Xazal

Her er noget, I bør læse - fordi jeg er i det humør lige nu.
Det er skrevet af mig d. 1. oktober 2009, hentet fra: http://taageparaden.blogspot.com/2009/10/anti-mig.html

Jeg er slet ikke træt. Jeg sidder krumrygget i min skrivebordsstol og vender det hvide ud af øjnene, fordi der endnu er 7 stykker chokoladekage, jeg skal have indenbords - og i øvrigt også lige et dusin teskeer koffein hældt direkte ned i svælget for at give bihulerne et enormt sundhed-over-skimmelsvamp-boost. Hvem fanden har fortættet atmosfæren i rummet med Marlboro?

Har fundet ud af, at hvis jeg vil være tophemmelig agent, skal jeg ikke iføre mig burka, når jeg tager i byen om aftnen og opsøger diverse Night Clubs. Ikke alene forveksler dørmanden mig med én af de dér 80 jomfruer, man får, når man helliger sig erhvervet som martyr ved at finde et essentielt sted at springe ud som homoseksuel selvmordsbombe - nej, han kræver tilmed mit ID og spørger mig, om jeg kender en, der hedder Charlotte. Vel gør jeg så, og hvad i den flade femogtyveøre rager det den skalperede Wannabe, om jeg så kender fem, der hedder Charlotte, som i øvrigt alle har bosat sig i Tyskland, fordi de troede, at tyskere bedre kunne lide kortspil end walisere. Tsk, tsk, og her har man lige noteret i kalenderen, at Den Grå Havkat alligevel ikke stiller op i Talent '09 - der røg den væddeløbspony, så jeg må spendere min ringe livsopsparing på noget helt andet. Nogen forslag? Nope, det tænkte jeg sgu nok, men jeg har spilleme heller ikke brug for nogle idéer, når jeg har dem alle lige her i mit halvt om halvt fladtrådte kranie. Det skulle ikke undre mig, om jeg blev forvekslet med en chimpanse.

Endvidere undsiger jeg min chef i dag den 1. oktober, fordi jeg har fået lønforhøjelse for en om muligt endnu dårligere arbejdsindsats end sædvanligt. Jeg har formået ikke at omkomme af grin over en mistænkelig potteplante i vindueskarmen, men derimod talt alle sekretærens fregner om og om igen for at se, om de formerede sig og bekræftede min hypotese, som jeg i øvrigt havde indtegnet i en graf, der viste en eksponentiel vækst. Desværre gjaldt den kun for bakterier, og jeg tror, at sekretæren fik sig noget af et hjertestopsforebyggende anfald over, at jeg måske - kun måske - havde forvekslet hendes fregner med hudorme. For at udtrykke min dybeste fortvivlelse over mit fejltrin, gav jeg hende et par gummihandsker.

Desværre har intet givet pote endnu, og jeg venter stadigvæk på at få et "Ja, du er blevet ansat" i min inbox til én af mine utallige jobansøgninger. Drømmen om at blive tophemmelig agent lægger jeg på hylden foreløbig, fordi jeg har fundet et nyt mål at stile efter ... Nej, ikke forfatter, din tomhjernede, altædende og yndefulde malerityv, men ekvilibrist.

Jeg bør nok slutte på sædvanlig vis:
En venlig hilsen herfra og et ønske om en god dag.

Jeres Xazal

Note:
Ønsker I at læse anden del, så sig "til".