Deltoras Bælte 1-4 (samlet udgave) af Emily Rodda
Du kan ikke bedømme emner
Forfatter: Emily Rodda
Forfatterens hjemmeside
Bogen kort fortalt: Den onde Skyggeherre har invaderet Deltora og stjålet de syv magiske ædelsten fra Deltoras bælte. Leif og Barda må drage ud på en farefuld færd for at finde den første ædelsten..
Udgivelsesår: 2010
ISBN: 9788721035983
Forlag: Borgen
Serie: Deltoras bælte 1-4
Samlet bedømmelse:
8/10
Sprog:
8/10
Handling:
10/10
Underholdningsværdi:
10/10
Mørket har vundet over det gode. Skyggeherren har besejret Deltoras konge og har overtaget landet. Han har taget kongens magiske bælte og stjålet de syv ædelsten, der sad i det. Kongen forsvandt i den blå luft og lod sit kongerige blive lagt i ruiner. Seksten år senere begynder vores historie for alvor.
Deltoras bælte er et eventyr om drengen Leif og hans mission for at rede deltora fra skyggeherrens onde klør. På sin sekstenårs fødselsdag får Leif et metalbælte med syv tomme fatninger og en mission. Han skal finde de syv forsvunde juveler og frelse det fortabte kongerige. Leifs forældre giver ham et sværd og en god kappe og Leif drager af sted. En efter en må han finde de magiske ædelsten der kan give deltoras bælte sine kræfter igen. Undervejs må Leif og hans følgesvende kæmpe mod monstre og uhyrer for at få fat i ædelstenene. Leif får hjælp fra sine følgesvende, Barda og Jasmin og alle de andre han møder undervejs. Hans lange rejse fører ham rundt til de farligste dele af kongeriget og leif og hans venner må kæmpe hård for at klare deres opgave.
Åh den bringer gode minder tilbage! Deltoras bælte er en klassisk fantasy fortælling der egner sig ti drenge og piger fra ni/ti års alderen og op efter. Den er fyldt med moraler, men samtidig også masser af action og spænding. En varm anbefaling fra mig til alle dem der kan lide god gammeldags fantasy.
Den gamle historie lever igen i et flot nyt design. De fire første bøger fra deltoras bælte serien er nu blevet samlet i én. Stilhedens skove, Tåresøen, Rotternes by og det lumske sand. Desuden er den en hardback som holder bedre end de gamle udgaver der var i billigbogsform.
En sjov lille bonus info er at deltoras bælte også findes som manga. Den går under navnet Deltoras Quest og fås så vidt jeg ved ikke på dansk – endnu.
Forlag Borgen
På dansk ved Mette Skot Perschke
Bogmærker