Hash og litteratur
Du kan ikke bedømme emner
Jeg læste i dag i Information en artikel om forfattere der bruger hash som en inspirationskilde. Der er flere danske fremtrædende forfattere som har indrømmet at de har røget hash i forbindelse med deres arbejde, bl.a Peter Øvig forfatteren til Blekingegadebanden, hvilket skabte stor debat. Mange berømte forfattere har også røget det gennem historien især i 1800-tallets Frankrig.
Nogle af deres argumenter er følgende: Hash giver en ændret bevidsthedsopfattelse, man får øje på flere muligheder i tekster, flere perspektiver. Forfatteren Allen Ginsberg mener at hash og poesi grundlæggende gør det samme: "sætter gang i en bevidsthedsuddrivende proces der overskrider tid og rum, og får karakter af noget kosmologisk" (citat: Information)
Det skal siges at det i Danmark er ulovligt både at besidde købe og sælge hash hvis i ikke vidste det i forvejen.
Hvad mener I om at bruge hash eller generelt bevidsthedsændrende midler i den kreative proces? Er det i orden, eller hvad?
Two people swirled down and hit the ground, hard. The Master let out an annoyed grunt and looked disappointed at the pile of useless mechanics.
"What is it My Lord? Is there a problem with the time machine?"
Bogmærker