Dette er den fjerde sidste bog i serien om Riley Bloom.

Riley får en ny opgave som sjælefanger som er langt større end hvad hun ellers har prøvet. Hun bliver sat til at hjælpe gladiator spøgelset Theocoles som har hjemsøgt Colosseum i Rom i over tusind år. Han er stædig og sidder fuldstændig fast i en anden tid. I arenaen møder Riley den smukke Melissa der fortæller hende at de tidligere sjælefangere aldrig har forladt stedet igen. Melissa hjælper Riley med at blive en del af det gamle Rom fordi hun fortæller at det er den eneste måde at hjælpe Theocoles og giver Riley muligheden for at blive den smukkeste teenager.
Riley er lykkelig, for i så lang tid har hun drømt om at blive en teenager, og han havde troet at hendes alt for tidlige død havde forhindret dette. Men nu har hun pludselig muligheden, og da hun møder den søde dreng Dacian er hun helt fortabt i Melissas tryllebindende, magiske verden og opgaven er fuldstændigt glemt, og hun sidder lykkeligt fast ligesom så mange andre sjælefangere før hende. Hun gennemlever de samme begivenheder igen og igen og bliver en fast del af tilskuerne til Theocoles sidste kamp som genspilles hele tiden.

Bogen er rigtig god og spændende og som sædvanelig sidder man og ryster på hovedet over Rileys naivitet og selviskhed. Det anbefales at man læser de tidligere bøger i serien først: Sjælefanger, forhekset og drømmeland. Dette vil give en bedre forståelse for Rileys personlighed og fortid, og man vil klart få mere ud af bogen, som dog godt kan stå alene. Jeg syntes at det er en rigtig god slutning på serien, på trods af at en del af bogen var ret forudsigelig. Jeg vil også anbefale at læse serien om Rileys storesøster Ever i serien de udødelige, hvis man kan lide genren.
Bogen er i øvrigt rigtig flot ligesom de andre bøger i serien.
Et god bog med stof til eftertanke, som vi alle kan lære lidt af.