Der er noget ved det hersens blog-skrivning, der giver mig en bitter, bitchy, læbepomadeagtig smag i munden. Fordi jeg kunne have brugt tiden på alt muligt andet fornuftigt. Som at lade være med at skrive et blog-indlæg, for eksempel. Og i det hele taget lade være med at lave opbremsninger via disse punktummer. Som om sproget kan udtrykke min manglende energibeholdning. Og dog. Hvad fanden er klokken?

Der er selvfølgelig ét eller andet gøgl med titlen (og udtrykket gøgl har intet ...

Der er tidspunkter, hvor den altoverskyggende lyst til at gemme sig, er utilstrækkelig. Et tidspunkt, hvor det slør af usandheder bliver mere og mere gennemsigtigt, og så afslører det alligevel ikke éns inderste væsen, fordi det enten er ikke-eksisterende, eller simpelthen lig alt andet i verdnen og derfor kamuflerer sig selv i ensartetheden. I må bære over med mig, hvis over halvdelen af dét, jeg skriver, er fiktivt, og at det i virkeligheden bør postes i et indlæg i tråden med egne skriverier. ...

Endnu engang må jeg bebyrde mine læsere med én af de meningsløse overskrifter, som bare kalder sig "Opdatering", som om éns liv bare består af opdatering efter opdatering. Mit sind er lige blevet opdateret til Version 7.2.2.2 i løbet a de sidste 19 år, og her venter så endnu en opdatering forude: 7.2.2.3 ... jaja, man er vel nøjeregnende og kender sin fremtid til "punkt" (punkt) og "prikke" (punkt" - og så en masse tal.

*Host*

Hej, ...