Svar til lektie i Magiens Historie på Potterskolen.dk xD
Vi fik til opgave at:
"Da eleverne nåede ned til slagpoplen kunne Melanie ikke lade være med at smile stort, inden hun let slog ud med armene. "Min erfaring er, at i lærer bedst igennem udflugter, så idag skal vi til et meget berømt sted" startede hun ud, og vendte sig mod slagpoplen. Med en besværgelse fik hun trykket på den rigtige gren, så det frøs. "Kan nogen fortælle mig, hvor denne indgang fører hen?" spurgte hun, og pegede på et lille hul i træet. "Ikke.. Jamen så vil jeg fortælle jer, at den indgang fører til det Hylende Hus i Hogsmeade." Hun nikkede lidt, og glædede sig over den begejstring, blandet med frygt der gled over elevernes ansigter. "Bare rolig.. Der sker jer ikke noget.. Kom kom.. Kravl igennem" hastede hun på eleverne, og sendte dem ind i træet en efter en.
Da alle var kommet igennem, stillede Melanie sig midt i et støvet rum. "Nyd det.. Går rundt og betragt stedet, og alle etagerne og rum. Alt hvad i vil" smilede hun og lod eleverne gå igang med at studere det rum de var landet i. "Jeres lektie til næste gang, går selvfølgelig ud på at skrive en historie om jeres tur i huset" Et let suk kunne høres fra flere af eleverne, og Melanie kendte jo selv følelsen. "Jeres Historie skal være på mindst 200 ord, og jeg vil høre jeres personlige mening om stedet.. Da det er historie, skal i også fortælle hvad huset har været brugt til, hvem der har boet her, og de historier der går nede i byen om stedet" Tilføjede hun Hastigt, og klappede let i hænderne, som tegn på, at de bare kunne gå igang.
Efter noget tid kaldte Melanie hurtigt eleverne sammen, og sendte dem tilbage gennem åbningen. "I har fri" svarede hun så, da alle var kommet ud på den anden side, og tilbage på skolens område"
Mit svar:
Da professor Melanie sagde, at vi skulle ud på en udflugt, vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle syntes. Ideen med at lære mens man leger er da helt okay, men problemet var bare, at jeg ikke havde fundet mig nogen venner på Hogwarts endnu.
Huset var gammelt. Meget gammelt! Alting så råddent ud, og jeg måtte passe på med ikke at klamre mig til den nærmeste person – en sorthåret pige der gik foran mig. Jeg havde hørt, at der skulle have levet en hel flok varulve herinde, som havde plyndret fra Hogsmeade og trukket sovende Hogwartselever ud af deres senge midt om natten for at slæbe dem med tilbage til Det Hylende Hus og fortære dem! Egentlig troede jeg ikke på historierne (som nogle andetårselever havde fortalt mig), men nu, hvor jeg befandt mig i huset, køb en gysen gennem mig.
Pigen foran mig vendte sig om, som havde hun opfattet min gysen. “Du er ikke bange vel?” spurgte hun overlegent, og jeg rødmede som svar. “Helt ærligt, tsk. Pattebarn.” I vrede knyttedes mine hænder, men jeg havde ikke lyst til at anskaffe mig problemer på halsen så tidligt i det nye år, derfor kiggede jeg bare væk og prøvede at tænke på noget andet.
Jeg for sammen endnu en gang, da et spindelvæv pludselig dukkede op lige foran mig og klæbede sig til min hud. Uden jeg kunne nå at styre mig, slap en lav klynken løs, og mine kinder brændte endnu en gang af skam. Jeg havde lyst til at kravle ind i et af de mange musehuller, jeg kunne spotte her i det gamle hus.
Turen var forfærdelig, selv om jeg er sikker på, at det ville have været uendeligt spændende, hvis jeg ikke havde været så skrækslagen og alene, at jeg næsten ikke kunne bevæge mig rundt. Da jeg senere sad på biblioteket og manglede noget at lave, fandt jeg nogle bøger om Det Hylende Hus, for jeg elsker at læse om uhyggelige ting, jeg er bare ikke god til at befinde mig midt i sådanne situationer i virkeligheden.
I den bog fandt jeg ud af, at Det Hylende Hus faktisk er det mest hjemsøgte hus i hele Storbritannien, og jeg blev faktisk lidt stolt over, at jeg havde været inde i det. Hvad mon min mor og far vil sige til det! Jeg ville ønske, her var en telefon, så jeg ikke skal til at skrive det hele til dem.
Bogen afslørede også, at huset fik sit navn efter en hel masse skrig, der for tyve år siden kunne høres derinde fra. Godt jeg ikke var her dengang, siger jeg bare!
Hvor er jeg glad for, at der ikke er flere hylende huse, vi kan besøge næste gang, hehe.
Kilder: Potterlexicon (Potterlexicon :: Danmarks strste Harry Potter leksikon)



































LinkBack URL
About LinkBacks
Besvar med citat
Tænk at jeg har skrevet det der.... dårlige stykke tekst. *DAG*

Bogmærker