Boggnasker - unge om bøger http://www.boggnasker.dk/vbforum/ community for unge om bøger og forfattere da Sun, 05 Feb 2012 10:27:55 GMT vBulletin 60 http://www.boggnasker.dk/vbforum/images/styles/Creative/misc/rss.png Boggnasker - unge om bøger http://www.boggnasker.dk/vbforum/ Hjerteligt tillykke med fødselsdagen Skrivelyst, JNP http://www.boggnasker.dk/vbforum/fodselsdagsforum/13518-hjerteligt-tillykke-fodselsdagen-skrivelyst-jnp.html Sat, 04 Feb 2012 23:29:58 GMT 2 brugere kan fejre fødselsdag den 05-02-12: -Skrivelyst (http://www.boggnasker.dk/vbforum/members/skrivelyst-4472/) (Alder: skjult eller ukendt)... 2 brugere kan fejre fødselsdag den 05-02-12:

-Skrivelyst (Alder: skjult eller ukendt)
-JNP (Alder: skjult eller ukendt)


boggnasker.dk ønsker tillykke med dagn! ]]> Fødselsdagsforum Boris http://www.boggnasker.dk/vbforum/fodselsdagsforum/13518-hjerteligt-tillykke-fodselsdagen-skrivelyst-jnp.html Ingen titel http://www.boggnasker.dk/vbforum/noveller-and-digte/13517-titel.html Sat, 04 Feb 2012 21:17:31 GMT Jeg tænkte. Jeg tænkte for første gang i lang tid. Jeg følte andet end smerte. Jeg følte andet end smerten der borede sig ind i min krop. I det... Jeg tænkte. Jeg tænkte for første gang i lang tid. Jeg følte andet end smerte. Jeg følte andet end smerten der borede sig ind i min krop. I det sekund hvor smerten var væk, følte jeg mig sært tom, som om jeg havde et kæmpe hul indeni, men det gjorde ikke noget, det ingenting var bedre end det altid jeg konstant føler.
Jeg tror, at jeg skulle have skrevet før. Ligesom alle psykologerne og terapeuterne siger, så skal jeg få det hele ud, men de ved det ikke. De ved ikke, at jeg er forbundet med den smerte, jeg konstant føler. Jeg kan ikke få den væk. Derfor skræmte det mig, da den et kort øjeblik var væk. Det var det eneste, der var sikkert. Det eneste som altid fandtes, det som var konstant. Jeg var forbundet til den indtil for lidt tid siden. Nu er der intet der er konstant. Jo smerten kom igen, men hvad hvis den forsvinder? Så har jeg ikke engang den, så har jeg ingenting. Jeg har ingenting, og jeg er ingenting.
Jeg slukkede bilen. Det var min første dag i knap hundrede år. Sådan føltes det i hvert fald. Jeg sad længe i bilen, tog nogle dybe indåndinger, som jeg havde fået at vide, at jeg skulle. Jeg gjorde ikke tit som min psykolog sagde, men lige der virkede det som en god idé. Jeg fokuserede på at få alt det gode ind, og puste alt det negative ud. Det hjalp ikke rigtigt, det føltes bare som om min puls blev endnu hurtigere og mere hektisk end før.
Jeg kiggede ud af forruden på min lille blå VW Golf. Vejret var fantastisk. De få skyer der var, lignede ulden på får lige inden de skal pelses. Himlen var lyseblå. Piger i alt for korte shorts og nederdele havde trukket deres allerede korte toppe op, så deres solbrændte maver kunne blive vist frem. De lå på bænkene og snakkede. De vidste, at folk kiggede på dem. Jeg havde aldrig selv været en af de piger. Chearleader og solbrændt. Nej jeg havde altid foretrukket, at hænge ud med mit eget slæng. Det sugede i maven, da jeg tænkte på det. Mit slæng. Nu var jeg alene, jeg var ingenting.
Jeg fik følelsen af at blive kvalt. Jeg mærkede følelsen af panik snige sig ind i mig som en slang. Jeg lukkede øjnene og hamrede hovedet ned i rattet på bilen. Bilen gav et høj dyt fra sig. Panikken blev afløst af ydmygelse, da jeg så alle de stirrende blikke, der kun var rettet mod mig. Jeg kunne høre deres lydeløse tanker, de tænkte på det der var sket i vinters. De tænkte på mig, freaken. Jeg mærkede den åndsvage rødmen stige op i mit hoved. Mine kinder brændte, og jeg kunne mærke tårerne presse sig på. ”Tag dig sammen!” sagde en stemme i mit hoved. Jeg tog en dyb indånding, og uden at puste ud, åbnede jeg døren. Varmen ramte mig som en mur, og det samme gjorde de stirrende blikke. Folk stoppede med det de lavede, selv de solbrændte opmærksomheds hungrende piger kiggede på mig. Mine fødder vejede pludseligt et ton, og jeg følte, at jeg ikke kunne gå afslappet. Jeg prøvede, at kigge ned på fliserne, men jeg ville ikke tabe, jeg kiggede derfor lige frem, ignorerede de tusind blikke og den pludselige smerte der var overalt i min krop. Jeg havde vænnet mig til smerten, så den altid lå bag i mit hoved, men nu var den så kraftig, at jeg ikke kunne få den ud af mit hoved. Jeg fokuserede kun på smerten, det gjorde det hele lidt nemmere. Jeg nåede døren hurtigere, end jeg havde troet muligt. Jeg smilede for mig selv.
Indenfor var blikkene ikke så intense. Varmen var stadig ulidelig, men alligevel trak jeg hætten på min trøje op over hovedet. Det ville måske gøre mig lidt mindre genkendelig.
Skolen lignede sig selv. De kedelige musegrå vægge. Skabene langs alle vægge. Lampernes lys der skar i ens øjne. Linoleummet på gulvet der gav efter under mine Vans, det hele lugtede endda som jeg huskede det. Jeg havde aldrig været i et fængsel, men jeg ville sammenligne lugten med noget fra et fængsel. Den svage duft af mad fra kantinen, lugten af støv og rengøringsmiddel, det var sådan skolen lugtede. Indelukket og muggen.
En dreng der lige havde åbnet sit skab fik øje på mig. Hans mund stod på vid gab, da han genkendte mig. Hans stirren gjorde mig endnu mere opmærksom på smerten. ”Kig væk!” tænkte jeg, men det gjorde han ikke. Jeg kiggede væk. Det ville blive en lang dag.
Jeg åbnede døren til kontoret. En stank af sød parfume og lakrids ramte mig. Kontoret lignede også sig selv. Det brune skrivebord, den store kontorstol, den summende lyd af computer, men receptionisten kendte jeg ikke. ”Kan jeg hjælpe dig?” spurgte hun venligt. Hun havde sit hår sat op i en stram knold. Hendes ansigt så hærget ud. En blanding af rygning og alt for meget sol. Hun smilede til mig, og afslørede en række meget hvide tænder. Hun lignede en midt i 40’erne, men hendes påklædning viste, at hun troede, at hun var midt i de 20. ”Jeg skulle hente mit skema,” sagde jeg hæst, og kiggede ud under hætten på min hættetrøje. Jeg havde selvfølgelig også valgt at skille mig ud hvad påklædning angik. Jeg havde taget mine skinny sorte jeans på, en sort hættetrøje med lynlås og mine mørkeblå Converse. Alle andre havde shorts eller nederdel på. Receptionisten havde en cowboynederdel og en meget lille top i pink på. Jeg følte mig allerede anderledes, og jeg var ikke engang blevet vist hen til min klasse. ”Navn?” spurgte hun. ”Luna… Luna Black,” sagde jeg tøvende. Receptionisten klikkede hurtigt på nogle taster, på hendes gamle Acer. ”Hmm,” sagde hun. ”Har du gået her før?”. Jeg sank en klump. ”Ja”. Hun kiggede underligt på mig, men blev afbrudt da printeren, begyndte at printe mit skema ud. Da den var færdig rakte hun mig det. Hun blev ved med at stirre, indtil jeg gik ud. Jeg tog en dyb indånding, da jeg kom ud fra det indelukkede kontor. Jeg skulle have engelsk med Mr. Haste i første time. Derefter en times fransk med Mrs. Pierre, så var det frokost, bagefter den en times geografi med Ms. Miller, en times matematik og til sidst en times billedkunst. De andre dage så næsten ens ud, dog afløst af nogle fysik og historie timer. Alt sammen kedeligt undtagen den sidste timer hver dag. Billedkunst. Det var den eneste lærer, jeg kunne lide som havde det fag, nemlig Mrs. Markson, hun hed rigtigt Linda, men vi måtte ikke være på fornavn med lærerne. Det var også bedre, end at skulle have uniformer ligesom alle naboskolerne. Jeg gik hen mod lokale 3G, det lå i den nye gang. Jeg havde som ”ny” elev nogle fordele, jeg kendte alle smutvejene, og især dem hvor ingen gik, så jeg to den mindst befolkede vej hen til engelsk. Det var lidt mere sikkert, jeg gad ikke svare på spørgsmål. Jeg nåede hurtigt lokalet, men jeg var selvfølgelig den sidste der gik ind. Jeg gik hen mod Mr. Hastes skrivebord, imens jeg prøvede at undgå de mange blikke. Han sad selvfølgelig fordybet i papirer. Jeg rømmede mig. Han så forskrækket op. ”Åh Ms. Black dejligt at se dig. Hvordan går det?” spurgte han. ”Fint,” sagde jeg med en klump i halsen. Kunne folk ikke bare lade det lægge? ”Du kan sætte dig nede bagved,” sagde han og smilede lidt anstrengt. Jeg nikkede kort og vente mig om mod klassen. Blikkene var mere intense, end jeg kunne forestille mig. Smerten var helt ulidelig. Det var som om blikkene skar lange sår i min mave. Jeg krympede mig lidt, men ikke nok til at de kunne se. De fleste af ansigterne kendte jeg, nogle kendte jeg lidt for godt. Lukas Bale sad på første række. Han så anderledes du meget mere anspændt, men måske var det bare fordi jeg var der. Vi havde haft noget sammen, men det var før det hele. Han nikkede genkendende til mig, men mest fordi han skulle. Han havde mørkeblå jeans på og en statement T-shirt. Hans brune hår sad skødeløst, men som det plejede. Jeg fnøs, og vendte blikket mod de andre. Brianna Smith sad på anden række. Hendes platinblonde hår var lige så falskt, som sidst jeg så hende. Hun havde altid så lidt tøj på som muligt, og erstattede det manglende tøj med hundrede lag mascara og lip gloss. Der kunne lige så godt have stået populær i panden af hende. Sådan så alle de piger ud. Brune og blonde og så var de ikke altid de skarpeste knive i skuffen, det kunne man heller ikke sige at Brianna var. Hun kiggede væk, da jeg kiggede på hende, men jeg vidste at hun ville glo, lige så snart jeg var gået videre. Jeg satte mig ned på den hårde stol. Jeg lukkede den bog op, jeg havde fået at vide, at jeg skulle anskaffe mig. Jeg bladede igennem siderne, uden at lægge mærke til indholdet. Klokken ringede og Mr. Haste begyndte at snakke, men det betød ikke at de hviskende stemmer stoppede. Jeg sukkede og prøvede at høre efter.
Tiden gik hurtigt indtil frokost. Det var det jeg havde frygtet mest. Alle skolens elever samlet på et sted. Det ville blive til 1200 øjne og 600 blikke på en gang. Det ville blive mit personlige helvede. Jeg havde bare tænkte mig, at købe min mad, og så finde et afsides sted at spise, men sådan gik det ikke. Alle blondinerne og chearleaderne havde åbenbart planlagt et angreb under frokosten. Så da jeg trådte ind i kantinen, blev jeg ikke bare ramt af lugten af spagetti og kødsovs, men også en mur af brune piger. ”Søde Luna, vi er så forfærdeligt kede af det,” sagde Beverly Walsh sukkersødt. Hun havde ultrakorte shorts og en top hvor der stod ”KISS ME” på. ”Tak,” sagde jeg dæmpet. ”Hvordan går det?” spurgte Brianna fra engelsk med sin drævende og syrlige stemme. ”Fint tak,” sagde jeg og kiggede ned i det grå gulv. Jeg havde ellers svoret på at være stærk og gå med oprejst pande, men sådan skulle det ikke være. Vægten af blikkene var for tung, midt hoved sank. ”Nå jeg skal videre,” sagde jeg og prøvede at mase mig igennem. ”Vil du ikke sidde ved os?” spurgte en pige der hed Britt. Jeg tøvede, jeg havde virkeligt ikke lyst. Pigerne rundt om mig så forventningsfuldt på mig. Jeg kunne nærmest høre deres syrlige tanker, om hvor stor en taber jeg var, de var ikke ude på andet end at ydmyge mig. Lige da jeg skulle til at sige nej, kom Lukas gående ind i ringen. Han tog fat i mit håndled og trak mig med. ”Lad hende dog få noget fred,” sagde han spydigt uden at vende sig.

-Så er jeg ikke kommet længere :)
Kom gerne med konstruktiv kritik. ]]> Paramore http://www.boggnasker.dk/vbforum/noveller-and-digte/13517-titel.html Interview med Helle Ryding, januar 2012 http://www.boggnasker.dk/vbforum/forfattere/13516-interview-helle-ryding-januar-2012-a.html Sat, 04 Feb 2012 15:02:14 GMT *Interview med Helle Ryding* *Del 1 af 2* Vedhæftning4150 (http://www.boggnasker.dk/vbforum/attachments/forfattere/4150-interview-helle-ryding-januar-2012-helleryding1.jpg) Helle Ryding.... Interview med Helle Ryding
Del 1 af 2

HelleRyding1.jpg

Helle Ryding. Billedet er taget af Tina Brok Hansen

Find Helle Ryding på hendes hjemmeside: www.helleryding.dk

Fredag d. 13. januar 2012 drog jeg en tur til København for at mødes med forfatteren Helle Ryding til et interview til Boggnasker.dk. I oktober 2011 udkom hendes seneste bog, Serpina, der er starten på serien Klintespind. Afslutningen, Ulvepige, udkommer senere på året (2012).

Forsiden på Serpina"
Forsiden på "Ulvepige".
(Ikke det endelige layout, men noget i den stil)
Jeg blev inviteret indenfor og budt på både te, kage og frugt. Vi startede med at se det sted hvor Helle Ryding sidder og skriver sine bøger til hverdag. Det er et lille rum fyldt med bøger og selvfølgelig computeren det hele foregår på. På væggen hænger de originale malerier af forsiderne til de tre bøger i Morganas Kilder: ”Den Sorte Ravns Forbandelse”, ”De Fire Vinde” og ”Regnbuestøv”. Efter den lille ”rundvisning” på hendes arbejdsplads tog vi fat på det egentlige interview.

Forsiden på
"Den Sorte Ravns Forbandelse"
Forsiden på
"De Fire Vinde"
Forsiden på
"Regnbuestøv"
Kathrine: Hvorfor begyndte du at skrive bøger?

Helle Ryding: Jeg har altid skrevet noveller, men jeg havde aldrig forestillet mig, at det var noget jeg kunne få udgivet, eller at jeg skulle være forfatter. Jeg har altid gået rundt med en film i hovedet og digtet historier, men jeg troede, at alle havde sådan en film kørende, og at være forfatter ikke bare kunne være at skrive de ting ned. Derfor skrev jeg i mange år til mig selv – eller digtede historier uden at skrive noget ned. Da min mand Toke begyndte at skrive en bog, og fandt et forlag, der ville udgive den, gik det op for mig, at jeg måske også kunne få udgivet noget. Samtidig havde jeg en ven i familien, der var journalist. Da han blev spurgt om, hvorfor han ikke skrev en bog, svarede han, at der ikke var nogen bøger i ham. Jeg syntes, at det var lidt mærkeligt, at man kunne sige sådan noget, for jeg vidste, at der var bøger i mig. Jeg havde før gået og tænkt på, at hvis jeg nogensinde skulle skrive en bog, så skulle det være med en pige i hovedrollen. Jeg havde gået og fantaseret lidt om en Elycia-person. Da Toke begyndte at skrive, gik der ikke lang tid, før jeg også kom i gang med at skrive for alvor.


Kathrine: Dine bøger tager alle udgangspunkt i danske og nordiske sagn og fortællinger. Hvorfor har du valgt at hente din inspiration derfra?

Helle Ryding: Det er der mange grunde til. Jeg har læst ”Harry Potter”, ”Ringenes Herre” og mange andre fantasy-bøger, og jeg elsker de universer. De forskellige bøger er selvfølgelig præget af de sagn og eventyr, som forfatterne er vokset op med. Bøgernes skildringer af de forskellige væsener og elementer er derfor påvirket af, hvordan sagnene ser på væsenerne. Ofte er det sagn og historier fra England, hvor der jo kommer rigtigt meget fantasy fra. Det er som om, at elverfolk er på en bestemt måde, eller at der f.eks. altid skal være trolde med. Når vi ser film, er der også en meget fasttømret måde at beskrive og vise de her væsener på, fordi mange af dem kommer fra de samme lande med de samme sagn og fortællinger. Da jeg begyndte at skrive, ville jeg lave en fantasy-fortælling, der viser, at vi i Norden har ligeså mange sagn og fortællinger. Vi har ligeså mange billeder af, hvordan væsener som elverfolk, de underjordiske og troldmænd ser ud, og hvordan de har levet. Altså den nordiske opfattelse af hvordan sagn-væsener ser ud. Jeg havde lyst til, og synes, at det kunne være sjovt at vise, at man faktisk godt kan skrive en hel fantasy-trilogi, baseret på alt det nordiske. Derudover har jeg altid interesseret mig for det og har læst mange nordiske eventyr og folkesagn.

Min mand Toke spiller fløjte og spiller meget musik fra den danske guldalder. Det er også den tid H. C. Andersen stammer fra. Det var en hel epoke, hvor man dyrkede de her folkesagn. Man hentede dem helt tilbage fra 1200- og 1300-tallet og digtede dem ind i nye sammenhænge. De brugte meget naturen og fortalte om den særlige kraft, de syntes naturen havde. På den måde kom alle de her væsener og elverfolk tilbage igen. Det er også fra den tid, vi har balletterne ”Sylfiden” og ”Et folkesagn”. Det er alt det, man møder i musikken, balletten og digtningen fra dengang, og jeg har derfor været meget opmærksom på, hvordan de gamle folkesagn har udviklet sig op gennem guldalderen og til i dag, hvor de optræder i nye fantasy-sammenhænge.

Jeg prøver at bygge mine historier på den samme tradition, men moderniserer dem. Det er sjovt at bruge de væsener, som man finder der, men jeg laver også meget om på dem, så de bliver, som jeg ser dem for mig i mine historier.


Kathrine: Hvor får du ellers inspiration til dine bøger fra?

Helle Ryding: Alle mulige steder fra. Jeg har altid haft en meget livlig fantasi, så jeg skal ikke se ret mange film eller læse ret mange historier, før jeg begynder at danne nye historier i hovedet. Jeg får også meget inspiration fra film. Jeg elsker at se film.


Kathrine: Hvilke film ser du?

Helle Ryding: Alt muligt forskelligt, men jeg er meget til det man kalder kappe-og-kårde-film, hvor mændene har lange kapper, og der er fægtekampe. Det kan f.eks. være ”Pirates of the Caribbean” eller ”Ringenes Herre”, som jeg er helt vild med. Tempelridderfilm synes jeg også er herlige. Jeg kan godt lide at se historiske film. Der er f.eks. en film om Napoleon med John Malkovich, som er rigtig flot. Sådan noget flot og stort og med mange kostumer - det kan jeg godt lide. Og så er der selvfølgelig Star Wars. Man kan i virkeligheden sige at det er en moderne kappe-og-kårde-film hvor universet er sat i fremtiden.


Kathrine: Serpina tager udgangspunkt i naturen på Stevns og Møns klinter. Hvordan kan det være at det blev netop det område?

Helle Ryding: Det er både på grund af sagnene, men også fordi jeg har været dernede et par gange. Det er fascinerende at stå og kigge op og ned af kridtklinterne. Jeg kunne huske, at der var historier om væsener, der boede i klinten. Da jeg stod dernede, og kiggede op på klinten, kunne jeg godt forstå, at man har troet det. Der er utroligt mange formationer og knudrede udspring. Man kan ligesom se ansigter og figurer for sig i kridtet. Kigger man op på klinten i et af fremspringene, ser det nærmest ud, som om der stikker en hel profil af en klintekonge ud. Jeg synes også, at sagnene fra Møns Klint om den dæmoniske konge og hans sortklædte svende er fantastiske. Det har været herligt at vække liv i de gamle sagn og bruge noget, som er ægte dansk og som folk på egnen vitterligt troede på engang.


Kathrine: Hvor meget research har du lavet for at finde de her gamle sagn?

Helle Ryding: Jeg har ikke bevidst lavet en masse research. Jeg har kigget på nettet, fordi jeg har været interesseret i hvad for nogle sagn, der egentligt er dernede. Jeg har også kigget i nogle gamle bøger, men jeg har ikke været rundt og spørge nogen, eller kørt rundt og undersøgt det. Jeg har prøvet at samle de historier sammen, jeg kunne finde. Og så har jeg ellers bare digtet løs. I Serpina er det jo primært klintekongen og hans svende, der kommer fra de gamle sagn, men også haven inde i klinten er en del af sagnene dernede fra. Der går rygter om, at hvis man for vild på klinten, kunne man være så heldig pludseligt at befinde sig i en have med eksotiske planter og træer med citroner og appelsiner. Man kunne plukke dem og spise dem, men gik man hjem og hentede sine venner og kom tilbage, så var haven væk. Så det er også et rigtigt sagn, jeg har bygget ind i historien. Det hører også med til sagnene, at Klintekongen kan skabe brændende kul om til guld. Resten af Serpina er noget jeg har fundet på.


Kathrine: Klintemøerne minder lidt om en slags elverpiger. Har du tænkt på dem, da du skrev om klintemøerne?

Helle Ryding: Det gør de, og det kunne de godt være. På Møn og Stevns er der en diskussion, der går ud på, om klintekongen i virkeligheden er elverkongen, eller om det er to forskellige skikkelser. Der ligger jo en Elverhøj på Stevns, og her siger man selvfølgelig, at elverkongen bor. H. C. Andersen skriver både om elverkongen og klintekongen i sit eventyr om elverhøj, så han deler dem i hvert fald op i to. Andre siger, at de er en og samme, så den forvirring har jeg brugt til at skabe de her klintemøer. Samtidig er de også lidt Odins døtre. I nogle af de gamle sagn om klintekongen, mener man, at det var Odin, der boede inde i klinten. Odin har sine døtre, de ni valkyrier, omkring sig, så derfor kan klintemøerne også godt være en slags valkyrier. Jeg har i hvert fald lavet dem som en blanding, men det er rigtigt, at jeg også har tænkt meget på elverpiger.


Kathrine: Hvilken karakter i Serpina minder mest og dig selv?

Helle Ryding: Jeg tror egentlig, at jeg har dem alle sammen i mig. Man har jo i virkeligheden også de onde inden i sig, for selvom man ikke går rundt og praktiserer det onde, så kan man jo godt prøve at sætte sig ind i, hvordan en ond person tænker og reagerer. Der er selvfølgelig nogen, som jeg ser lidt mere op til end andre. Jeg laver altid mine hovedpersoner lidt vildere end mig selv. Elycia i Morganas Kilder er skrappere end jeg er, og Serpina er jo i aldeleshed mere skrap end mig. Det er sådan nogle piger, som jeg selv synes kunne være spændende at være, men jeg er i virkeligheden nok mere en god blanding af Estella og Laterna. Men jeg er inde i alle personerne, og de har hver især en lille side af mig selv, som de får lov til at spille fuldt ud. Jo, jeg vil sige, at jeg er dem alle sammen.


Kathrine: Hvilken karakter er du mest tilfreds med og hvorfor?

Helle Ryding: Jeg er egentlig meget godt tilfreds med Serpina. Hun har været meget svær at karakterisere, fordi hun på den ene side er opdraget til at være temmelig hård og har lært, at man godt kan dræbe uden at få dårlig samvittighed, hvis der – efter hendes fars regler – er en god grund til det. På den anden side ville jeg også gerne have, at hun skulle være følsom – det kommer man også rigtigt til at mærke i Ulvepige. Og hun er jo følsom, reflekterer meget og lader sig påvirke af sine omgivelser. Ikke som Mithram. Han ved, hvem han er, og det er der ingen, der skal lave om på. Serpina kan derimod formes og få sin egen opfattelse af verden, som måske er en helt anden end den, hendes far prøver at give hende. Så jeg er rigtig godt tilfreds med at skrive om Serpina.


Kathrine: Hvordan kom du på ideen om at lade en edderkop bo på hver af klintemøerne? Edderkopper som mange, især piger, er lidt bange for.

Helle Ryding: Der er nogen, der siger, at de ikke er ligeså bange for edderkopper, når de har læst Serpina. Jeg er ikke selv bange for edderkopper, og derfor synes jeg, at det var lidt provokerende og sjovt at det skulle være en edderkop. Samtidig går det ikke, at man skriger op over edderkopper når man bor inde i klinten, der er lidt huleagtig. Jeg fik også hurtigt ideen om de klintespind, som klintemøerne laver, og så kom det helt naturligt, at det skulle være edderkopper, de havde knyttet til sig. I historien bliver edderkopperne kaldt ”spindere”. Jeg havde også brug for, at der var en, som Serpina kunne tale med. Meget af tiden oplever vi hende alene og så er det godt, at der er en samtalepartner. Det giver noget liv i historien. Det viser også nogle sider af Serpina og Anaja. Anaja er på en eller anden måde også en del af Serpinas personlighed.


Kathrine: I Morganas Kilder har mange af navnene en speciel betydning og Serpina hentyder jo til slange (serpent). Er der nogen af de andre navne der også har en speciel betydning?

Helle Ryding: Det har ikke været lige så vigtigt som i Morganas Kilder, men nogle navne har alligevel en betydning. Estella betyder stjerne og er en reference til aftenstjernen, som vi også hører om på et tidspunkt. Lilje har jeg kaldt Lilje for at vise, at hun er lidt sart, og så er liljer meget giftige, og navnet hentyder til, at hun laver de her forskellige medikamenter. Edda og Luna var mest for at få nogle korte og slagkraftige navne, men både Selene og Luna refererer til månen. Silvia viser, at hun er den lille lyse, men navnet er også valgt, fordi man taler om månen og stjernerne som sølvfarvede. Med Laterna har jeg tænkt på en lanterne, som spiller op til hendes røde hår, og hendes meget strålende, udadvendte og lidt voldsomme personlighed. Så lidt har jeg tænkt over navnene, men det er ikke systematisk. De tre ældste pigers navne, Estella, Eleonora og Edda, starter med E. De næste, Laterna, Luna og Lilje, starter med L, og de sidste tre, Selene, Serpina og Silvia, starter med S. Jeg kan røbe, at ELS er en meget gammel nordisk betegnelse for elverpiger, så på den måde er der altså et system, uden at navnene bliver alt for underlige.
Vedhæftede billeder
]]> Forfattere kathrine http://www.boggnasker.dk/vbforum/forfattere/13516-interview-helle-ryding-januar-2012-a.html Hjerteligt tillykke med fødselsdagen susz, Joma http://www.boggnasker.dk/vbforum/fodselsdagsforum/13515-hjerteligt-tillykke-fodselsdagen-susz-joma.html Fri, 03 Feb 2012 23:03:49 GMT 2 brugere kan fejre fødselsdag den 04-02-12: -susz (http://www.boggnasker.dk/vbforum/members/susz-4739/) (født i 1986, Alder: 26)... 2 brugere kan fejre fødselsdag den 04-02-12:

-susz (født i 1986, Alder: 26)
-Joma (født i 1994, Alder: 18)


boggnasker.dk ønsker tillykke med dagn! ]]> Fødselsdagsforum Boris http://www.boggnasker.dk/vbforum/fodselsdagsforum/13515-hjerteligt-tillykke-fodselsdagen-susz-joma.html Winterling af Sarah Prineas http://www.boggnasker.dk/vbforum/forlagene/13514-winterling-sarah-prineas.html Fri, 03 Feb 2012 20:01:39 GMT Ny serie af forfatteren til serien om "Den magiske tyv"

Med sin grænseløse nysgerrighed og sit åbne sind, har Fer altid følt, at hun ikke hører til. Hun hører naturens kalden fra den vilde skov, og hører hemmelighederne den hvisker til hende.
Men da hendes bedstemor afslører detaljer om hendes far's forsvinden og hans mystiske bånd til sin mor, begynder Fer at få kendskab til hemmelighederne om
de forældre, hun aldrig har kendt.
Hun bliver ført til et spejlbassin, der afdækker Vejen, og gennem dette finder Fer vejen til et fortryllende men farligt land.



På dette sted indhyllet i forundring, hvor mytologiske figurer transformerer sig fra drenge til heste, føler Fer et mærkeligt magisk tilhørsforhold. Men med sin mors forsvinden, er alt gledet ud af den vante orden og alt er
spundet ud af orden og ondskaben har indkapslet stedet i is. Nu er det op til Fer at gøre op med den onde skabning Mor, der har overtaget denne verden og
menneskene, og samtidig afdække den arv, hun bærer i sig.

Udkommer: 3.1.2012
Forlag: Harper Collins

Bogen er på engelsk ]]> Nyt fra forlagene Boris http://www.boggnasker.dk/vbforum/forlagene/13514-winterling-sarah-prineas.html Spejlvending http://www.boggnasker.dk/vbforum/skriv-selv-videre-pa-historien/13511-spejlvending.html Thu, 02 Feb 2012 19:07:19 GMT Spejlvending. Klokken var 16.00. Jeg var på vej hjem fra endnu en dårlig skoledag. Den var bare så dum!! Jeg gik på pigeskole på London akademi. De... Spejlvending.
Klokken var 16.00. Jeg var på vej hjem fra endnu en dårlig skoledag. Den var bare så dum!! Jeg gik på pigeskole på London akademi. De andre piger havde drillet mig igen. Bare fordi jeg ikke var sammen med de andre, og holdt mig for mig selv. Jeg ville helst gå alene. Jeg kunne bedst lide at holde mig for mig selv. Jeg var aldrig sammen med nogen andre piger fra skolen, fordi de gik sammen med den totalt populære Ali, som hadede mig. Jeg vidste, at hun prøvede at vende alle de andre mod mig fordi, at jeg var pænere end hende. Det er ikke bare noget jeg siger. Jeg hørte hende selv fortælle det til hendes bedste veninde Sara. De var bare så irriterende! Hvorfor var Ali bare så egoistisk og ond? Da jeg kom hjem holdte der en stor flyttebil uden for mit hus. Der lå en masse kasser på jorden og flød. Jeg skyndte mig ind i huset til min mor og far. De var faktisk ikke mine biologiske forældre. Jeg var blevet adopteret på en måde. De havde fundet mig i et bed i deres have. Jeg var blevet lagt i en kurv med dyne, pude og min elskede bamse. Der lå også et kort hvori der stod: Kære den der har fundet min datter. Jeg blev nød til at forlade hende, da jeg var blevet smidt på gaden og ikke kunne forsørge hende. Jeg vil derfor bede dig om at tage dig af hende og passe godt på hende. Hun er 3 måneder gammel og er født d.1/3. Hendes navn er Cecilia. Hun er blevet døbt. Jeg beder dig pas godt på hende. Hilsen den anonyme. P. S I vil ikke kunne finde mig, for jeg har gemt mig et sikkert sted langt væk.
Det er nu sytten år siden de fandt mig. Jeg gik ind i køkkenet, hvor de var i gang med at pakke alle tingene i køkkenet ned. Hej skatter kan du ikke gå ind på dit værelse og pakke, de ting du vil have med hen til det nye hus, som vi skal flytte ind i. Det er meget større end dit gamle værelse. Vi var ude og se huset for lidt tid siden. Vi har allerede sat dine helt nye møbler derind. Glæd dig sagde min mor. Jeg spurtede op på mit værelse og så alle de kasser, som min mor havde sat så jeg kunne pakke. Jeg pakkede min gamle bamse, mit stereo anlæg, mine puder, min dagbog, min computer, mine film, mine spil, min lader til telefon og så videre… Jeg gik hen til mit klædeskab og sorterede mit tøj, så jeg kunne købe noget nyt. Jeg havde nemlig titusind kroner, som jeg havde fået til at lave min garderobe om. Jeg valgte mit ynglings tøj og sko og pakkede det ned. Jeg tog alle mine bøger og lagde i en kasse, hvorpå jeg skrev forsigtig! Nogle af bøgerne var nemlig meget gamle og skrøbelige. Jeg fik min far til at hjælpe mig med at bære kasserne ned. Jeg så på uret. Det havde kun taget 40.00 min at pakke ned.
Tiden var inde. Vi skulle køre hen til vores nye hus. Det varede kun 20 min, men det føltes som en evighed! Jeg blev siddende stykke tid og tænkte lidt over tingene. Jeg må have siddet der i over en time for lige pludselig var klokken 18.15. Jeg skyndte mig ud af bilen. Min mor sagde at jeg skulle gå op på mit værelse og se det. Hun sagde også, at de havde pakket mine ting ud og sat det på plads. Hun fortalte, at jeg bare skulle gå ovenpå og finde den dør, hvorpå der stod Cecilia. Jeg løb ovenpå og flåede døren op. Wow. Mit værelse var fantastisk. Det var bare overvældende flot. Der var udsigt til havet, en altan, en drømmeseng, et nyt stereo anlæg, to sofaer, en fladskærm på 60 tommer, et klædeskab der var malet guld. Der var også en rigtig stor hems. Mit rum var rundt i formen. Jeg nærmest løb hen til klædeskabet og flåede dørene op. Wow!! Inde i skabet var der et walk in closet. Der var også nyt tøj, som var så overdådigt og smart! Der var også to døre. En som var låst, og en som jeg sagtens kunne åbne. Jeg åbnede døren og trådte ind i et mellem stort rum. Inde i rummet var der et 70 tommer tv, dansegulv, en diskokugle, en minibar, en masse sofaer og et par enkelte barstole. Det første jeg tænkte på, var at skulle holde en fest i det nye hus. Jeg gik tilbage til mit klædeskab og hen til den låste dør. Jeg tog en af mine hårnåle og forsøgte at dirke låsen op. Der lød et klik og så gik døren op. Rummet var helt mørkt. Jeg famlede efter en stikkontakt i lang tid, før jeg fandt en. Jeg tændte lyset og så rundt i rummet. I den anden ende af det lille rum var der et spejl. Spejlet så gammelt ud, men havde ikke nogle ridser. Jeg gik hen til spejlet, og så en pige med nøddebrunt hår, gråblå øjne, høje kindben og et lille smil. Der var ikke andre end mig i rummet, så det måtte altså være mig. Jeg gik endnu tættere på spejlet og rørte lige så forsigtig ved det. Arrrrhh. Jeg blev suget ind i det. Det hele virvlede rundt om mig. Jeg havde det som om, jeg skulle kaste op. Alt skiftede farve. Først grøn, så blå, hvid, lilla, rød, sort og til sidst blev det normalt igen. Jeg landede i en forladt hytte. Hvad var der sket? Der var mørkt over det hele. Jeg rejste mig langsomt op og satte på mit tøj, så det sad fint. Jeg gik hen til den sjovt udseende dør og åbnede den. Jeg endte udenfor. Jeg så mig lidt omkring. Jeg var tydeligvis ikke i London længere. Der var træer med blå blade på og røde marker. Det var sommer. Derhjemme var det vinter. Jeg besluttede mig for at undersøge området. Jeg gik på en lang sti mellem de blå træer, da jeg mødte ham. Jasper. Han var på vej hen til en af markerne. Jeg spurgte ham om, hvad han hed, hvor vi var og om jeg måtte følges med ham. Han sagde at han hed Jasper, at vi var i Golgasi og at han gerne ville følges med mig. Sammen gik vi hen til en af markerne og plukkede æbler fra træerne. Jeg spurgte Jasper, hvad han lavede her, og han svarede, at han havde boet her hele sit liv. Han tog mig med hjem til hans hus, og præsenterede mig for hans forældre. Hans forældre var rigtig søde. De bagte jordbærtærte til os og gik igen, så vi kunne være alene. Jeg tilbragte mange dage her i Golgasi. Jeg lærte Jasper rigtig godt at kende. Jeg tror endda, at vi var forelsket i hinanden. Vi var begge på samme alder. Vi gik og plukkede blåbær, brombær, jordbær, æbler, pærer og blommer sammen. Det var bare så romantisk. Endda stødte vi på en lille gnom af en art. Den havde kæmpe ører, en lang næse, var 60 cm høj cirka og var hele tiden sur. Jasper fortalte mig, at der var mange væsner som f.eks gnomer og enhjørninge. Han fortalte mig også, at han var en vampyr, men at han aldrig ville kunne finde på at bide mig. Han havde gyldne øjne og var helt fantastisk. Jeg spurgte ham, om han ville forvandle mig til en vampyr, men han sagde kun, at han måske ville gøre det. Hans mor var en meget talentfuld kvinde, der kunne ældgamle trylleformularer og forhekselser. Hans far var en helt almindelig dødelig. Da vi kom hjem til ham, spurgte jeg igen, om han ville forvandle mig. Han tøvede, og man kunne se at han tænkte sig om, men til sidst sagde han ja. Han tilføjede hurtigt, at han kun ville, hvis jeg var hans for evigt. Jeg sagde uden tøven ja og hoppede op i armene på ham, og krammede ham. Vi aftalte at det blev i morgen inden solen stod op, og bagefter skulle vi stikke af. Hans forældre ville nemlig ikke have, at han forvandlede nogen. Vi aftalte også at tage hjem til mig, hvis det kunne lade sig gøre. Han pakkede sine ting, og så lagde vi os til at sove. Næste morgen stod vi op og, listede os ned i køkkenet. Jasper skrev en seddel til sine forældre om, at han rejste hjemme fra. Vi tog lidt brød, og så listede vi os ud. Vi vandrede hele dagen, indtil det blev mørkt. Vi fandt en lille hule, og satte os derind. Jeg mindede ham om det, han havde lovet mig. At forvandle mig, så vi kunne leve sammen for evigt. Han sagde ok og nikkede. Han lænede sig langsomt ind over mig, og bed mig i halsen. Smerten var ikke til at holde ud. Det var bare så smertefuldt. Jeg havde lyst til at skrige, men min hals snørede sig sammen. Det skar gennem halsen på mig. Jeg havde det som om, jeg skulle kaste op igen. Alt snurrede rundt om mig, og lige pludselig gik jeg ud som et lys. Da jeg vågnede næste morgen så alting anderledes ud. Det var kun fordi, at jeg var blevet vampyr, og at mine sanser var blevet forstærket. Jeg så mig selv i det spejl, som vi havde taget med, og så at den pige, som var i spejlet havde gyldne øjne. Hun var meget smuk. Hun så så elegant og perfekt ud! Hun var den smukkeste pige, jeg nogensinde havde set. Med et gik det op for mig at den pige i spejlet, var mig. Jasper var vågen. Vi fortsatte den rejse, hen til den forladte hytte, som jeg var blevet suget ind i. Vi gik hen til det spejl i hytten, som jeg var kommet igennem og rørte ved det. Arrrh. Vi blev suget igennem det, og så stod vi i det lille rum på mit værelse. Vi gik sammen nedenunder. Jeg sagde til mine forældre, at jeg var gået en tur og mødte Jasper, som var forældreløs. Det var kærlighed ved første blik. Jeg spurgte dem, om han ikke nok måtte flytte ind hos os, og de sagde ja. Jeg blev så lykkelig!
Det var historien, om hvordan jeg mødte min dejlige kæreste Jasper.
Slut. ]]> Skriv selv videre på historien sillesarup http://www.boggnasker.dk/vbforum/skriv-selv-videre-pa-historien/13511-spejlvending.html Slogankonkurrence - vind to biografbilletter http://www.boggnasker.dk/vbforum/om-boger-og-boggnaskeri/13509-slogankonkurrence-vind-biografbilletter.html Thu, 02 Feb 2012 16:05:14 GMT Find et godt kampagne-slogan til boggnasker.dk og vind to biografbilletter til BioCity-biograferne!

Slogan'et skal afspejle alt det fede ved boggnasker.dk i en enkelt slagkraftig og mundret sætning og det skal have en umiddelbar appeal til gruppen af brugere i alderen 12 til 20+ - og måske et strejf af humor, men det er ingen betingelse!

Find et godt kampagne-slogan til boggnasker.dk og vind to biografbilletter til BioCity-biograferne!

Slogan'et skal afspejle alt det fede ved boggnasker.dk i en enkelt slagkraftig og mundret sætning og det skal have en umiddelbar appeal til gruppen af brugere i alderen 12 til 20+ - og måske et strejf af humor, men det er ingen betingelse!




Vi forbeholder os ret til at ændre i det valgte slogan, hvis vi finder det påkrævet.

I det tilfælde at vi ikke bruger nogle af de tilsendte slogans, vil vi naturligvis udpege en vinder af de 2 biografbilletter alligevel


Vi forbeholder os ret til at ændre i det valgte slogan, hvis vi finder det påkrævet.

I det tilfælde at vi ikke bruger nogle af de tilsendte slogans, vil vi naturligvis udpege en vinder af de 2 biografbilletter alligevel :)

Fristen for indsendelse er den 26.2.2012 og bidrag sendes til redaktion@boggnasker .dk ]]> Andet om bøger og boggnaskeri Boris http://www.boggnasker.dk/vbforum/om-boger-og-boggnaskeri/13509-slogankonkurrence-vind-biografbilletter.html Percy Jackson og Den Sidste Olymper http://www.boggnasker.dk/vbforum/fantasy/13508-percy-jackson-og-sidste-olymper.html Thu, 02 Feb 2012 09:59:22 GMT Først og fremmest er Percy Jackson-serien om Percy, der er søn af den græske gud Poseidon. Det går op for ham da hans matematiklærer en dag viste sig... Først og fremmest er Percy Jackson-serien om Percy, der er søn af den græske gud Poseidon. Det går op for ham da hans matematiklærer en dag viste sig at være et monster der ville have ham dræbt. Percy får hjælp af hans gode ven Grover der viser sig at være halvt ged og halvt menneske – altså en satyr. Dette bliver starten på et liv fyldt med monstre, græske guder og meget sære væsner. Væsner vi alle kender fra den græske mytologi. Det bliver begyndelsen på stærke venskaber, men ligeså stærke fjendskaber. Det er en serie på fem bøger.

I denne bog er Percy Jackson og halvblodslejren ved at forberede sig på det store slag mod Kronos og hans tilhængere, men chancen for at vinde er lille. Det ved de alle sammen. Lejren er blevet mindre og mindre med årene, da flere og flere halvblodsbørn har valgt Kronos parti. Percy kender godt til sin profeti, og han er ikke ligefrem rolig over det der sker. Både venner og familie er meget utrygge ved det, men Percy har ikke tænkt sig at give op så let.
Mens de store guder bekæmper den endnu større titan, Typhon, har Percy og hans alt for lille hær med halvblodsbørn valgt at beskytte New York. Byen der er helt forsvarsløst mod titanen Kronos, der er på vej til Empire State Building. Bygningen hvor selveste Olympen holder til på 600. etage. Og Kronos har ikke særlig gode ting i tankerne.

Percy Jackson og Den Sidste Olymper er 5 og derfor den sidste bog i serien.
Det er her det bliver rigtig spændende.
Vil Percy og resten af olympen overleve titanernes angriben?

Hvis du er til god, spændende fantasy blandet med lidt humor, vil du elske Percy Jackson-serien. Det er svært ikke at grine når man er godt slugt i denne bog, for der er nærmest konstant et eller andet, der kan sætte gang i ens lattermuskler. Det kunne være en stor, ond, flyvende gris, en kælen helvedeshund eller en flok partypony-kentauere.
Men ikke nok med at den er sjov, den er også virkelig spændende. Hele tiden sker der nye ting, der i hvert fald motiverer mig til liiiige at vende næste side.
Persongalleriet er også virkelig underholdende, og der er altid et eller andet karaktertræk, der kan overraske en. Hvis ikke hele bogen overrasker en, hvilket den så sandelig gjorde, hvis I spørger mig.
Den skal læses! ]]> Fantasy Theresa http://www.boggnasker.dk/vbforum/fantasy/13508-percy-jackson-og-sidste-olymper.html De faldne engles by http://www.boggnasker.dk/vbforum/fantasy/13507-faldne-engles-by.html Thu, 02 Feb 2012 07:21:56 GMT Sebastian er død, og krigen er forbi. Clary er lykkelig over, at hun endelig kan kalde Jace sin kæreste, og kærligheden imellem dem er større end... Sebastian er død, og krigen er forbi. Clary er lykkelig over, at hun endelig kan kalde Jace sin kæreste, og kærligheden imellem dem er større end nogensinde før. Hun har travlt med sin træning, men hun gør, hvad hun kan for at være sammen med Jace.

Det smerter hende derfor at opdage, at han trækker sig væk fra hende og ikke længere kan være lykkelig, når de er sammen. Jace lukker fuldstændig af, og hun aner ikke hvorfor. Kan det virkelig være rigtigt, at hans følelser er ændret, og hvis de er det, vil Clary så nogensinde kunne hele sit knuste hjerte?

Simons kærlighedsliv forholder sig en smule anderledes. Når Clary frygter manglen på kærlighed, er det mere mængden af den, der er Simons problem. Han har to vidunderlige piger i sit liv, og han ved ikke, hvem han skal vælge. Han har imidlertid endnu større problemer; det er begyndt at rygtes, at han er Dagslyser, og han bliver opsøgt af både fjender og venner, der vil have hans hjælp. Problemet er, at han har svært ved at skelne imellem de to.

Alt tyder på, at der er mørke kræfter på spil, og at Sebastians død ikke var slutningen på noget som helst.
____________________________

Når jeg læser en hvilken som helst bog af Cassandra Clare, forsvinder tid og rum. Det er helt fascinerende, at tre timers læsning kan være blevet følt som en halv time. Og hvor elsker jeg bare at dykke ned i det univers, Clare har skabt. På det punkt er denne bog ikke anderledes.

Det er altid på de mest perfekte tidspunkter, jeg fordyber mig i en bog af forfatteren Cassandra Clare. Oftest sker det, når jeg – efter irriteret at have kæmpet mig igennem endnu fem ungdomsbøger – netop er blevet overbevist om, at alle forfattere, der skriver bøger til unge, gør det, fordi de ikke er gode nok til at skrive for voksne. Sproget er alt for ofte elendigt, og derfor fryder det mig mere end noget andet, at jeg trods alt stadig kan imponeres af ungdomslitteratur. Hun formår at bringe alle mine fordomme til skamme, og det er en skøn følelse.

For det meste synes jeg ikke om, at man skaber et univers, der i så høj grad er delt op i sort og hvidt – ondt og godt. Jeg kan godt lide lidt flere nuancer end som så, og det irriterer mig tit, at de desværre ikke er at finde i særligt mange børne- eller ungdomsbøger. Jeg synes, det er vigtigt, at børn lærer, at verden ikke er indrettet på den måde, og at også den forbryder, der stjal 50.000 kroner, kan være andet end bare ond.

I ’De faldne engles by’ er nuancer ikke noget, vi ser mest til. Der er en masse fordomme, især racerne imellem, og dæmoner er bare ren ondskab. Men i de seneste bøger har hun til min store fornøjelse, flettet noget mere tvivl ind. Simon har det svært med, at hans venner blandt Skyggejægerne har det her umiddelbare had mod alt, hvad der er anderledes end dem selv – mod hans artsfæller. Det giver faktisk ikke mening, og det sårer ham, at de har det sådan. En dejlig nuance, som jeg gerne så komme lidt mere til udtryk.

Derudover er oversættelsen fin med kun nogen få småfejl her og der. Heldigvis er det magiske ved Clares måde at skrive på, bevaret, og øjnene skøjter let hen over alle ordene og suger dem alle til sig. Det er bare vidunderligt.
Endnu en rigtig god bog af Clare, der levede op til mine forventninger på alle punkter. Man husker dem altid som værende gode, men alligevel er hukommelsen ikke i stand til helt at fortælle dig præcist, hvor god den serie egentlig er. Den er helt klart anbefalingsværdig.

Anmeldelse skrevet af Nara ]]> Fantasy Nara http://www.boggnasker.dk/vbforum/fantasy/13507-faldne-engles-by.html Hex Hall 2 (Dæmonglas) http://www.boggnasker.dk/vbforum/fantasy/13506-hex-hall-2-daemonglas.html Wed, 01 Feb 2012 18:14:54 GMT Jeg vil advare om at der kan være spoileres fra den første bog i denne anmeldelse. Derfor vil jeg fraråde jer at læse denne anmeldelse før i har læst... Jeg vil advare om at der kan være spoileres fra den første bog i denne anmeldelse. Derfor vil jeg fraråde jer at læse denne anmeldelse før i har læst 1’eren. Anmeldelsen af bog 1 kan ses her: http://www.boggnasker.dk/vbforum/forlagene/11488-daemonens-haevn-hex-hall-1-rachel-hawkins-titel.html

Handling:
Sophie er efter hendes ret så vilde år på Hex Hall begyndt at falde lidt ned igen. Alle de skræmmende ting der er sket i hendes første år; Heriblandt en død elev og hendes oldemor som viste sig at være den dæmon som de fire piger havde påkaldt i sin tid. For ikke at glemme Archer. Ham den forbandede dæmonjæger! Han havde trukket en kniv mod hende.
'Sophie er alt for oprevet til at tænke på Archer og hun vil for alt i verden bare igennem fjernelsen. Væk fra sit ansvar som den næste formand og risikoen for at hun går dæmon-amok. Men midt i alt dette insistere hendes far, formanden for rådet, at hun skal komme og besøge ham i England, hvor han gør alt for at overbevise hende om at hun ikke skal gå igennem fjernelsen.
Men er det ikke i England man har hørt rygter om at have set en skikkelse som ligner Archer? Sophie finder dog hurtigt ud af at det ikke er hendes eneste problem. En´ i rådet har planer om at overtage hendes fars plads, koste hvad det vil.

Egen vurdering:
Jeg havde store forventninger til den anden bog af Rachel Hawkins succesfulde serie Hex Hall. Efter jeg havde læst etteren var jeg som opslugt af skriften på de mange sider. Jeg kunne simpelthen ikke lægge den fra mig igen da jeg først var begyndt.
Bogen var virkeligt alt for hurtigt færdig og da ville jeg bare have mere. Rachel slutter et sted, man bare ikke kan tillade sig at slutte. Dette er selvfølgelig positivt ment, da det irritere læseren at den stopper når handlingen i serien tilsyneladende lige er startet. Man sidder med en følelse af at man bare må have mere af hendes gennemførte sprog og den fuldkommende måde hun beskriver Sophies indre konflikter på.
Normalt synes jeg ikke om, at forfatteren skriver i 1.person ental, men i denne bog synes jeg det fungerede rigtig godt.
Det gør det faktisk både lettere at relatere til Sophies følelser og jeg synes heller ikke man blev forvirret.
Jeg venter i hvert fald utålmodigt på den tredje bog i denne fortryllende serie.

God fornøjelse! :) ]]> Fantasy Emsen http://www.boggnasker.dk/vbforum/fantasy/13506-hex-hall-2-daemonglas.html The road goes ever on and on ... http://www.boggnasker.dk/vbforum/om-boger-og-boggnaskeri/13505-the-road-goes-ever-on-and-on.html Wed, 01 Feb 2012 16:24:09 GMT Vi synes alle, at det er overmega, friggin' awesome at læse ... Men vi er nok også alle sammen bevidst om, at det også er sundt at få rørt sig lidt (ud over at vende en side). Derfor foreslår jeg (med inspiration fra diverse random internetsider (det er interessant at være syg)) at vi tager kampen op og går til Rivendell!

Min plan er, at vi følger dette skema, så vi kan holde øje med, hvor i Middleearth vi er:
Bag end

Idéen er, at vi går/løber/cykler/kravler osv., når vi har tid og lyst, og på et eller andet tidspunkt efter 737,079 km.
vil vi være hos elverne i Rivendell - cool, eh? :D



ANYONE?? :D:D ]]> Andet om bøger og boggnaskeri Sidsel http://www.boggnasker.dk/vbforum/om-boger-og-boggnaskeri/13505-the-road-goes-ever-on-and-on.html Hades (Halo 2) af Alexandra Adornetto - ny titel http://www.boggnasker.dk/vbforum/forlagene/13503-hades-halo-2-alexandra-adornetto-titel.html Wed, 01 Feb 2012 07:47:29 GMT Englen Beth er sendt ned på Jorden for at frelse verden fra ondskab og ødelæggelse. Sammen med sine to ældre søskende har hun slået sig ned i den... Englen Beth er sendt ned på Jorden for at frelse verden fra ondskab og ødelæggelse. Sammen med sine to ældre søskende har hun slået sig ned i den lille by Venus Cove. Beth starter på highschool, men det var bestemt ikke en del af planen, at hun skulle forelske sig i en anden elev. Men følelserne mellem Beth og Xavier var for stærke.


På highschool møder Beth også den mørke og spændende Jake Thorn, som viser sig at være en dæmon i menneskeskikkelse. Han er ude efter Beth.





Xavier og Beths søskende redder hende fra at falde i klørene på Jake, og Beth føler, at hun nu kan ånde lettet op. Men til en halloweenfest vender Jake tilbage i forklædning og får narret Beth med på en motorcykeltur, der ender i ? Helvede.
Hades er anden bog i Halo-serien. Tredje og sidste bog er planlagt til udgivelse i 2013.

Forlag: Politiken
Udkommer: 15.2.2012 ]]> Nyt fra forlagene Boris http://www.boggnasker.dk/vbforum/forlagene/13503-hades-halo-2-alexandra-adornetto-titel.html Sandhed eller konsekvens http://www.boggnasker.dk/vbforum/ungdomsboger/13500-sandhed-konsekvens.html Tue, 31 Jan 2012 18:13:30 GMT Hvad ville du gøre hvis du fandt ud af at du havde en tvillingesøster, men at hun var blevet myrdet og at morderen tvang dig til at spille hende? ... Hvad ville du gøre hvis du fandt ud af at du havde en tvillingesøster, men at hun var blevet myrdet og at morderen tvang dig til at spille hende?

Sandhed eller konsekvens fortsætter hvor 1 bind i serien slap.

Emma prøver stadig at finde Suttons morder. Hun må konstant kæmpe mod paranoia og samtidig forsøge at spille rollen som sin døde søster… ellers vil Suttons morder også slå hende ihjel. Men Emma har ikke tænkt sig bare at gøre som morderen siger. Hun spiller Sutton, men samtidig snuser hun omkring og forsøger at opklare mordet på sin tvillingesøster.
Den eneste der hved at Emma ikke er Sutton er Ethan. Han hjælper hende med at finde spor, men da det går op for både ham og Emma at de har udviklet følelser for hinanden må Emma vælge.

Enten må hun tvinge sig selv til at glemme sine følelser for Ethan og beholde den eneste person hun tør stole på i Suttons liv. Eller også må hun tage chancen og springe ud i det.

Emma kommer hele tiden et lille skridt tættere på sin søsters morder, men hvem kan hun stole på når alle hun møder kan være morderen?

Jo dybere Emma graver jo flere mistænkte kommer der frem.

---------------------------------------

”Sandhed eller konsekvens” fangede mig virkelig!

Den er slet ikke som nogen anden bog jeg har læst før. Ikke alene er Emmas paranoia ekstrem fangende, men samtidig er Sutton en slags ”fortæller” der kommenterer alt hvad der sker, Emmas tanker og kommer med små ledetråde til os med sine halvtågede minder.

Det fede ved det er at Emma IKKE kan høre eller se Sutton. Det er virkelig en interessant måde at skrive på. For nogen kan det måske lyde en lille smule uoverskueligt, men det er det ikke! Sproget er flydende og naturligt Sutton bryder på ingen måde historiens flow.

Jeg anbefaler bogen til alle der kan lide en god spændingsbog. Dog skal det lige nævnes at bogen primært henvender sig til piger selvom det hele ikke er lyserødt. Der er en del intriger, kærlighed, drama og lign.

Uanset om du normalt læser fantasy, krimi eller de mere klassiske ungdomsbøger er det her en bog man ikke lægger fra sig.



se anmeldelse af bind 1 ]]> Ungdomsbøger Norrild http://www.boggnasker.dk/vbforum/ungdomsboger/13500-sandhed-konsekvens.html Pigen der stod på kanten af klippen http://www.boggnasker.dk/vbforum/skriv-selv-videre-pa-historien/13499-pigen-stod-pa-kanten-klippen.html Tue, 31 Jan 2012 18:01:06 GMT (Hej jeg er ny på denne side, og jeg har aldrig prøvet dette før, men bare skriv alt det i vil!!) De voldsomme bølger slog hårdt mod den høje,rå... (Hej jeg er ny på denne side, og jeg har aldrig prøvet dette før, men bare skriv alt det i vil!!)

De voldsomme bølger slog hårdt mod den høje,rå klippeblok. Vandets brusen overdøvede næsten alt andet. Himlen var grå og overskyet, og et par dråber faldt en gang i mellem ned i det korte , gule græs. klippen var stejl, næsten lodret. Og kun et par få vindblæste træer stod på klippen. En køn pige stod på kanten af den stejl klippe, med håret blæst tilbage, klar til at springe, og gøre en ende på det hele. Dette var første gang jeg så hende. ]]> Skriv selv videre på historien SisterQ http://www.boggnasker.dk/vbforum/skriv-selv-videre-pa-historien/13499-pigen-stod-pa-kanten-klippen.html De udvalgte - på flugt for livet http://www.boggnasker.dk/vbforum/ungdomsboger/13498-udvalgte-pa-flugt-livet.html Tue, 31 Jan 2012 15:37:34 GMT ”De Udvalgte - på flugt for livet” Handler om to unge menneskers flugt fra et liv med krig. Anna er 15 år da hun flygter fra Grosnij i Tjetjenien, hvor hun har levet sammen med sin lillebror og mor. Da Anna var lille levede de et normalt liv i Tjetjenien, men dette lavede krigen om på. Hendes far forsvandt på mærkelig vis ligesom mange andre mænd og kvinder. Inderst inde ved Anna godt at han sikkert ikke lever mere. En dag forsvinder hendes mor også, og hun sidder og gemmer sig I deres klæder lejlighed sammen med lillebroren Aleksander, som fortvivlet spørger efter moderen.

I Afghanistan lever Mansour og hans familie i frygt for at blive offer for Taleban, som styrer landet med hård hånd. Allerede som ganske lille har Mansour ansvaret for at passe på sin mor, når de handler ind på markedet. For en kvinde der går på gaden alene kan blive straffet med piske slag og det der er værre. Dog skal det vise sig, at Mansour ikke når at blive særlig gammel, før han på dramatisk vis mister begge sine forældre. Som 12 årig flygter han til Danmark.

I bogen beskrives hvilke skrækkelige forhold de to unge mennesker flygter fra, samt hvordan deres rejse til Danmark forgår. Man får også et indblik i deres liv på asylcentrene og hvordan de lever den dag i dag.

Det er en rammede fortælling, hvor man får en dybere forståelse, for hvorfor så mange mennesker vælger at forlade alt hvad de kender og holder af. Den giver et billede af hvad det er folk flygter fra, og hvilken kamp og omvæltning det er at komme til et nyt og fremmed land.

Bogens budskab er godt, og jeg tror alle kan lærer noget af den. Dog ærgrer det mig, at den på nogle punkter springer lidt for hurtigt over tingene. Selvom den tager udgangspunkt i nogle forskellige situationer, går den ikke så dybt til værks. Jeg tror bogen havde været endnu bedre, hvis man havde beskrevet nogle af de følelser, der finder sted endnu dybere.

Jeg vil anbefale folk at læse bogen, fordi den giver en tankevækkende indsigt i, hvad det vil sige at flygte fra alt hvad man har. Bogen tager et relevant emne op, som diskuteres meget i hele verden. Den beskriver den tid vi lever i nu, og de problemer vores verden står med den dag i dag. For selvom det føles meget fjernt for os, så findes der stadig krig rundt om i verden. De to hovedpersoner er henholdsvis 16 og 19 år i dag, og lever blandt andre unge i Danmark. Men de har en fortid vi har svært ved at forså.

Bogen er skrevet og fortalt af forfatter og journalist Lene Møller Jørgensen.

Udgivet af forlaget: Høst & Søn ]]> Ungdomsbøger Skovnymfe http://www.boggnasker.dk/vbforum/ungdomsboger/13498-udvalgte-pa-flugt-livet.html