KAPITEL 1

Mello stoppede op i døren. Selvfølgelig sad Near og lavede sit puslespil. Han stod lidt og studerede den hvidhårede dreng i det pyjamas-lignende tøj, hvis det altså ikke var en pyjamas. Men så kom han i tanke om, at Near selvfølgelig havde lagt mærke til ham.
”Near,” mumlede han modvilligt, da han normalt aldrig snakkede med drengen ved puslespillet. ”Mello?” lød det dæmpet fra Near, der ikke engang så op fra puslespillet. Mello prøvede virkelig på at dulme irritationen, men Near gjorde intet for at gøre det lettere for ham.
”Roger vil snakke med dig,” mumlede han sammenbidt, inden han drejede rundt på hælene og var lige ved at støde ind i Roger, der kom for at få Near med sig. Det endte dog med, at de begge fulgte med ham.

De var alle tre tavse, mens de begav sig mod hans kontor. Near var typen, der kun sagde noget, når der var noget at sige. Roger behøvede i følge Mello ikke at sige noget, og han var selv imod at sige noget, når han absolut skulle gå sammen med Near. Han rynkede panden en smule, da han kom til at tænke på, hvorfor Roger mon ville se dem. Roger stoppede op, hvilket straks fik de to drenge til at gøre det samme.
Roger åbnede døren og holdt den, mens de to drenge hurtigt smuttede indenfor. Det var sjældent, at de begge kom ind på Rogers kontor, hvilket gjorde Mello utroligt nysgerrig efter, hvad de skulle. Han var selv kun derinde, når han havde været oppe at slås, hvilket han ikke havde lige på det tidspunkt.
Near så som altid rolig ud, som hvis han var ligeglad med alt andet. Alt andet end hans puslespil. Men det var han ikke, havde Mello bildt sig selv ind. Han kunne umuligt være ligeglad med alt.

Mello lukkede døren efter dem, da de gik ud lidt efter. Han forstod ikke helt, hvad det havde gået ud på. Roger havde ikke spurgt ind til noget specielt, men bare.. overfladiske ting, som umuligt kunne bruges til noget. Men alligevel vidste Mello, at Roger havde en plan med det. Han skulle bruge det til noget, for ellers ville de ikke have været derinde.
Mello stirrede vredt på Near. Den eneste i huset, der var bedre end ham. Mello havde prøvet alt, men lige meget hvad, så var Near altid lige dét bedre, hvilket han slet ikke kunne have. Drengen kæmpede jo slet ikke for det, for man kunne umuligt få så meget ud af at lave det samme puslespil igen og igen.
Mello fnøs, hvilket fik Near til at se lidt uinteresseret op på ham. ”Noget galt, Mello?” spurgte han med en rolighed, der virkelig gik Mello på nerverne. Han stirrede ned på ham med et blik, der sagtens kunne fungere som en vred knurren. ”Skulle der være det, splejs?” Denne gang var det faktisk en dæmpet knurren, der kom fra ham.

Near så lidt spørgende på ham, da Mello pludselig fokuserede på et punkt over hans hoved. Hans ansigtsudtryk gik straks fra at være irriteret til at være lidt mildere. Near så sig over skulderen. Nogle af de andre kom gående hen ad gangen med en rødhåret dreng bag sig. Det var tydeligt at se på de to drenge, at de var blevet afbrudt i noget, og de andres gæt ville være, at de havde diskuteret. Men heldigvis var de kommet, inden Mello valgte at springe på den stakkels Near.
Near nikkede kort til de tre drenge, inden den ene af drengene sagde noget til drengen bag sig. ”Er du med, Matt?”
Både Near og Mello fulgte dem, mest den rødhårede dreng, med blikket, mens de passerede. Endnu en unge i huset, tænkte Mello.
Near begyndte at gå i den modsatte retning, mens Mello blev stående. Forladt og Alene. ”Jerk,” mumlede han dæmpet, da han så efter Near.

Uhmm, fantastisk Sjovt at se Death Note fra Mellos synsvinkel. Laver du mere? :quest1:

Ja, hvis folk vil læse mere? :D

WOW, det var virkeligt godt lavet .

Oprindeligt indsendt af Drews

Ja, hvis folk vil læse mere? :D

Jeg vil!

Oprindeligt indsendt af Haruhi

Jeg vil!

Så er vi to! .