War Horse af Michael Morpurgo
Du kan ikke bedømme emner
Forfatter: Michael Morpurgo
Forfatterens hjemmeside
Bogen kort fortalt: War Horse er en stærk og utrolig fascinerende historie om et venskab, som selv ikke første verdenskrig kunne bryde...
Udgivelsesår: 2012
ISBN: 9788771080933
Forlag: Pepole'spress JR
Samlet bedømmelse:
9/10
Sprog:
7/10
Handling:
9/10
Underholdningsværdi:
7/10
Jeg vil lige starte med at sige at jeg var virkelig i tvivl om hvor jeg skulle placere denne bog. Derfor må i bære over med mig hvis i er uenige med mig om bogens kategori.
Årstallet er 1914 og 1. Verdenskrig bliver snart sat i gang. Hesten Joey som dengang stadig kun var et føl, bliver solgt til en bonde, som drikker sig fuld hver tirsdag. Hans søn Albert tager sig af Joey. Han er helt fortryllet af Joeys rødbrune farve og det intelligente glimt i øjet. Kærligheden mellem de to vokser fra hver dag der går og Joey vokser sig langsomt til en flot ung hest. Men denne lykkelige tid, som snart går hen og bliver Joeys lykkeligste, blev meget kort. Tiden hvor faderen ikke havde gjort Joey noget, var gået hen og blevet til en tikkende bombe og da nyheden om krigen der snart brød løs, solgte faderen Joey til hæren.
Herfra begynder Joeys rejse som War Horse (krigs hest). Han kommer alle mulige steder hen og bliver langsomt forvandlet til en stor ædel hest der ridder i fronten sammen med hans nye ven Topthorn. Hesten Topthorn går hen og bliver en fast støtte, som beroliger Joey midt i krigens uudholdelige varme.
Krigen fortsætter uhørt og menneskenes vold vil ingen ende tage. Joey som slider mere og mere, kan ikke forstå det ideen med menneskenes vold. Han vil bare hjem til Albert. Og midt i denne rædselsvækkende virkelighed, forsøger Albert at finde hans Joey. Men vejen er lang og de begge lider hver deres tab.
Jeg synes War Horse var en dejlig bog. Bogens sider var fyldt op med kærlighed og Tillid, som skaber billeder der gør bogen så meget mere værd at læse. På et tidspunkt i bogen, var jeg på nippet til at begynde at tude. Den følelse har jeg aldrig haft når jeg har læst bøger før og jeg kunne nærmest mærke smerten, helt ind til min rygrad. Forfatteren forstår virkelig at få minder til at poppe frem i læseren. I midten af bogen, er der en lille serie billeder af War Horse filmen, som egentligt ikke gør nogen stor forskel for læseren. Men det giver alligevel en sær stemning af at være med i første verdenskrig. Midt i alt virvaret. En virkelig fed følelse for en fantasy elsker som mig, der normalt ikke læser bøger som denne. Men den var god og jeg ville med største glæde læse den om og om igen. Det skal i øvrigt siges at bogen her bliver fortalt fra Joeys synsvinkel og jeg synes at forfatteren fanger ideen med at skrive fra en hests’ synsvinkel rigtig godt. Det eneste minus til denne bog var længden. Den var virkelig kort; 144 sider. Men til gengæld for længden fik man så også en koncentreret bog, som virkelig har en helt særligt plads i mit fantasy hjerte.
Bogen her er vidst også lige udkommet på film og i filmen spiller den danske skuespiller Nicholas Bro. Filmen skal helt klart også ses på et tidspunkt!
- God fornøjelse!!
Bogmærker