Antal sider: 152
Målgruppe: 10 år og op.

Den tavse prinsesse var en nydelse at læse og jeg har meget få kritikpunkter til denne bog, der tager velkendte fantasy-elementer som krigere og prinsesser, gyldne slotte, dybe skove og magiske våben og sætter dem sammen i en original og velskrevet historie, som holder læseren fanget hele vejen igennem.

Handling
Historien fortælles af hovedpersonen Eriann. Eriann er en kvindelig kriger og ved historiens start er hun på vej hjem i følgeskab med sin kæreste Vidar, bæreren af Det Levende Sværd. I den øde skov støder de ind i prinsesse Sofia, der er løbet hjemmefra med sin elskede Adrian, en prins fra nabokongeriget. Men de fire unge mennesker når knapt nok at hilse på hinanden før de bliver overfaldet af en gruppe mænd anført af den såkaldte hertug Fritz. Adrian og Vidar bliver ramt af en fortryllelse, der gør dem bevidstløse. Det lykkes Eriann at skjule Vidar i skoven, men Adrian bliver sammen med Vidars sagnomspundne sværd ført bort til hertug Fritz' slot. Eriann og prinsesse Sofia må finde en måde at befri ham på, og løfte fortryllelsen. De sniger sig ind på slottet, men finder efterhånden ud af, at ingenting er som det ser ud til. Hertug Fritz' magt er uhyggelig og stærk – har de mon rodet sig ud i noget, de alligevel ikke kan klare?

Persongalleri
Eriann er en hovedperson, man hurtigt kommer til at holde af på grund af hendes handlekraft og stædighed. Hun er meget jordnær, og der opstår derfor en sjov dynamik mellem hende og den fornemme prinsesse Sofia. I det hele taget er der en god dynamik mellem de fire venner, da deres forskelligheder, styrker og svagheder træder tydeligt frem, hvilket jeg synes er godt klaret af forfatteren, især taget i betragtning af at det er begrænset hvor meget vi ser til Vidar og Adrian, da de jo er bevidstløse gennem en stor del af handlingen.

En person vi ser mere til er skurken, hertug Fritz. Her synes jeg imidlertid at der er tale om en lidt tom person. Han har ganske vist en faretruende, ækel og slesk fremtoning, men vi får aldrig noget at vide om hans fortid, hvor han har sine kræfter fra eller hvad hans motiver er. Det er lidt ærgerligt, for han kunne være blevet en meget mere overbevisende skurk. På den anden side er han lidt mindre skræmmende, hvilket nok gør bogen mere egnet for den yngre målgruppe.

Illustrationer
Den tavse prinsesse udmærker sig ved sine rigtig flotte illustrationer. Som en lækker bonus giver de ekstra stemning og dybde til historien. Jeg har fornemmelsen af at illustratoren Mårdøn Smet har læst teksten meget grundigt, for tegningerne rammer virkelig plet hvad angår detaljer i motiv og stemning. Dog irriterer det mig en lille smule at de er holdt i en meget tegneserieagtig stil og at hovedpersonerne er tegnet så de ser betydeligt yngre ud end teksten giver udtryk for. Jeg gætter igen på, at det er for at give bogen større appeal til den yngre målgruppe. Men jeg synes altså det er et brist at illustrationer og tekst tydeligvis ikke passer sammen på det punkt.

Sprog og stil
Ud fra hvad teksten siger om Eriann og Sofia, gætter jeg på at de to piger nok ikke kan være yngre end 18-20 år, men historien er fortalt på en måde, så en 10-14 årig læser sagtens vil kunne identificere sig med dem, og det synes jeg er rigtig godt. Nogle lidt tunge temaer som magtbegær, kærlighed og romantik spiller en rolle i historien, men er brugt på en meget fin måde, så alle kan følge med.

Jeg vil gerne give Cecilie Eken toppoint for hendes varierede og floskelfrie sprog. Sprog er godt sprog når man ikke lægger mærke til det, dvs. når det bare flyder uden at være anstrengt, overdrevet, dødt eller på anden måde i ubalance. Og det er tilfældet her. Hen mod slutningen er der også nogle sekvenser, hvor Eriann nærmest drømmer, og hvor sproget helt skifter karakter og bringer læseren helt ind i hendes bevidsthed. Det er flot og modigt og fungerer efter min mening rigtig godt.

Bogens slutning er i det hele taget meget smuk og overraskende og giver historien en dimension, som rører læseren på et eksistentielt plan. Den gør Den tavse prinsesse til mere end en god og underholdende historie, og får mig til at tænke at jeg er enormt glad for, at jeg har læst denne bog. Den havde noget relevant at give mig også selvom jeg ikke er en del af den umiddelbare målgruppe.

Serien og Eriann og Vidar:
1. Det Levende Sværd
2. Den blinde konge
3. Den tavse prinsesse

Flot anmeldelse som giver lyst til at læse hele serien