Nyeste blogindlæg

Tænk at det skulle ende sådan. Tænk at jeg skulle side her og ærgre mig. Tænk at jeg skulle gå i døden for min egen hånd. Det havde jeg ikke forestillet mig. At se tilbage på mit liv, er virkelig en ydmygende oplevelse. At se hvor tåbelig jeg var dengang. Hvordan jeg klamrede mig til mit livs håb. Min broder. Min kære broder. Jeg tilbad ham. Han var min Gud. Nej, ikke min Gud. Min Jesus. Min frelser. Jeg har altid været et kristent menneske. En kristen vampyr. Det er nu ikke fordi det har hindret ...

Jeg står på en bakketop. Mit livs vendepunkt. Jeg kan gå tilbage til fortiden, eller jeg kan fortsætte min vandring ud i det uvisse, uden dem jeg holder af og elsker. Jeg kan vælge om jeg vil dvæle ved minderne og forsøge at gøre dem om, eller om jeg vil lade det hele være som det er nu, og bare være ligeglad. Egentlig burde det ikke være så svært. Egentlig burde jeg gå ud i fremtiden med oprejst pande. Alligevel kan jeg ikke. Jeg sidder fast et sted midt i mellem. Kan ikke komme fri. Jeg har smadret ...