Emne: Den blinde konge

Den blinde konge
af Cecilie Eken


Der er blevet sendt bud efter bæreren af det Levende Sværd af Kong Erwin. Han beder om hjælp fordi hans kongerige er i fare, så Eriann og Vidar begiver straks afsted. Da de, våde og kolde, ankommer til kongeslottet er det hverken monstre eller drager der skal dræbes, men kongens egen bror. Eriann opdager så også at det ikke var helt tilfældigt, at kongen bad lige netop Vidar om hjælp, men at han kendte Vidars far, noget som uden tvivl har været med til at lokke Vidar ud på den lange, besværlige rejse. Eriann er imod alt og vil bare væk. Hun vil ikke blandes ind i kampen mellem to brødre, fordi Vidar ikke kan modstå at høre om sin far, men inden hun når at protestere har Vidar sagt ja og de har tre dage til at forberede sig inden de bliver angrebet. For Eriann er problemet ikke kun at kong Erwins mænd forlader den synkende skude aftene inden det store slag eller at den gigantiske, frygtindgydende kriger Kolbjørn Stenskalle anfører angrebet mod dem... nej... Eriann har et slag at udkæmpe, som intet har kunnet forberede hende på.



Jeg vil lige læse serien færdig, før jeg endeligt beslutter mig for om denne her skal have 10 i samlet bedømmelse - men det kriblede i fingerne for at gøre det.


Cecilie Eken skriver skønt og vidunderligt, humoristisk og intelligent. Eriann er så kraftfuld en karakter at hun næsten overskygger både Vidar og plottet i historien, men kun næsten. Sceneriet er beskrevet næste ordløst, men alligevel kan man lugte røgen fra bålet og mærke den kolde, klamme regn der løber ned af nakken. Kampscenerme, som kan være vanskelige at skrive og hvor det ikke altid lykkes for alle forfattere, er så hæsblæsende og levende, at man kan høre klingerne brage mod hinanden. Det er en moderne vikingesaga med magi skrevet med humor og lethed.



En lille sidebemærkning...
I Litteratur inddeler man i genre og der findes en der hedder magic realisme, som Franz Kafka er ophavsmanden bag. Terry Pratchett´ holdning til magic realisme er, at "is like a polite way of saying you write fantasy".
Man kan genkende magic realisme ved at handlingen foregår i en virkelig, realistisk verden og at der så pludseligt blandes magiske, ulogiske elementer/væsner ind i historien og at disse magiske elementer spiller en essentiel rolle. Twilligt er ikke magic realisme - fordi den verden historien foregår i er for fiktiv, for opfundet og det magiske/det overnaturlige har en alt for stor betydning for hele ideen; det er hele omdrejningpunktet ergo er det fantasy genren.
De her genre er klart defineret - der er regler, der overholdes, når man genredefinere bøger og det samme gælder selvfølgelig også for magic realism. Hvorfor er det her vigtigt i forhold til denne anmeldelsen? Fordi "Den blinde konge" er skrevet næsten som en bog i genren magic realism, ikke fantasy. Den virker simpelthen så troværdig og realistisk, at det kan være svært at skelne... var det ikke for det Levende Sværd. Det der sker i "Den blinde Konge" er der bare ikke særligt mange forfattere der kan... men når det sker og fungere... så er det næste... ja... magisk




Det er ikke tit, at jeg hygger mig så meget med en bog...medmindre det er en af Tolkiens bøger, selvfølgelig. Men Tolkien er jo gud... Stamfaderen til alle de gode fantasy bøger... hmmm... så hvis Tolkien er gud, så kan jeg kun konkludere, at Cecilie Eken må være en af skytenglene og jeg har i hvert fald tænkt mig at samle hele serien og have den stående på samme hylde som mine Bent Haller, Lars Henrik Olsen, Lene Kaaberbøl og Josefine Ottesen bøger. Hvilket får mig til at tænke på noget andet... nogen der kan undvære en stor reol?

Pragtfuld anmeldelse!
Min søn og jeg er ved at genlæse Det levende sværd. Vi glæder os helt vildt til Den blinde konge der ligger klar på natbordet.
Kun en tilføjelse. Cecilie Ekens bøger fungerer usædvanligt godt til oplæsning. Der findes mange andre gode bøger, men hendes bøger 'ligger simpelthen godt i munden'. Samtidigt er kapitlerne korte i de to bøger som derfor også fungerer rigtig fint for knap så øvede læsere. Uden -vel og mærket, at virke forstyrrende på os som sagtens kan!!!
Cecilie betvinger tastaturet, lige så eminent som Eriann svinger sværdet.

Tak :-)

Min søn er også helt vild med den og ja - den er fantastisk til oplæsning :-D

Jeg fik faktisk lov til at udsætte deadline lidt på anmeldelsen af Boris fordi min søn var væk en weekend og jeg måtte altså ikke læse den færdig uden ham... så vi tog en søndag i sengen også blev der bare læst igennem :-D