I Skandia bor den faderløse dreng Hal sammen med sin mor. Hal er halt Araluaner og har derfor altid været lidt af en outsider. Det er derfor heller ikke overraskende, at han står tilbage sammen med de andre uønskede, den dag våbenbrødretræningen starter og der skal vælges hold. Våbenbrødretræningen er en 3 måneder lang træning for alle 16-årige, der skal gøre dem til krigere, så de kan få hyre på de skandiske ulveskive. Da der er valgt to hold står Hal tilbage, sammen med sin bedste ven Stig og seks andre som ingen vil tage på deres hold. De ender med at blive det tredje våbenbrødrehold – uønskede og i undertal. Hal vælges modvilligt som holdets leder og de opkalder sig efter han skib, Hejren. Det giver Hal lidt af en opgave med at samle holdet og udtænke snedige planer for hvordan de med list kan overvinde de andre våbenbrødrehold – Ulvene og Hajerne.

Mens drengene deltager i våbenbrødretræningen er der ingen der ved noget om de pirater der snart truer hele Skandia.

Den første bog i den nye serie af John Flanagan, forfatteren til Skyggens Lærling. Våbenbrødre foregår i samme univers som Skyggens Lærling, men denne gang foregår handlingen i Skandia med den unge Hal som hovedperson. Læsere der har nydt Skyggens Lærling, vil få et dejligt gensyn med John Flanagans verden, men det er absolut ikke en forudsætning for at læse Våbenbrødre. Nye læsere kan fint begynde her.

Hal er en tænker og kan godt lide at opfinde ting. Han har fået fat i sit eget skib og har selv opfundet en ny form for sejl til det. Da en del af bogen handler om skibe og sejlads starter Flanagan også bogen med at forklare nogle sejludtryk og den liste kan være god at slå op i undervejs hvis der er ord man ikke er helt fortrolige med.

Historien er simpel og minder måske lidt om noget man har set før. Hal der passer sig selv minder lidt om Will fra Skyggens Lærling til at starte med og jeg kan ikke lade være med at sammenligne Stig og Horace. Flanagan bruger også i denne serie en hovedperson der ikke er den typiske helt og viser at selvom man ikke er populær, så kan man godt opnå noget.

Selvom der er visse ligheder, er historien en anden og den fungerer rigtigt godt. Der bruges meget tid på våbenbrødretræningen og der er da også en del aktion indblandet her, men det er ført hen mod slutningen at den virkelige aktion begynder og afslutningen tyder på en meget spændende fortsættelse. Jeg kan godt li’ den opbygning for under træningen lærer man personerne at kende og kommer virkeligt ind under huden på især Hal og Stig. Det får dem til at føles virkelige.

Der var en ting som jeg savnede og som jeg havde forventet ville være det. Et kort over Skandia ville have været rigtigt godt og eftersom det jo er en del af den verden hvor Araluen ligger, ved jeg at der allerede findes et groft kort over Skandia. Flere gange sad jeg og ønskede at kigge på kortet. B.la. for at se hvor piraterne kommer fra, og jeg kan forestille mig at man som ny læser også ville være interesseret i at se hvor langt væk Araluen ligger fra Skandia for at få en fornemmelse af hvor Hal’s gener kommer fra.

Bortset fra den lille detalje om bogens udstyr så levede bogen klart op til mine forventninger. John Flanagan har en evne til at skrive historier, der selv vender siderne i bogen og De uønskede er bestemt en af de bøger. Jeg kan kun anbefale den til både nye læsere og til fans af Skyggens Lærling.

Andet bind i serien er planlagt til dansk udgivelse i efteråret 2012, så når sommeren slutter er der stadig noget at glæde sig til.

Oprindeligt indsendt af kathrine

Historien er simpel og minder måske lidt om noget man har set før. Hal der passer sig selv minder lidt om Will fra Skyggens Lærling til at starte med og jeg kan ikke lade være med at sammenligne Stig og Horace. Flanagan bruger også i denne serie en hovedperson der ikke er den typiske helt og viser at selvom man ikke er populær, så kan man godt opnå noget.

Det var også den fornemmelse jeg havde, men som du selv antyder så bærer man over med det, for han er en eminent fortæller, som bare suger læseren ind i historien.
BTW så udkommer anden del på engelsk på tirsdag og gæt hvem der har forudbestilt....

Oprindeligt indsendt af Boris

Det var også den fornemmelse jeg havde, men som du selv antyder så bærer man over med det, for han er en eminent fortæller, som bare suger læseren ind i historien.
BTW så udkommer anden del på engelsk på tirsdag og gæt hvem der har forudbestilt....

Jamen selvfølgelig har du da det, og du får sikkert også læst den meget hurtigt.

Ja selvom det er er en simpel fortælling, så nyder man bare hvert øjeblik.

Jeg bliver ved med at glemme, at denne serie findes! På et tidspunkt må jeg altså tage mig sammen og købe etteren. Da jeg så den her i Bog & Ide forleden, slog det mig, hvor større og bredere den er end Skyggens Lærling-bøgerne. Det er lidt ærgerligt, synes jeg...
@kathrine: Er det den samme oversætter, som har oversat Skyggens Lærling?

@Sidsel: Ja, det er Birgit Schlifer.

Og ja formatet er helt anderledes, så den passer ikke så godt ved siden af de andre, men det er jo også et ny forlag der udgiver bøgerne.

Argh, endnu en bog til boglisten! Jeg læste også bagsiden på bogen, og den lyder ret god og nuttet på en eller anden måde. Men jeg syntes ganske vidst også at den lød lidt Skyggens Lærling-agtig sådan umiddelbart.
Og med hensyn til det med kortet, så vil jeg nok også komme til at savne det lidt, for jeg plejede ret ofte lige at bladre tilbage på kortet for at se hvor tingene foregår. Men jeg håber da ikke det ødelægger ens forståelse af bogen?

Oprindeligt indsendt af Theresa

Og med hensyn til det med kortet, så vil jeg nok også komme til at savne det lidt, for jeg plejede ret ofte lige at bladre tilbage på kortet for at se hvor tingene foregår. Men jeg håber da ikke det ødelægger ens forståelse af bogen?

Det gør det bestemt ikke. De bevæger sig ikke så langt væk, og når man har læst Skyggens lærling har man nogenlunde en ide om hvordan verdenen ser ud og hvor Skandia er i forhold til i hvert fald Araluen.

Oprindeligt indsendt af kathrine

Det gør det bestemt ikke. De bevæger sig ikke så langt væk, og når man har læst Skyggens lærling har man nogenlunde en ide om hvordan verdenen ser ud og hvor Skandia er i forhold til i hvert fald Araluen.

Nåh, det var godt. Har det noget med forlaget at gøre eller...?

Oprindeligt indsendt af kathrine

@Sidsel: Ja, det er Birgit Schlifer.

Og ja formatet er helt anderledes, så den passer ikke så godt ved siden af de andre, men det er jo også et ny forlag der udgiver bøgerne.

Birgit Schlifer oversatte Skyggens Lærling ekstremt godt, så det er jeg tilfreds med :D

Og det er da virkelig trist med kortet