Der er noget ved det hersens blog-skrivning, der giver mig en bitter, bitchy, læbepomadeagtig smag i munden. Fordi jeg kunne have brugt tiden på alt muligt andet fornuftigt. Som at lade være med at skrive et blog-indlæg, for eksempel. Og i det hele taget lade være med at lave opbremsninger via disse punktummer. Som om sproget kan udtrykke min manglende energibeholdning. Og dog. Hvad fanden er klokken?

Der er selvfølgelig ét eller andet gøgl med titlen (og udtrykket gøgl har intet ...