Tyvenes Herre af Cornelia Funke
Du kan ikke bedømme emner
Forfatter: Cornelia Funke
Kort beskrivelse af indholdet i bogen: Det er en god bog om en flok forældreløse børn og deres mere eller mindre magiske eventyr i Venedig
Udgivelsesår: 2004
ISBN: 9788702020830
Forlag: Gyldendal
Samlet bedømmelse:
6/10
Sprog:
6/10
Handling:
6/10
Underholdningsværdi:
6/10
På bagsiden står der:
"Det er alt sammen Deres mors skyld. Min søster tudede evig og altid drengenes ører fulde om byen her. Hun fortalte dem, at her er bevingede løver og en kirke af guld, at der er engle og drager på tagene, og at trapperne langs kanalerne ser ud, som om havmændene når som helst kan stige op for at spadsere sig en tur på land." Hun rystede ærgerligt på hovedet. "Min søster kunne fortælle så livagtigt om det, at selv jeg til sidst var lige ved at tro på det. Venedig! Venedig! Venedig! Bo tegnede ustandselig løver med vinger, og Prosper slugte hvert eneste ord, der flød fra hendes læber. Han har sandsynligvis forestillet sig, at han og Bo ville lande lige midt i Eventyrland, hvis de tog hertil! Vorherre bevares!"
Prosper og Bo er taget til Venedig. Forældreløse og på flugt fra deres afskyelige tante og onkel møder de den mystiske Scipio, der kalder sig for Tyvenes Herre. Han sørger på bedste Robin Hood-maner for en håndfuld gadebørn har tag over hovedet og mad i maven, og de to brødre bliver hurtigt en del af banden. Men Venedig er meget mere end bevingede løver og engle og drager på tagene, for hvem er den lumske detektiv, der holder øje med drengene; og hvad vil antikvitetshandleren, Barbarossa, med en brækket vinge til en gammel karrusel - og hvad er det egentlig for en hemmelighed, Tyvenes Herre bærer rundt på?
Det er en god bog om en flok forældreløse børn og deres mere eller mindre magiske eventyr i Venedig.
Derudover indledes bogen med dette vers, som jeg selv synes er ret genialt og tankevækkende.
”Voksne kan ikke huske, hvordan det var at være barn.
De vil måske nok påstå det, men det passer ikke. Tro mig.
De har glemt alt:
Hvor meget større verden så ud dengang.
Hvor besværligt det kunne være at kravle op på en stol.
Hvordan føltes det i grunden altid at skulle kigge opad?
De har bare glemt det.
De ved det ikke længere
Engang vil du også glemme det.
Voksne taler så tit om, hvor dejligt der var at være barn.
De kan ligefrem finde på at drømme sig tilbage til barndommen.
Men hvad tror du de drømte om, da de var børn?
Vil du gerne vide det?
Jeg tror, at de drømte om at blive voksne i en fart”.
Senest redigeret af kathrine : 24-08-09 kl. 15:14
Hvad er det, som har mange skove, men ingen træer, mange byer, men ingen huse og mange veje, men ingen biler?
Tag et kig på min blog:
Bøger på tværs
Bogmærker