Xazal

Man krydser aldrig grænser uden bøvl. Enten skal man betale for at komme over broen, når man skal til Sverrig, eller også skal man klippe negle, når man skal til fint selskab. Eller man kan døje med mentale kvaler over at bryde personlige grænser, hvad end det går udover materielle eller åndelige værdier. Sidst, men ikke mindst kunne man skide på det hele og kalde sig hardcore segmentskifting. Jeg er ikke hardcore. Øvsadasse, altså.

Jeg er et vanedyr af værste skuffe. I hvert fald ...

Hermed et indlæg, som udelukkende ser dagens lys - eller tusmørke grundet de korte vinterdage - fordi det er den sidste dag i 2011, noget, der har gjort mig temmelig tungsindig af uvisse årsager. Jeg har intet sentimentalt pladder at dvæle ved og ikke synderligt meget at berette om fra 2011; I kender det meste af det opløftende, der er sket for mig ud fra mine små opdateringer.

Jeg vil blot bekræfte min stadige eksistens som så mange gange før, og jeg gør det via selvskrevne, intetsigende ...

Liste over WTF-ting:
- Er lige blevet kaldt "Xalle" i en gæstebogsbesked (tak, Nara - for et smil og et grineflip)
- Har lige spist 6 stykker Toblerone (av! Mit image er ødelagt)
- Er dårlig til bowling
- Har lige solgt min sjæl til endnu et RPG ... jeg havde lovet at holde op

Liste over trælsness:
- Har en opgave for, som afrunding på semestret. Den ville være spændende, hvis jeg havde hjertet med.
- Har afsindigt stor trang til ...

Der er tidspunkter, hvor den altoverskyggende lyst til at gemme sig, er utilstrækkelig. Et tidspunkt, hvor det slør af usandheder bliver mere og mere gennemsigtigt, og så afslører det alligevel ikke éns inderste væsen, fordi det enten er ikke-eksisterende, eller simpelthen lig alt andet i verdnen og derfor kamuflerer sig selv i ensartetheden. I må bære over med mig, hvis over halvdelen af dét, jeg skriver, er fiktivt, og at det i virkeligheden bør postes i et indlæg i tråden med egne skriverier. ...

Det kan skrives kort. Det kan skrives så omfangsrigt, at det fylder for meget. Det kan gøres så uinteressant, at det ødelægger selve momentet. Jeg kan skrive det, som jeg vil. Alle de kapitler, som er passeret i mindre fragmenter som afsnit og endnu mindre som linjer, sætninger, ord. Lige nu er det min vilje, fordi jeg har valgt at nedfælde mine tanker - mine få tanker, som kun drejer sig om ét: Studielivet.

Jeg er en egocentreret bastard, som ikke engang har kunnet samle mig om at ...