Eng: Deltora Quest: Dread Mountain
Forfatter: Emily Rodda (egent pseudonym. Hendes sande navn er Jennifer June Rowe)
Cover illustrationer: Marc McBride
Anagrammer- og in-book illustrationer: Kate Rowe (Emily Roddas datter)

Deltora er et land fuld af monstre og magi
Landet Deltoras konger er blevet narret, og deres magt tilrandet til den onde Skyggeherre da han skaffer det magiske Deltoras Bælte, af det pureste og fineste stål, af vejen. Der var indsat syv ædelsten i de syv smukke medaljoiner holdt sammen af tynd fin kæde, en diamant, en epidot, en lapis lazuli, en topas, en opal, en rubin og en ametyst, og alle dem blev spredt til frygtelige steder i landet, bevogtet af frygtelige vogtere.





Men en ung sekstenårig dreng og hans følgesvend, den tidligere slotsvagt, den stærke mand Barda, og selvfølgelig den vilde sekstenårige og forældreløse pige Jasmin og hendes to venner ravnen Kraa og pelsdyret Filli, er godt på vej til at vinde stenene tilbage ved at rejse rundt til dé steder.

De har allerede været ved Stilhedens Skove, og der mødte de de væmmelige vimmere og deres ”gud” den kødædende vimbar. De fandt også den første ædelsten, den gyldne topas der har krafter til både at få folk til at tænke klart, jage nattens rædsler på flugt og bringe de levende i kontakt med åndeverdenen, altså de afdøde.

De drog til Tigans territorium, og mødte de frygtelige Jin og Jod, der gav sig ud for at være to ældre mennesker, Nij og Doj. De var nær sunket i kviksand, og Leif var nær blevet slået i hjel af en vanvittig brovagt, der viste sig at være en stor og kæmpe gylden fugl, hævntørstig, forvandlet og forbandet og tilbed slavebundet af Tigan. De kom til Tåresøen og fandt den blodrøde rubin men måtte slås om den mod havuhyret Soldin, og hans herskerinde den onde heks Tigan, som kun kunne dræbes ved at få hende til at miste én eneste dråbe blod, men hun var bevæbnet med magi.

Så tog de mod Rotternes By, og mødte den sære Tom og hans mærkeværdige forretning, med magiske levende ræb der kunne rulle sig selv sammen, selvrensende tallerkener, apparater der kunne forudsige vejret og meget mere. Men han virkede mistænksom. Han lånte ham en gruppe på tre af de ustyrlige ridedyr, mullere, der med sine kun tre ben var meget akavet at ride på. Men på vejen til Rotternes By stødte de på en uventet forhindring, den isolerede by Ingerot, og da de endelig ankom til Rotternes Slette og byen der lå der, mødte deres blikke i byen den frygtindgydende kæmpeslange Rea, som kun ædelstenen var værn mod. Ædelstenen, opalen, sad fast i slangen Reas krone.

Så tog de mod Det Lumske Sand, og kom til byen Ritmer på vejen dertil, hvor de deltog i de drabelige Ritmer Lege, hvor man får at være med vinder hundrede guldmønter, og for at vinde får tusinde.
Men da de ankom til Det Lumske Sand, syntes det hele mærkeligt, og det føles som om at sandet er levende selv, men det er de farlige sanduhyre der lever dér. De finder den fjerde ædelsten, lapis lazulien, i ’Tragten’ i hjertet af ørkenen, og opdager at opalen og lapissen, den himmelske sten og en kraftig talisman, har et særligt bånd mellem sig.





Men nu er de nødt til at rejse til Frygtens Bjerg, gnomerne bor, og hvor de finder den fantastiske Drømmenes Kilde, som dem der har ondt i sinde og drikker fra, bliver forvandlet til et blegt og hvidt tre med blege blade og tre grene stikkende op i luften, men som dem der har et rent og godt hjerte som drikker af den, kommer til at drømme om det sidste som de tænker på før de falder i søvn. Men ikke på den almindelige måde, men i realtid, som ens ånd, hvor man får lov til at overvære den tiltænkte ting på det samme tidspunkt som man sover.
Her på bjerget finder de også kinnerne, kastanjebrune skabninger, der med deres hunde- eller kænguruagtige kroppe, punge og læderagtige men fløjlsbløde vinger og hud, kan overleve at trænge gennem bjergets boolongtræer og dets tornebefængte blade, for at spise træets kogler.
Her på Frygtens Bjerg, møder de en varl, en af Skyggeherrens frygtelige kampuhyrer, og de møder kæmpetudsen Gellik, der har ædelstenen, epidoten, siddende i panden.


Men intet sted er sikkert, for farer og Skyggeherens farer lurer overalt.