En samlet udgave af Taynikma-seriens nyeste bind. Taynikma blev skabt af makkerparret, forfatteren Merlin P. Mann og tegnere Jan Kjær, for omkring seks og siden. Det tog dem et halvt år at få styr på selve universet, før de kunne påbegynde skriveprocessen og tegningerne, og selv om kameraterne mødte stor skepsis, blev Taynikma stadig en stor success over hele landet, og blev siden solgt til mange flere, blandt andet Norge og Tyrkiet. Taynikma er en action- og spændingsfyldt særpræget blanding af tegneserie og en real tekstbog, men holder konceptet og universet stadig? Det er der kun en måde at finde ud af på...

Denne bog indeholder
Taynikma - Bog 13: Sarinas mareridt
Taynikma - Bog 14: Den skjulte fjende

Handling
Sarina har i gysende uhyggelige mareridt, drømt om at frue Luana, hendes lærerinde og Solklanens ledende kvinde, skal forlade hende og drage langt væk. Hun er den eneste Sarina har tilbage, er som en mor, så da det skræmmende drømmesyn opfyldes og bliver til virkelighed, gør Sarina alt hvad hun kan, for at overbevise hende om, at tage hende med sig på rejsen. I Sarina og Luanas fravær, og eftersom Koto og mester Gekko er forsvundet ind i skyggernes rige, Teneborea, er der kun to klanmedlemmer stående tilbage, for at træffe valget, om klanerne skal gå i krig med Teneboreas rædselsvækkende skyggeridere omgående, eller vente på, at de er fuldtallige. Mistro blandt de individuelle klaner og deres forskellige valg, er ikke længere det væsentligste i kampen om Tayklaniens sikkerhed...

Min mening
Jeg synes helt klart, at serien har fået sig lidt af en opløftning, og det trængte den sandelig også til. Lige siden bind 10, Den sidste kamp, har sagaen om Koto og hans kammerater halter lidt, blevet en smule kedelige og isolerede. Det virker blot som om at Merlin og Jan ikke har så mange kort op i ærmet længere, og at man ikke burde trække den længere, men blot standse her, i det mindste denne saga. Jeg synes ikke nødvendigvis at der sker mere her end i foregående bind, men det der gør disse to historier en tand mere spændende er, at der omsider nåede et mål, dom utallige fans har ventet på længe. Jeg kan sige så meget, at det handler om to af personernes forhold.

Forrige to bind var dog langt mere spændende, og jeg håbede rigtig meget på, at vi ville få lov til at udforske Teneborea langt mere her, men det blev ikke rigtigt til noget.

Jeg har hørt at næste publicering bliver den sidste del af Koto-sagaen, så lad os nu håbe, at der omsider vil blive gjort noget ved den ligegyldighed, som har lagt sig over serien. Dette er dog min personlige mening. Det kan godt være, at personerne nu igen står overfor en magtfuld og frygtelig fjende, men jeg mener blot, at Fyrstinden, hendes tro Vogtere og hendes hjernevaskede Solklansfolk var mere interessante at høre om.

Som det for det meste sker med børneserier, vil de yngste læsere nok ikke bekymre sig for meget om disse mangler, da der er knald og brag fra første side i seriens særprægede blanding af tegneserie og real tekstbog, men mon ikke de mere hårdkogte fans, hvis der stadig er nogle tilbage, vil være lidt skuffet? Det er jeg, mildest talt. Og jeg er ikke sikker på, om jeg selv ville købe de næste bind. Måske skulle jeg hellere låne dem...

Næste bog kommer til at indeholde de sidste to bind, Artans valg og Skyggekongen, og udkommer i efteråret 2012.

Taynikma-filmen, Legenden om Rax, kan blandt andet ses på Filmstriben i dette øjeblik. Det er en motion-comic, dvs. en animeret tegneserie, altså bevæger personerne sig på billederne.