»Kære dagbog. Han er min, siger hendes blik, når hun ser på mig. Pis og lort! Jeg har lyst til at grave mig ned i et dybt hul og blive liggende.«

Emma er 12 år - snart 13, og alt er mega nederen. Kæresten Simon har lige slået op, og så får hun sådan nogle onde sms'er fra én, hun ikke kender .
Heldigvis er der stadig gode veninder, fester, ferier og fed musik . og så ham den nye dreng i klassen. Måske ender det hele alligevel med at blive herre nice!

Nice eller nederen 2 er Kirsten Ahlburgs anden bog om et år i tween-pigen Emmas liv.



Forlag: turbine
Udkommer: 17.9.2013