var interesseret i noget som helst, men en af disse fyrer stillede mig et spørgsmål der fik mig til at tænke.
,,Hvordan ved du at han er den rette?" Efter at være blevet stillet dette spørgsmål kunne jeg kun trække på skuldrene og svarer at det vidste jeg bare, men sandheden er at det er et godt spørgsmål.
Hvordan ved jeg at jeg har valgt rigtigt? Er det fordi jeg har fundet en mand der kan udholde synet af mig om morgnen og kan bruge en time på bare at ligge og se mig sove?
Er det fordi jeg har fundet en mand der græd af lykke da jeg sagde ja til at gifte mig med ham?
Er det fordi jeg har fundet en mand der ikke løber skrigende væk når B-ordet (børn) bliver nævnt, men i stedet straks begynder at glæde sig?
Er det fordi jeg har fundet en mand hvis snorken jeg ikke finder irriterende men derimod sødt?
Er det fordi jeg har fundet en mand der, uden at vide jeg har haft en dårlig dag, køber chokolade med hjem fordi han ved at jeg elsker det og derved redder hele dagen?
Er det fordi jeg har fundet en mand jeg ikke har svært ved at se mig selv med som 80årig, gammel og rynket men stadig hånd i hånd mens vi går en tur ned i parken?

Jeg ved det ikke, men hvis man kan svarer ja til disse spørgsmål, så tror jeg man har fundet den man skal dele sin sjæl med i alt evighed og jeg var da heller ikke hverken bange eller nervøs da jeg gik den lange vej op af skovstien den fantastisk solrige, varme Juli.
Ej heller var jeg i tvivl da jeg, foran 44 mennesker, endelig kunne vise hvor meget jeg elskede ham ved at sige ja til at blive hans kone, og jeg var heller ikke i tvivl da jeg endelig kunne kysse min mand for første gang.
Jeg var lykkelig.
Og det må være det der er svaret på dette spørgsmål: hvis han gør dig så lykkelig at dit hjerte føles som om det er ved at sprænge ud af dit bryst så er han i sandhed den rette.

-RainbowWolf den lykkelige nygifte