Alex Uth: Marskens Hemmelighed
Du kan ikke bedømme emner
Forfatter: Alex Uth
Forfatterens hjemmeside
Kort beskrivelse af indholdet i bogen: eirik ofrer sit hjerte til marsken for at blive voksen. Men dybet afviser hans gave, og i stedet for at blive som de andre voksne i bygden - bange, svage, falske - fyldes Heirik af en underlig frygtløshed der bringer ham på kant med det lille samfund.
Udgivelsesår: 2007
ISBN: 9788770551625
Forlag: Phabel
Serie: De sorte drager
Samlet bedømmelse:
8/10
Sprog:
8/10
Handling:
8/10
Underholdningsværdi:
8/10
Fra Lene Kaaberbøls forlag i serien "De Sorte Drager" debuterer Alex Uth med "Marskens Hemmelighed" - og det er ret godt gået af en debutant.
Bogen foregår i det øde, sumpede og stinkende marskland, hvor hovedpersonen Heiriks stamme bor på en ø. Alt er styret af frygten for "tenur", væsenet som bor i det mørke og plumrede vand, der omgiver øerne i sumpen. Om natten bindes dørene til og frygten råder.
Alt livet i stammen er reguleret af ritualer og regler og stammens høvding, Goden, styrer det hele.
Godens søn Veik er en modbydelig lille ondskabsfuld dreng, som hele tiden lurer på Herik, og helt galt går det da Heirik skal blote og symbolsk overlade sit hjerte til marsken, og på denne måde træde ind i de voksnes rækker. Herik får sit blot før Veik og det gør denne mere bitter og ondskabsfuld overfor ham.
Da Heiriks blot bliver afvist af tenur begynder alle problemerne for Heirik at optrappes, og der sker mange dramatiske ting i hans og stammens liv.
Bogen har især sin styrke i sine gode personbeskrivelser og sin fremmaning af en fortættet og betændt stemning, og det er en forfatter jeg forventer mig meget af i fremtiden. Jeg synes at bogens slutning lægger op til at der måske kunne komme en fortsættelse - det håber jeg stærkt på.



PS . Alex Uth er en kvinde....bare så der ikke skal være nogle misforståelser
Senest redigeret af Boris : 20-01-12 kl. 12:31

Don't worry, the zombies are looking for brains, you're safe..
Bogmærker