Kort beskrivelse af indholdet i bogen: Jeg synes at det er en rigtigt fin bog. Historien hænger godt sammen og der er gode overgange mellem de forskellige fortællere
Vi starter fem år efter at vi forlod Vianne Rocher og hendes datter Anouk i landsbyen Lansquenet. Siden da har Vianne sagt farvel til Roux og hun har fået en datter mere, Rosette.
Vianne har åbnet en chokoladebutik på Montmartre, midt i Paris. Her prøver hun på at være så almindelig som muligt. Men kan det overhovedet lave sig gøre? Vianne gør hvad hun kan, for at beskytte sig selv og børnene for fortiden. De har skiftet navne, og Vianne overvejer endda at gifte sig med en mand hun ikke engang elsker. Det hele går godt indtil den forførende Zozie de l’ Alba flytter ind hos dem. Hun er alt det Vianne engang var. Alt det Vianne forgæves prøver at lægge bag sig. Zozie’s tilstedeværelse skubber til mange ting. Hun får chokoladebutikken til at blomstre og forfører Anouk, så forholdet mellem mor og barn forskubbes. Det forhold er i forvejen ikke for godt. Anouk er sur over at hendes mor vil være så almindelig og ikke kan se at hun er anderledes. Den støtte får hun fra Zozie. Zozie der bruger magi og mystiske tegn på alle tænkelige måder. Men er Zozie så god som hun virker? Vil hun gerne hjælpe familien eller har hun en skjult dagsorden?
Fortællingen starter den 31. oktober og varer indtil 1. juledag. På de 2 måneder følger vi livet omkring chokoladebutikken. Den er skrevet i dagbogsform ligesom chokolade er, og synsviklen skifter mellem Vianne, Anouk og Zozie.
Det er lang tid siden at vi sidst hørte noget til Vianne og der er sket meget i mellemtiden. Derfor gennemgår jeg lige hurtigt personerne.
Vianne Rocher: Nu kalder hun sig for Yanne Charbonneau. Er mor til Anouk og Rosette.
Anouk: Nu kaldes hun for Annie, men hendes venner kalder hende stadig for Nanou. Hun er Viannes ældste datter, og omkring 11 år på det her tidspunkt. Pantoufle er der stadig selvom det ikke er så ofte.
Rosette: Viannes yngste datter på omkring 4 år.
Zozie de l’ Alba: Smuk, charmerende og lidenskabelig. Men samtidig også grådig, magtbegærlig og manipulerende.
Jeg synes at det er en rigtigt fin bog. Historien hænger godt sammen og der er gode overgange mellem de forskellige fortællere. I løbet af bogen bliver der også rodet om i Viannes fortid. Især de sidste 5 år. På den måde finder man langsomt ud af hvorfor de nu bor i Paris og prøver at være almindelige. Men det er ikke hun de sidste 5 år der tages op. Hemmeligheder helt tilbage fra Viannes barndom kommer frem i lyset.
Bogen er fuld af magi og spænding. Det er være anderledes belyses på en god måde og får en lyst til at skille sig ud fra mængden.
Du kan læse mere om Joanne Harris og hendes bøger på hendes egen side: www.joanne-harris.co.uk
Senest redigeret af Boris : 21-01-12 kl. 23:27
Hvad er det, som har mange skove, men ingen træer, mange byer, men ingen huse og mange veje, men ingen biler?
Ih, den er så god! En god efternøler er det! Jeg kan huske, jeg var meget forvirret i starten med at de havde skiftet navne og hvem var nu hvem og sådan.. Den eneste ulempe er bare at de har skiftet tid! 'eren foregår i 60'erne eller deromkring og den her er i nutid. Men det går ikke så meget når historien er original og skrivestilen er vidunderlig
Bogmærker