Nyeste blogindlæg

... så skal jeg til det igen... Det dér med at blive opereret i tanden og få stukket det ene instrument efter det andet i gabet, så det lyder, som om en damptromler (eller hvad den slags kalder sig nutildags) kører hen over ens hjerne, eller som om minearbejdere har bosat sig i dele af mit kranium. Det bliver spas... eller ...

- Det bliver i hvert fald ikke så slemt, vel?

Nææh, ikke, når jeg ved, hvad jeg går ind til. Jeg kan jo altid håbe på, at det går lige så godt ...

Jeg ved godt, at det er en åndssvag titel, men på nuværende tidspunkt vil alle titler, jeg finder på, være mere eller mindre intetsigende. Denne har intet med noget som helst at gøre og er i grunden meget misvisende, eftersom jeg ikke har til hensigtigt at virke begejstret over noget som helst i dette indlæg. Sagen er, at ...
at ...
at ...
... at jeg nok snarere er i et humør, hvor jeg har lyst til at skrive nogle tanker ned, der bare sådan dukker op nu, for der var ikke rigtigt ...

Jeg vil gerne kommentere på min allerede opfundne titel, som jeg i modsætning til så mange andre blog-indlæg, har skrevet, inden jeg skriver det egentlige indlæg.

DUT! DUT! DUT! Er det egentlig ikke et herligt ord? Især, hvis man sidder og keder sig og ligesom mig prøver at konstruere en telefonsamtale med sig selv i hovedet... så skal man altid huske tonen, der lyder, inden røret bliver taget i den anden ende. Sjovt nok siger man, at den siger "DUUUUT!", selvom det lyder ...

Her, omkring 45 minutter efter midnat, sidder jeg og lytter til stemmerne i fjernsynet fra stuen. Jeg keder mildt sagt bagen ud af bukserne og vil forsøge at nedfælde en smule intelligent vrøvl for at underholde jer.

Mine knæ klør, men det er ikke Mund- og Klovsyge (jeg havde nær skrevet mand- og klogsyge). Det er nok snarere et resultat af min solbrændthed. Et kæmpe D-vitamin-boost fra solen i syden har måske gjort mig godt, men nu ligner jeg ikke længere den PC-veteran længere, ...

- Nåh, så tog du dig endelig sammen til at skrive det. Du er måske genert?

*Suk* Jeg gider ikke at blogge på den måde igen, for jeg er træt.

- Jeg gad nok vide, hvorfor du er så træt.

Det ved du godt i forvejen. Jeg skrev jo opgave.

- Nææh, her i læseferien? Og så lige på dagen til sommerferien? Fy, da føj, Xazal...

Det var jo ikke med vilje, det var ikke meningen ... Det hele er så forbandet irriterende. Jeg hader defekte ...