Forlaget Nulpunkt er stolt over at kunne præsentere Louise Bachs debutroman.
'Standpunkt' er en roman til og om unge mennesker. Hovedpersonen er den 18-årige Luna, der flytter på kollegium i Randers. Lunas mor er død, og Luna har derfor inden flytningen været nødsaget til at bo hos sin moster, Britta, som er ondskabsfuld og manipulerende, og som aldrig har behandlet Luna ordentligt. På kollegiet møder Luna René, som hun forelsker sig i, men forelskelsen udvikler sig i en destruktiv retning, da Luna og René begge er traumatiserede mennesker, der ikke tør vise følelser for hinanden. Imens kærligheden undertrykkes, bliver forholdet mellem de to til et selviscenesættelsesprojekt, hvor flere og flere facader opbygges. Imens kæmper Luna også med psykisk sygdom. Hun skærer i sig selv, når hun føler sig presset, og nogle gange hallucinerer hun og ser sin afdøde mor gennem psykosens slør. Til trods for romanens dystre handling, er der også positive indslag, blandt andet det brogede persongalleri af beboere på kollegiet, og den livsglæde, der er forbundet med at være ung og kaste sig ud i livet og friheden, som Luna oplever mellem sygdomsudbruddene.
'Standpunkt' er nomineret til årets Michaelis-pris, som er en pris for dansk skønlitteratur, der på den ene eller den anden måde handler om eller er knyttet til Randers. Louise Bach er 24 år og bosat i Århus. Fortsættelsen til 'Standpunkt' ventes at udkomme i sommeren 2011.

Søg





























LinkBack URL
About LinkBacks



Besvar med citat
Bogmærker