Hex Hall 2 (Dæmonglas) af Rachel Hawkins
Du kan ikke bedømme emner
Forfatter: Rachel Hawkins
Forfatterens hjemmeside
Bogen kort fortalt: Efter jeg havde læst etteren af den her serie, var jeg som opslugt af Rachel Hawkins gennemførte måde at skrive på. 2'eren er endnu bedre!
Udgivelsesår: 2011
ISBN: 9788758809588
Forlag: Tellerup
Serie: Hex Hall
Samlet bedømmelse:
9/10
Sprog:
9/10
Handling:
8/10
Underholdningsværdi:
8/10
Jeg vil advare om at der kan være spoileres fra den første bog i denne anmeldelse. Derfor vil jeg fraråde jer at læse denne anmeldelse før i har læst 1’eren. Anmeldelsen af bog 1 kan ses her: Dæmonens Hævn (Hex Hall #1) af Rachel Hawkins - ny titel
Handling:
Sophie er efter hendes ret så vilde år på Hex Hall begyndt at falde lidt ned igen. Alle de skræmmende ting der er sket i hendes første år; Heriblandt en død elev og hendes oldemor som viste sig at være den dæmon som de fire piger havde påkaldt i sin tid. For ikke at glemme Archer. Ham den forbandede dæmonjæger! Han havde trukket en kniv mod hende.
'Sophie er alt for oprevet til at tænke på Archer og hun vil for alt i verden bare igennem fjernelsen. Væk fra sit ansvar som den næste formand og risikoen for at hun går dæmon-amok. Men midt i alt dette insistere hendes far, formanden for rådet, at hun skal komme og besøge ham i England, hvor han gør alt for at overbevise hende om at hun ikke skal gå igennem fjernelsen.
Men er det ikke i England man har hørt rygter om at have set en skikkelse som ligner Archer? Sophie finder dog hurtigt ud af at det ikke er hendes eneste problem. En´ i rådet har planer om at overtage hendes fars plads, koste hvad det vil.
Egen vurdering:
Jeg havde store forventninger til den anden bog af Rachel Hawkins succesfulde serie Hex Hall. Efter jeg havde læst etteren var jeg som opslugt af skriften på de mange sider. Jeg kunne simpelthen ikke lægge den fra mig igen da jeg først var begyndt.
Bogen var virkeligt alt for hurtigt færdig og da ville jeg bare have mere. Rachel slutter et sted, man bare ikke kan tillade sig at slutte. Dette er selvfølgelig positivt ment, da det irritere læseren at den stopper når handlingen i serien tilsyneladende lige er startet. Man sidder med en følelse af at man bare må have mere af hendes gennemførte sprog og den fuldkommende måde hun beskriver Sophies indre konflikter på.
Normalt synes jeg ikke om, at forfatteren skriver i 1.person ental, men i denne bog synes jeg det fungerede rigtig godt.
Det gør det faktisk både lettere at relatere til Sophies følelser og jeg synes heller ikke man blev forvirret.
Jeg venter i hvert fald utålmodigt på den tredje bog i denne fortryllende serie.
God fornøjelse!
Bogmærker