Så kører vi igen med en ny runde af Book Brother.
Denne gang er det populære serier der skal kæmpe for overlevelse - håber det kommer til at gøre ondt....

I spil er:
Dødens Instrumenter af Cassandra Clare
Heksejægerens Lærling af Joseph Delaney
Arven af Christopher Paolini
Den Store Djævlekrig af Kenneth Bøgh Andersen
Skammerens Datter af Lene Kaaberbøl

Denne runde bliver nem: Jeg har kun læst Arven og lidt af Den Store Djævlekrig. XD

Hvorfor kommer den NU! LIGE NU, hvor jeg LIGE skal til at læse Joseph Delaney. OK, må bare lige turbo-læse de første 4, så jeg i det mindste er over halvvejs. XD

Men @Boris har ret - det er dæleme en hård én... har læst dem alle bortset fra Delaney. BAM!

JESUS! det bliver svær... Alle ud over hekse jægerens lærling har jeg læst. Ønskede mig Joseph Delayn i julegave, men fik ikke nogen af dem. Og det på trods af at jeg faktisk ikke aner hvad de rigtig handler om. (Shame on you Tenner.) Men, har bare fået den anbefalt af nogle venner.

Men.. Fordi jeg elsker alle de 4 andre serier så højt vil jeg stikke halen mellem benene og sige at jeg stemmer på Hekse Jægerens lærling, fordi jeg ikke har læst den og ikke ved hvad den handler om. Har intet forhold til den og når det er så tidligt i runden, vil jeg tillade mig selv det og så græde over jeg skal til at vælge en af de andre ud bagefter, med mindre at Joseph ikke bliver stemt ud selvfølgelig... Eller nogle kommer med nogle sindsygt gode argumenter. (hvilket skal være enormt gode, da jeg som sagt intet forhold overhoved har til den og den går imod 4 af mine absolutte ynglings serier)

Det her tegner til at blive en rigtig hård runde. Måske også bedre end runde 1, fordi der ikke er nogen af de her giganter som på en eller anden måde har fået en særstatus. Det er er alle helt almindelige, men populære serie, så jeg må sige at der er en fair chance for alle bøger for at vinde. Selv har jeg læst noget i alle serierne og der er blandede meninger om dem, men dog kan jeg sige min mening om dem alle på baggrund af det jeg har læst.

Dødens Instrumenter af Cassandra Clare:
Dejlig serie, men lige nu kan jeg ikke huske lige hvorfor jeg synes det.

Heksejægerens Lærling af Joseph Delaney:
Så vidt jeg husker okay. Jeg har kun læst de første 3-4 bøger og dem synes jeg var gode. Hvorfor jeg ikke har læst flere er uvidst, men de er bare aldrig kommet med hjem fra biblioteket og nu er det ved at være år siden jeg læste noget i serien.

Arven af Christopher Paolini:
Jeg nåede kun til anden bog i serien, og den måtte jeg virkelig kæmpe mig igennem. Jeg synes ikke om dem - så enkelt kan det siges. Den fungerede bare ikke rigtig og derudover var filmatiseringen virkelig dårlig. Måske var den medvirkende til at påvirke min holdning til serien.

Den Store Djævlekrig af Kenneth Bøgh Andersen:
Dejlig dansk fantasy, sat i en verden der ved første øjekast ikke er særligt rart. Kenneth Bøgh Andersen formår dog at skabe et godt univers i helvede hvor alle de almindelige følelser vi kender som kærlighed og had også finder sted. Jeg synes det er en helt fantastisk serie.

Skammerens Datter af Lene Kaaberbøl:
Serien der rigtigt åbnede mine øjne for fantasygenren. Det er nok denne serie jeg har læst flest gange - og jeg bliver ved med at elske den. Dina er en skøn pige og jeg kan virkeligt føles hendes ensomhed i første bog, der kun skyldes at hun er anderledes. Ideen om en skammer, der kan se ens synder er også super. Tænk hvis det fantes i den virkelige verden. Ikke noget med at mistænke folk og spærre dem inde for noget de ikke har gjort. Skammerserien skildre derudover rigtigt godt hvad det gør ved et menneske at kunne se de ting i andre - det må altså ikke være rart. Derudover er serien virkeligt gennemtænkt i forhold til Kaaberbøls anden serie om Katriona. De to verdener hænger nemlig på en eller anden måde sammen. Det synes jeg er en virkelig fed detalje.

Det bliver en hård omgang, men her i første runde må jeg mest af alt trække på mine egne oplevelser med bøgerne og her er der jo særligt en der ikke holder det niveau de andre har. Hvis der ikke kommer andre gode argumenter for hvorfor jeg IKKE skal stemme på Arven, så tror jeg min stemme falder på den. Jeg stemmer først i weekenden, så der er tid til at jeg kan hører hvad I andre mener.

Far er ikke vred - far er skuffet, meget skuffet . 6 stemmer på min yndlingesserie, Heksejægerens Lærling. Og jeg som troede at denne side vrimlede med velbegavede unge litterære entusiaster som kunne spotte en perle som denne på 100 kilometers afstand.

Den eneste grund jeg kan forestille mig til at stemme serien ud er uvidenhed - i sig selv en uvirkelig tanke at der er 6 personer, som jævnligt er gæster på denne side og som begærligt må have labbet mine mange anprisninger af serien i sig og derpå med ubegribelig arrogance har undladt at læse denne og endelig til sidst at stemme serien ud - fy, skam jer I formastelige!

Jeg har selvfølgelig selv stemt på Arven, som sammenlignet med Heksejægernes Lærling kun er en ussel parentes på den fantasylitterære himmel. At den så blev fulgt op af en patetisk dårlig film føjer kun spot til skade.

Håber sandelig at brugerne herinde kommer til fornuft og får sat deres kryds ved den rette taber!

PS Overvejede at krydsposte indlægget i Klynkeforum

Undskyld Boris. Men jeg måtte altså begå helligbrøde.

PS: Den Store Djævlekrig var jeg nu engang begejstret for. Selvom begejstringen lidt er falmet i og med, at det er lang tid siden, at jeg læste dem, og at jeg ikke rigtig kan huske, hvad gnisten var, så husker jeg dem som rigtig gode, og derfor skal de ikke ud.
Skammerens Datter har jeg læst rigtig mange gange, I ved jo nok, at jeg genlæser alt, jeg kommer i nærheden af, og jeg er især opslugt af etteren og treeren, for de bøger har også været en del af min yngre barndom.Teh, dem kunne jeg også rigtig godt lide. Og så er der Dødens Instrumenter - læste for nyligt den nye bog, og det er en af de få, der fik mig til at grine, sådan rigtigt, og så er det også sådan en serie, som man ikke kan andet end at blive rigtig glad for, når man læser dem. Tror jeg.

Så er der Arven (føromtalte højere magter skal vide, at jeg ikke kom længere end halvvejs i toeren), for de kedede mig nu en kende, og da det gik op for mig, at handlingen primært var den samme som i etteren... ja, det fungerede ikke. Bum, må prøve igen på et andet tidspunkt, for umiddelbart var det ikke lige noget for mig.
Og altså heller ikke Heksejægerens Lærling, som jeg, undskyld Boris, jeg bøjer mig i støvet for dig efter det her, ikke brød mig det fjerneste om. De kedede mig også, og... Ja, efter etteren meldte der sig bare aldrig en trang til at læse videre... Jeg ved ikke. Det gik ikke. Og det er nok ikke noget, jeg vil prøve igen, for jeg kunne ikke... engagere mig i det... Jeg læste... Ups.

Oprindeligt indsendt af Boris

Far er ikke vred - far er skuffet, meget skuffet . 6 stemmer på min yndlingesserie, Heksejægerens Lærling. Og jeg som troede at denne side vrimlede med velbegavede unge litterære entusiaster som kunne spotte en perle som denne på 100 kilometers afstand.

Den eneste grund jeg kan forestille mig til at stemme serien ud er uvidenhed - i sig selv en uvirkelig tanke at der er 6 personer, som jævnligt er gæster på denne side og som begærligt må have labbet mine mange anprisninger af serien i sig og derpå med ubegribelig arrogance har undladt at læse denne og endelig til sidst at stemme serien ud - fy, skam jer I formastelige!

Jeg har selvfølgelig selv stemt på Arven, som sammenlignet med Heksejægernes Lærling kun er en ussel parentes på den fantasylitterære himmel. At den så blev fulgt op af en patetisk dårlig film føjer kun spot til skade.

Håber sandelig at brugerne herinde kommer til fornuft og får sat deres kryds ved den rette taber!

PS Overvejede at krydsposte indlægget i Klynkeforum

Jeg er helt enig!!! Hvordan kan folk stemme sådan en skøn bog ud?? Ganske vist har jeg haft problemer med at komme videre fra den femte, men det er kun fordi jeg ikke kommer nok på biblioteket, og ikke har råd til at købe hele serien!

Oprindeligt indsendt af KisaSohma

Undskyld Boris. Men jeg måtte altså begå helligbrøde.

PS: Den Store Djævlekrig var jeg nu engang begejstret for. Selvom begejstringen lidt er falmet i og med, at det er lang tid siden, at jeg læste dem, og at jeg ikke rigtig kan huske, hvad gnisten var, så husker jeg dem som rigtig gode, og derfor skal de ikke ud.
Skammerens Datter har jeg læst rigtig mange gange, I ved jo nok, at jeg genlæser alt, jeg kommer i nærheden af, og jeg er især opslugt af etteren og treeren, for de bøger har også været en del af min yngre barndom.Teh, dem kunne jeg også rigtig godt lide. Og så er der Dødens Instrumenter - læste for nyligt den nye bog, og det er en af de få, der fik mig til at grine, sådan rigtigt, og så er det også sådan en serie, som man ikke kan andet end at blive rigtig glad for, når man læser dem. Tror jeg.

Så er der Arven (føromtalte højere magter skal vide, at jeg ikke kom længere end halvvejs i toeren), for de kedede mig nu en kende, og da det gik op for mig, at handlingen primært var den samme som i etteren... ja, det fungerede ikke. Bum, må prøve igen på et andet tidspunkt, for umiddelbart var det ikke lige noget for mig.
Og altså heller ikke Heksejægerens Lærling, som jeg, undskyld Boris, jeg bøjer mig i støvet for dig efter det her, ikke brød mig det fjerneste om. De kedede mig også, og... Ja, efter etteren meldte der sig bare aldrig en trang til at læse videre... Jeg ved ikke. Det gik ikke. Og det er nok ikke noget, jeg vil prøve igen, for jeg kunne ikke... engagere mig i det... Jeg læste... Ups.

Kisa altså! Hvordan kan man, ikke kunne lide Heksejægerens Lærling?

Oprindeligt indsendt af Kalimuna

Kisa altså! Hvordan kan man, ikke kunne lide Heksejægerens Lærling?

Undskyld Kalimuna, men det går nu ellers lidt for godt. ): Den er sådan... fangede jo slet ikke, jo. Dybe undskyldninger til dig også, men den er altså ikke...

Jeg har stemt nu (Dødens instrumenter fik min upopulære stemme), fordi jeg må erkende, at jeg måske ikke når at læse alle Delaney-bøger inden d. 3. april og til trods ønsker, at den skal blive, fordi den er blevet fremhævet i mange sammenhænge - og, fordi det altid har været mine planer at læse den, når tiden blev til det (weekenden, yep). Dertil kommer, at @Boris' ord har en vis vægt - det har de jo altid - og, at jeg ikke kan stå for ord som "litterære perle". Jeg vil derudover heller ikke gøre mig skyldig i at stemme på en serie, jeg ikke har læst. Skæbnens ironi er det her - min kusine har lokket mig til at læse dén serie den sidste måneds tid, men jeg fejer hende bare af med, at jeg skulle læsse Stendhal og Lessing og Goethe. Haha.

Jeg synes, at Kenneth Bøgh Andersen og Lene Kaaberbøl skal have lov at blive, fordi begge serier er glimrende eksempler på dansk fantasy, som har holdt mange unge (og gamle som mig) læsere beskæftiget. Og da jeg nu desværre uomtvistelig er en pige, så synes jeg jo også, at Dina-tøsen fortjener at sidde på piedestalen lidt endnu.

Kenneth Bøgh Andersen ligner lidt en fætter til Dennis Jürgensen eller en nevø af Bjarne Reuter, og hans serie om Den Store Djævlekrig har sat lidt skub i mig - den er både sjov, tankevækkende og har sine små intertekstuelle referencer, som jeg ELSKER! Uha, jeg er glad for, at Dennis Jürgensen ikke er på listen, for han har - om I/jeg vil det eller ej - særstatus i MIT univers, og ham vil jeg for enhver pris nægte at skubbe ud af BookBrother som den første.

Arven er totalt min kop te - næsten så meget, at jeg kan se igennem fingre med, hvor forfatteren dog har fået al sin inspiration fra. Den har underholdt mig hele vejen, og jeg er fuldstændig fortrolige med alle karaktererne, og det gammelkendte middelalderunivers med elvere, drager og dumme magthavere og sære sprog - det er dét, jeg aldrig nogensinde selv kommer til at udgive af en alder af 15-16 år, fordi jeg har passeret tærsklen til ... det dér, jeg har glemt, hvad man kalder på dansk. Paolini er totalt WOW. :-)

Hvorfor i alverden stemte du på Cassandra Clare?
Som hovedperson i interviewet, @Xazal, kan jeg fortælle dig dette: Clare var cool nok. Jeg har stadig ikke læst de sidste i serien. Jeg synes, at det er bøger, der har potentiale til at blive populære blandt unge, men så rækker det heller ikke møjt længere. Alt det kærlighed og forvrængninger af historien, så bogens par kan ende sammen til sidst ... LAD DOG VÆRE MED AT VÆRE SÅ AMERIKANSK, CLARE!
Men jeg syn's sgu, at hybriduniverset er fedt - det moderne med det lidt gammeldags, dæmonerne og de mytiske skikkelser, vi kender: Vampyrer og varulve. Og karaktererne er herlige - bortset fra hovedpersonen selv. Ja, men derudover pirker de ikke til min glæde ved læsningen - dog skal jeg læse de sidste to (hvis der er 5), bare for at få mit Jace Wayland-kick, og et Alec Lightwood-depri/storebror/venskabsklap-fix. Men igen: Det er, fordi jeg må klassificeres som værende kvinde. Og når bøgerne ikke kan minde mig om andet end min hunkønsstatus, så skal de heller ikke videre i BookBrother.

Mærkeligt, at Harry Potter ikke er med hér, men han var vel med i sidste runde, som jeg gik lidt glip af... :P

@Xazal hvor kunne du! Ej. Jeg må sige at du pointere nogle meget gode ting ud af Dødens instrumenter, som er dens kritik punkter. Nu kan jeg fornemme du ikke har læst de to sidste og derfor ikke er præsenteret for den kærer Sebastian eller lider under Clars tarvelige, men forfatter-mæssigt, gode ofring. Der er ikke noget værre end folk der ikke tør lade deres egne karaktere dø, og der kan jeg (uden at ville sige for meget) at Clare ikke gør.

Jeg er meget stor Simon-Jace-Magnus-Isabelle-Alec-Sebastian-Maia-tilhænger, ja okay kunne skrive alle personerne ind, men pointen er at jeg elsker Clares person galleri. Clary kan man diskutere nogen gange rammer den klassiske (jeg er den kvindelige-hoved-rolle-og-min-rolle-er-at-live-en-hver-piges-fantasy-drøm) Men hun har alligevel lidt kant og lader sig ikke kører rundt i manechen med. Simon er jeg bare forelsket i fordi han er tilpas nørdet og fanger min humor... Hele tiden. Jace er en badassmotherfucker og hvem kan ikke lide det, meeeeen man kan diskutere lidt at han bliver irriterende i den nyeste bog (men det er en anden side af sagen)

Dødens instrumenter er den eneste bog der for mit vedkomne der har fået mig til at le højt, græde eller holde vejret. Den ene gang måtte jeg læse forud fordi jeg ikke ville læse videre hvis jeg ikke vidste om personen ville dø eller ej. Jeg er sindsygt glad for Dødens Instrumenter, men må sige at Djævlens Mekanismer næsten topper Dødens instrumenter :D Fordi jeg er blevet ret så meget forelsket i Jem og Will haha.

Jeg er enig med @Xazal omkring Arven! Den må ikke stemmes ud! Jeg gnaskede mig igennem alle "fire" bøger, og jeg elskede dem. Jeg kan virkelig ikke forstå hvad folk mener med, at de var tunge at komme igennem. Hele universets historie, Eragons fejltrin, hans besvær, Murtaghs ubestemmelige karakter, Saphira (jeg elsker især den beskrivende måde dragerne tænker på), Angelinas luner, bare.. det hele.. Kan ikke skrive nogle ordentlige argumenter lige nu, men jeg vender tilbage!

Jeg synes at I ikke skal stemme Djævelens Lærling, alle sammen. Selvom det nok ikke er den store kamp her, så skal alle jer der overvejer at stemme på den serie vide, at det må I ikke. For den er jo helt vildt god og genial og virkelig godt fundet på.
Det er en af de eneste af de her serie, og jeg kan godt mærke at det er en fejl, for alle snakker ret positivt om hver serie. o.o
Men stem IKKE på Djævlens Lærling, for den er rigtig god og underholdende! Virkelig velskrevet og ... GOD!

Uhh ... den var svær, men jeg tror jeg stemmer på Skammerens Datter. Jeg læst 1'en engang, men den faldt aldrig i min smag.

@tenner:
Jeg VED, hvor højt du elsker serien, og der er RIGTIG mange punkter, hvor jeg også tænker: Nej, stem den ikke ud! For det er en fed serie - og jeg synes i allerhøjeste grad, at netop persongalleriet har en enorm tyngde i forehold til bøgernes underholdningsværdi. Og jeg kan virkelig godt lide hele Lightwood, Jace og Maya... for ikke at sige Simon - ham har jeg leet af nat efter nat med bogen klistret til hovedet.

Jeg har mødt en vis Sebastian - ***med fare for alt for mange spoilers, siger jeg ikke mere***

Men lige i denne konkurrence synes jeg, at de andre serier har givet mig større læseoplevelser - også, selvom jeg ikke har leet nær så meget af hverken Lene Kaaberbøl eller Kenneth Bøgh Andersen, men netop de to forfattere har givet mig nyere læsebriller.

Arven - tjah. :P Hvis I havde taget Belgarion-sagaen ind i stedet, så kunne jeg sikkert godt overtales til at stemme Arven ud før tid. Hehehehe... Men jep, som @Geek skriver... meget malende univers, selvom vi har set det hele før på en måde.