En morgen ser Arvid en ung pige i en blå frakke på en T-banestation. De mødes og ender med at sige til hinanden: det er kun dig og mig.

Nu befinder vi os i 1989, Arvid er blevet 37 år og står i sit livs krise. Han skal skilles fra pigen i den blå frakke, og hans mor har fået vide at hun har kræft og rejser over hals og hoved ´hjem´ til det forblæste Nordjylland med den gamle færge Holger Danske.

Hun har noget hun skal have styr på og tager ud på en rejse for at opsøge fortiden. Arvid følger efter hende og siger til sig selv at han gør det for at støtte hende, men er det nu sandheden?

Jeg forbander tidens flod er en typisk Petterson-bog ? med de to tidsplaner som snor sig ind og ud af hinanden, det lavmælte sprog, stramt og nøgternt, og alligevel poetisk, hvor det usagte ligger som et minefelt mellem ordene, hvor skildringen af byen og naturen, af kærligheden og sorgen tilsættes et gran besk humor, og familiens stille liv forbindes med den store verden derude.

Og som altid hos Petterson er bogen fuld af allusioner til litteratur, film og musik. Romanen ser verden både fra sønnens og morens side, moren som aldrig fik liv hun drømte om, men alligevel er en stærk og uafhængig kvinde der ikke finder sig i formandens trakasserier og selv siger op, og som i ø.

Bogen er oversat til dansk af Annelise Ebbe og har vunder Nordisk Råds Litteraturpris 2009. Den udkom i Danmark 17. marts 2009 og er på 252 sider.