"Har du tænkt dig at, spørger ham ud?" "spurgt romilda. Det er lidt tidligt. Synes du ikke?" "For tidligt? Helt ærligt alex. Han er helt væk i dig!" Jeg rynker panden. Det er lørdag aften. romilda og jeg sidder på biblioteket og laver vores lektier. Jeg sidder lidt og stirre på romilda, imens jeg kæler min næse med, min fjerpind. "Hvordan ved du med, sikkerhed at han, kan lide mig?" "alex altså. Du ved udmærket godt, at han har kunnet lide dig, siden starten af året!" "Ja okay," siger jeg og ruller med øjnene. romilda gaber. "Nåh. Skal vi se, at gå tilbage til opholdsstuen. Jeg er vild træt," siger romilda og gaber endnu gang. "Okay. Jeg skal bare lige pakke, mine bøger," mumler jeg og pakker sammen.

da romilda og jeg træder ind i opholdsstuen. Er ilden i pejsen på fuld tryk. Der lægger adskillige bøger, tasker og slikpapir på gulvet. Og lidt rundt omkring sofaerne sidder, nogle få elever og snakker. Vi skynder os ind i pigerne sovesale. Og skifter til vores natkjoler. Vi lægger os til at snakke. Indtil Katie tysser på os, og beder os, om at gå i seng. Så siger jeg hurtigt godnat til romilda. Kravler ind under min dyne og trækker forhænget for, og falder i søvn med det samme.

"Så. Nu du klar alex," sagde en velkendt stemme. "klar? Klar til hvad? Er det dig Alice?" sagde jeg men det er umuligt du er jo død. "Haha. alex dit fjollehoved. Selvfølgelig er det mig," siger Alice og lægger et ekstra, lag pudder på min næse. "Hov, hov. Lad vær med det, siger jeg irriteret, og skubber Alice hånd væk. "Ja. Du har ret. Det nok med pudderne. Når se så at, komme ned i din brudkjole." Jeg løfter mit øjenbryn. Alice sukker. "Jeg skal nok hjælpe dig, med at få den på," siger Alice. Hun tager fat, om min arm, og skulle lige til at føre mig ind, i et andet rum. Da jeg stopper op og ryster hendes hånd væk. "Nej, nej Alice. Vent, sagde du lige brudkjole. Hvem skal jeg giftes med?" "Haha. Du skal giftes med... Men Alice nåede ikke at, afslutte sin sætning. Fordi en meget køn dame, som jeg aldrig har set før. Kommer hen i mod mig, med en smuk buket blomster. "Er du ikke kommet ned, i din brudkjole endnu kære," siger damen glad. "Åh, Fru. diggory," sagde Alice. "Fru. diggory , siger jeg forvirret. Men enden jeg når at sige mere, tysser Alice på mig. "Jeg skulle lige til at, hjælpe hende Fru. diggory . Men jeg tror at alex er lidt nervøs." Fru. diggory griner. "Jeg var også nervøs, til mit bryllup. Men skatter, vi skal skynde os lidt. Cedric venter på at sin, smukke brud kommer ud. Så i kan giftes." "HVAD? Sagde du lige at Cedric venter, på sin smukke brud kommer ud?" Fru. diggory nikker. Jeg vender mig chokeret mod Alice. "Alice. Få hende til at, stoppe med at sige sådan noget." "Hvorfor? Det jo rigtigt. I blev forlovet for, tre uger siden" sagde Alice. Jeg vender mig mere chokeret mod Fru. diggory "Fru. diggory få hende til at stoppe, med at sige sådan noget." Både Alice og Fru. diggory griner. "Du så sjov, kære. Men kom nu. Nu skal du giftes med den mand, du elsker. Også skal i være sammen for evigt." For evigt," siger jeg skræmt. "Ja. For evigt." "For evigt." "For evigt." "For evigt." "For evigt."

Jeg vågner op med et skrig og helt klam og våd. Argh. Jeg har svedt, som en gris. romilda trækker sit forhæng fra, og kigger over på min seng. "alex. Jeg hørte dig skrige. Er du okay," siger hun bekymret. Jeg trækker vejret et par gange, før jeg svarer hende. "Ja. Jeg har det fint. Er de andre vågnet, af mit skrig." "Nej. De sover stadig, som sten. Men alex. Det var bare en drøm," hvisker romilda træt. "Hmm. Snarere et mareridt," mumler jeg. romilda smiler i mørket, selvom hun ikke ved at jeg kan se det. Og to minutter efter, falder hun i søvn igen. Jeg er stadig i chok. Og jeg tror seriøst ikke at, jeg kan sove igen. Så jeg hopper ud af sengen. Tager min morgenkåbe på, og går ned i opholdsstuen. Der er musestille. Og der er stadig liv, i pejsen. Jeg sætter mig tæt på pejsen som muligt, for at få varmen. Pludselig opdager jeg at, jeg ikke er den eneste i rummet. Han sætter sig ved siden, af mig på gulvet. Og kigger glad ned på mig.

"Hej harry," siger jeg smilende. "Hej alex. Hvad laver du her, så sent?" Jeg kigger ned, på mine hænder og hvisker. "Jeg havde mareridt. Og jeg tror ærlig talt ikke, at jeg kan falde i søvn igen. Hvorfor er du, så sent oppe?" harry kigger lidt på mig, før han svarer. "Jeg kunne hellere, ikke falde i søvn," mumler han. Jeg kigger grundigt, på hans ansigt. Han så ellers vild træt ud. "harry," siger jeg forsigtigt. "Jeg tror altså at du, skal gå i seng igen." harry løfter forvirret sit øjenbryn. "Du ser virkelig træt ud." harry sukker. "Hmm. Du har ret. Jeg er også virkelig træt. Men jeg kan bare, ikke sove." "Hmm." Det var det eneste, jeg kunne sige. Jeg begynder også, at blive rigtig træt. Min krop er træt og den vil kun sidde her. Der er så dejligt varmt. Det var ikke for lyst eller for mørkt, og med harrys lette vejrtrækning. Er alt bare perfekt. Men der mangler en ting. Og det et sted, hvor mit hoved kan hvile. Først kigger jeg på harrys skuldrer, bagefter kigger jeg op på ham. Vores øjne mødes. Vi kigger kort på hinanden. Også nikker han. Så lægger jeg mit, hoved på hans skuldrer og lukker øjnene. "Tak," mumler jeg taknemmelig.

Noveller & Digte