Hush, Hush af Becca Fitzpatrick
Du kan ikke bedømme emner
Forfatter: Becca Fitzpatrick
Forfatterens hjemmeside
Bogen kort fortalt: En ny biologi partner er skyld i en stor vending af Nora Greys liv
Udgivelsesår: 2010
ISBN: 9781847386960
Forlag: Simon & Schuster
Serie: Hush Hush 1
Samlet bedømmelse:
10/10
Sprog:
8/10
Handling:
10/10
Underholdningsværdi:
10/10
Nora Grey er en 16-årig pige, hvis bedste veninde og evige biologi partner er Vee Sky.
De bliver dog splittet ad, da deres biologilærer pludselig får den ide, at der skal laves nye grupper. Og de er ikke valgfrie.
Nora bliver derved sat sammen med en fyr, som er den eneste i klassen hun ikke kunne huske navnet på: Patch.
Patch er mystisk og lettere provokerende, men han vækker også modstridende følelser i Nora.
Den ene side af hende siger at hun skal holde sig fra ham og han starter flere røde alarmlamper hos hende, alt imens en anden side af Nora er tiltrukket af ham og drages nysgerrigt imod ham.
Efter denne dag ændres Nora’s liv drastisk. Flere uhyggelige hændelser sker, men hver gang hun får fat i nogen, er beviserne forsvundet. Nora bliver i tvivl om det er noget hun bare forstiller sig, eller om det virkelig sker for hende. Patch dukker også rundt omkring og han ved uhyggelig meget om hende.
Nora sidder inde med en masse spørgsmål, og langsomt får hun dem besvaret et efter et. Dette åbner en hel ny verden for hende og Patch viser sig at være noget, som ikke burde findes i virkeligheden.
Denne bog er Becca Fitzpatrick’s første roman, og jeg vil varmt anbefale den. Den er ikke, så vidt jeg ved, oversat til dansk endnu, men man kan vel håbe.
Hush, Hush minder i starten utrolig meget om Twilight, fordi den starter med denne her mystiske biologi partner, men det er så også det eneste. Patch minder nemlig på ingen måde om Edward i personlighed og mange gange kan man ikke lade være med at sidde og smile lidt, fordi han er så flabet over for Nora.
Nu er jeg ikke en haj til engelsk, og derfor er der nok nogle passager som mistede mig på grund af min manglende forståelse, men største delen af bogen er sproget flydende og man har ikke svært ved at leve sig ind i.
Historien er original og det er et nyt pust i forhold til den bølge af vampyr bøger der har været udpræget den sidste tid.
Jeg vil som sagt varmt anbefale denne bog, især hvis du kan lide mystik, uhygge, fantasy og selvfølgelig ROMANTIK!
Dog syntes jeg at den var en smule lang tid om virkelig at komme igang, men da den gjorde var det virkelig også hele ventetiden værd!
En lille trailer af filmen jeg fandt:
Bogmærker