11-årige Alvildas forældre skal skilles, og derfor ser hun ikke sin far hver dag. I vinterferien skal hun besøge far sammen med sin lillebror Alfred. De skal være på en meget lille og kedelige ø, hvor der kun bor to andre mennesker. Ø hedder øen og Alvilda forbereder sig på en kedelig vinterferie, hvor der ikke er andet at lave end at se på fugle. Et mærkeligt brev mellem reklamerne og en gammel gravsten på kirkegården, vender dog op og ned på det hele. Det bliver starten på et eventyr hvor fortidens begivenheder afsløres.

Eventyret på Ø er dog ikke slut for næste gang de skal se deres far går turen til Grønland, og her sker der også mærkelige ting. De siger det spørger i det gamle blå hus, og den mystiske dame i det grønne tøj vil have Alvilda til at gøre noget meget uhyggeligt. Har begivenhederne noget at gøre med det der skete på Ø?

Tredje gang de ser far er det på Island hvor de besøger deres, indtil nu, ukendte farmor. Farmor går meget op i de gamle guder og hendes kontor er fyldt med små sorte sten. Hvad skal det betyde og hvem er den dreng de ser vaske tøj ved den varme kilde?

Der sker mange ting for Alvilda og Alfred det år og det fører dem langt tilbage i fortiden inden de får samlet alle skæbnetrådene sammen.

Forsiden på bogen er fantastisk og indbydende. Den kan jeg li’. Historien er en lidt anden sag, for der er lidt blandede følelser omkring det. Bogen er henvendt til de 9 - 13-årige og det er nok også der bogen gør sig bedst. Jeg havde svært ved rigtigt at danne mig et billede af Alvilda. Hun forbliver lidt en tom skal som er omdrejningspunkt for handlingen. I starten kunne jeg meget bedre identificere mig med Sidsel og den handling der foregår 1692. Bagefter var det Alfred der var den med mest personlighed. Det er ærgerligt for jeg fik aldrig rigtigt fornemmelsen af at være en del af historien.

Når det er sagt synes jeg at fortællingen er god. De tre handlingsforløb hænger fint sammen, selvom der er en del spørgsmål som jeg ikke fik besvaret. Ideen er god og det er en fin måde hun får Danmark, Grønland, Island, fortid og nutid til at spille sammen. Jeg kunne dog godt have brugt mere tid i både Grønland og Island og især med alle de gamle sagn og fortællinger.

Som nævn blev Alvilda aldrig rigtig levende for mig og det hænger måske også lidt sammen med at jeg synes en del af bogen var ret urealistisk. Bogen foregår i denne verden og alligevel render de to danske børn på 9 og 13 helt alene grund i en bygd i Grønland. Faren er på et krydstogtskib, og det virker ikke som om der er nogen andre der rigtigt kigger efter dem. På Island går de igen alen rundt, og for mig virker det mærkeligt. Jeg kan godt se at det er nødvendigt for historien, men jeg synes ikke at rammerne passer helt.

Alt i alt er det en fin historie, som jeg tror at mange yngre læsere vil synes om.