Septimus Heap står overfor en af de største prøver i hans tid som lærling hos Marcia Overstrand. Snart skal han nemlig udføre mørkhedsmanøvren, for ingen kan blive ekstraordinær troldmand uden at kende til mørkhed.

Jenna har i lang tid hørt fodtrin på loftet, men ingen har rigtigt ville tro på hende. Hun forsøger selv at gå derop, men efter et skræmmende møde, men nogen hun ikke ved hvad er, søger hun hjælp. Desværre har Septimus så travlt med mørkhedsmanøvren, at han ikke giver sig tid til Jennas spørgsmål og Jenna går i stedet til Beetle som altid gerne vil hjælpe hende. Hvad der gemmer sig på loftet viser sig ikke at være rart og hvis ikke hele Borgen skal drukne i mørke, skal der snart gøre noget.

Da Septimus opdager hvad der i virkeligheden sker, er det næsten for sent. Han må se mørkheden i øjnene og slutte fred med sin ældste bror, Simon, hvis Borgen skal reddes.

Vi er nu nået til 6. bog om Septimus Heap og den starter meget bedre end den forrige. Denne gang går der ikke lang tid før man fornemmer at der er noget helt galt og handlingen rigtigt tager fart. Der er ikke nogen følelse af at det man læser er ligegyldigt og det er rigtigt rart

Der er fart over feltet, når bogen skal reddes fra mørkheden, og handlingen står bestemt ikke stille. Fortælleren skifter hele tiden mellem forskellige personer, så man ved hvad der sker over dele hele det meste af tiden. Skiftene sker ofte midt i kapitlerne, men det hele foregår ganske fint og uden at man bliver forvirret over hvem man følger for forfatteren er god til at nævne navne og steder som man kender.

Sproget er som sædvanligt let og ligetil. Der er fyldt med humoristiske bemærkninger og beskrivelser af ting og det gør det til en ren fornøjelse at læse bogen. Bogen er et super afbræk fra anden seriøs litteratur, og selvom den behandler alvorlige emner om bl.a. ondskab så foregår det på en sjov og lidt hyggelig måde.

Persongalleriet er både stort og varieret. Vi møder alle mulige mennesker og skabninger hele tiden. De fleste kaldes ved deres rigtige navn og det gør at verdenen virker livlig og befolket af rigtige mennesker. Det er nemlig ikke kun hovedpersonerne der er gjort noget ud af, for Angie Sage, har brugt tid på hver enkelt karakter der optræder i bogen - også selvom det kun er på et par enkelte linie. Det er fedt med et univers og karakterer der er så gennemførte.

På bagsiden af bogen står der at bøgerne om Septimus med god grund er blevet sammenlignet med Harry Potter, men den sammenligning er jeg ikke helt enig i. Bøgerne er gode – ingen tvivl om det – men Harry Potter er i en helt anden liga, og selvom de begge handler om magi, så kan jeg ikke se ret mange steder de minder om hinanden. Hvis man vil læse bøgerne om Septimus, så læs dem for at få en god historie, og ikke for at få nogen magen til Harry Potter, for det findes ikke.

Alt i alt en rigtig god fortælling og jeg elsker at mørkheden kommer så tæt på denne gang. Det gør lige det hele en tand mere farligt og spændende.

Bøger i serien:

1. Magik
2. Flyveri
3. Alkymik
4. Qurér
5. Zirene
6. Mørkhed
7. Fyre (eng. titel, forventes at udkomme på engelsk i april 2013)

Jeg glæder mig til at læse bogen efter din fine anmeldelse, men jeg hader at alle fantasy-serier partout skal sammenlignes med Harry Potter
Jeg synes det er en fornøjelig serie, som lever fint på sine egne præmisser.

Helt enig @Boris.

Jeg havde lidt problemer med at komme rigtigt i gang med 5. bog, men med denne her synes jeg at det kørte meget bedre fra starten. Det er nu engang et hyggeligt gensyn, når man læser om Septimus.