LinkBack URL
About LinkBacks
Den første lektion
Hey! Jeg vil følge Sidsels eksempel og smide noget Potter-skolen-lektie-stads herind (der var mange bindestreger i det ord. xD). I stedet for at kopiere "opgaveformuleringen" herind, vil jeg bare kort referere den: Den lød, at jeg skulle beskrive blævreormene - og derefter skrive en RPG-agtig episode, hvor min karakter havde oplevet noget med blævreorme (mmm, delikat!).
Den første lektion
Anthero fløjtede lystigt, mens han bevægede sig hen mod Hagrids hytte. Han glædede sig til den forestående lektion i Magiske dyrs pasning og pleje. Det var årets første lektion – hans første lektion – og han så frem til at beskæftige sig med magiske dyr. Han havde læst meget om drager; de var ét af hans yndlingsdyr, og han håbede på en dag at kunne blive dragepasser. Hans kammerater sludrede muntert bag ham og daskede til hinanden i spøg. De grinede og pjattede, men alt det lagde Anthero slet ikke mærke til. Hans tanker var langt væk og kredsede om vidtforskellige dyr. Nogle af dem endda nogen, han selv havde fantaseret sig til.
”Nåh, Anthero, glæder du dig så til lektionen i Magiske dyrs pasning og pleje, hva’? Dagdrømmer du nu igen?” lød en dreven stemme bag ham, og Anthero følte et hårdt skub i ryggen, så han faldt, så lang han var med ansigtet mod det regnvåde græs. ”Maphew,” tænkte Anthero med et suk. Han var blevet drillet og hånet af alle sine kollegianere lige siden skolestart – kun, fordi Anthero konsekvent undlod at håne og drille eleverne fra Gryffindoor, Ravenclaw eller Hufflepuf. Sandt at sige interesserede de ham ikke det mindste, disse mugglerfødte eller halvblodstroldmænd. For ham kunne de være sandkorn i en ørken.
”Goddag, alle sammen,” lød Hagrids høje, muntre ryst og redede Anthero fra at komme i en større konflikt med Maphew. ”Goddag,” lød en spredt mumlen fra eleverne.
”I dag skal vi se på blævreorme,” fortalte Hagrid og så rundt på dem med et stort smil gemt bag det buskede fuldskæg. ”JAH!” råbte nogle i ironisk begejstring, mens andre buh’ede og atter andre sukkede højlydt. Anthero så med ærefrygt i øjnene på Hagrid, og han spurgte med åndeløs stemme: ”Hvad?”
”Blævreorme, knægt,” sagde Hagrid entusiastisk og mumlede noget lavere, henvendt til sig selv: ”Fordi det fordømte ministerium finder på alverdens undskyldninger for at få mig afsat, hvis jeg finder på noget andet.”
Anthero hørte ham ikke. Han stod fuldstændig lammet og stirrede lige ud i luften. ”Blævreorme, knægt!” Hagrids ord ekkoede i hans jerne, og skuffelsen var næsten ikke til at bære. Var det, hvad man lærte om dyr her på stedet? Skulle man kunne passe og værge sig imod sølle, slimede bæster som blævreorme? Alle Antheros forestillinger om en interessant lektion smuldrede for øjnene af ham, og han måtte anstrenge sig for ikke at vise, hvor skuffet, han var. Hvor ulykkelig, han var. Hvor meget, han havde lyst til at råbe og skrige. Han fulgte med hængende skulder efter Hagrid hen til skovbrynet, hvor der var opstillet en række kar med 6-8 vridende orme i hver.
”Og husk, I skal sørge for at holde dem i live og fodre dem med salat. Det ka’ de mægtig godt li’.” Hagrid viste dem, hvordan de skulle fodre ormene. Anthero stillede sig hen til nogle af pigerne fra sin klasse, der fnisede og pegede på ormene. ”De ligner min onkels eksperimenter, lo Dorthea. Hun smilede til Anthero og fangede hans blik. Anthero så væk; han ville ikke have, at hun så hans skuffelse. Dorthea tog et salatblad og viftede med det foran én af ormene. ”Jeg kan ikke se, hvad der er hoved og hale på dem,” oplyste hun og så på de andre, der i væmmelse havde trukket sig tilbage. ”De er klamme,” sagde Sandy foragteligt til de andre og himlede med øjnene mod Dorthea. ”Vel er de så,” sagde Dorthea.
”Du skal bare finde deres gab,” sagde Anthero pludseligt og pegede mod én af ormenes åbentstående gab. Dorthea grinede. ”Jeg havde nær troet, at det var enden,” sagde hun og smed salatbladet ned i gabet på den. Anthero grinede. Han havde ikke troet, at Dorthea, der altid gik og fnisede sammen med de andre, kunne være sådan. Det tegnede til at blive en bedre lektion, end han umiddelbart havde troet. ”Når enden er god, er alting godt,” sagde han med et grin og fik de andre til at fnise højlydt.
”Jeg er glad for, at I morer jer,” sagde hagrid til dem, da han kom hen for at se, hvordan de gik, og han så ud til at mene det oprigtigt.
NB:
Grunden til, at jeg poster det herinde, er faktisk, at jeg vil have en mindre bedømmelse af, hvordan den lille skrivelse er... Fx. i forehold til Rowlings univers... hvordan er Hagrid fx. skildret? Er han tro mod bøgerne? Og ellers... hvad synes I om det? ;D
Besvar med citat
Jeg sender en ugle til dig, hehe =3
Oprindeligt indsendt af Sakura-Chan 
Bogmærker