Som at sidde for sig selv; glemme alle andre end sig selv; være fraværende alle steder, udover i sig selv; se væk fra alt andet end sig selv; lukke ørerne for alt andet end sig selv; dvæle i sit eget indre mørke... lys ... ingenting.

Det eneste sted, jeg troede, jeg kunne være i fred, var i mig selv, men når jeg vender blikket indad, mens jeg er i et sensitivt hjørne, ser jeg kun tomhed - en urolig én af slagsen. Nærmest et hav, der er spejlblankt på overfladen, men grueligt urolig...

Kære Boggnaskere. I må meget undskylde mit længere fravær. Som sagt før, er jeg lige flyttet for mig selv. Det er både fantastisk og skræmmende i et. Men jeg er ved at lære det.
Jeg blev ringet op i mandags d. 26, af en god ven der sagde, at hvis jeg ville med til Hesbjerg Gøglertræf, havde jeg to timer til at pakke. Han havde skaffet transport. Så jeg havde for at sige det mildt, lidt småtravlt. Derfor nåede jeg ikke at skrive herinde. Hesbjerg Gøglertræf skulle oprindeligt finde sted i

Jeg burde vel have skrevet i går og gjort opmærksom på min egen tilbagekomst til den normale verden, hvor man gang på gang hører nyheder om katastrofer og folk der ikke kan finde ud af at opføre sig ordenligt.

Nu undre i jer måske over overskriften. Den hentyder KFUM-spejdernes korpslejr som jeg lige er kommet hjem fra. Det var en meget træt Kathrine der i går kom hjem til Aalborg og kunne lægge sig i en blød seng og gå ud og bruge et slip og træk toilet. Kan man på nogen måde komme...

Jeg vil gerne kommentere på min allerede opfundne titel, som jeg i modsætning til så mange andre blog-indlæg, har skrevet, inden jeg skriver det egentlige indlæg.

DUT! DUT! DUT! Er det egentlig ikke et herligt ord? Især, hvis man sidder og keder sig og ligesom mig prøver at konstruere en telefonsamtale med sig selv i hovedet... så skal man altid huske tonen, der lyder, inden røret bliver taget i den anden ende. Sjovt nok siger man, at den siger "DUUUUT!", selvom det lyder...

Jeg hader fødselsdage. De er irriterende. De bringer FOKUS! Jeg kan ikke lide fokus, der er rettet imod mig, mit værelse, mit tøj, mine negle, min familie, min søde koalabamse (som forresten hedder Bob) eller mit gamle Minnie Mouse-vækkeur, der faktisk bringer mange minder frem! Men næh nej, jeg skal holde fødselsdag alligevel - det siger min mor nemlig. Og når man er 16 år, så er man øjensynligt stadigvæk ikke gammel nok til at tage den slags beslutninger selv, vel? Det er min mors holdning. Den...