Drageblod af Patricia Briggs
Du kan ikke bedømme emner
Forfatter: Patricia Briggs
Bogen kort fortalt: Ward er herre over Hurog, men da en gammel ven undslipper storkongens torturbødler, og kongen angriber Hurogslægten og indespærrer Ward på en sindssygeanstalt, må Ward slutte sig til oprørerne.
Udgivelsesår: 2012
ISBN: 978-87-588-0930-4
Forlag: Tellerup
Serie: Legenden om Hurog 2
Samlet bedømmelse:
9/10
Sprog:
8/10
Handling:
10/10
Underholdningsværdi:
10/10
Ward er blevet herre over Hurog, og er i gang med at genopbygge borgen efter opgøret med Kariarn. Da Tisala undslipper kong Jakovens torturbødler og søger tilflugt hos Ward i Hurog, kan Ward ikke længere ignorere det glødende oprør mod kongens tyranniske styre. Kort efter dukker kongens mænd nemlig op og arresterer Ward. Kongen vil nemlig indsætte ham i den Kongelige Anstalt for sindssyge. Jakoven har ikke glemt Hurog-slægten, og vil have hævn for deres ydmygelse af ham.
Samtidig fanger Wards magi opmærksomheden hos kongens øverste troldmand, Jadeøje, som har sine egne planer. Planer, der involverer Wards magi - og hans blod. For i Hurog-slægtens årer er der drageblod, og blodet kan bruges til at vække Farsonsbane, kongens hemmelige våben, som han vil bruge mod oprørerne, der ledes af hans halvbror.
Ward har intet andet valg end at flygte fra Anstalten og slå sig sammen med oprørerne. Det er nu op til Ward at redde Hurog - igen.
Rigtig god og spændende fortsættelse af Dragevogteren, 1. del af Legenden om Hurog. Det er rigtig fantasy når det er bedst med masser af magi, intriger og kamp mod det onde, og man bliver lynhurtigt fanget ind af Wards kamp for livet og Hurog. Samtidig har alle personerne deres egne planer, hvilket dels giver personerne mere liv men også giver historien nogle overraskende drejninger.
Senest redigeret af kathrine : 03-07-12 kl. 12:43
Når der er stablet bøger overalt i mit bibliotek, på gulvet, stolene osv., er det fordi, det næsten er umuligt at låne reoler (Mark Twain)
Bogmærker