I vendernes vold af Josefine Ottesen
Du kan ikke bedømme emner
Forfatter: Josefine Ottesen
Forfatterens hjemmeside
Bogen kort fortalt: Thorbjørn har et ønske om at blive ridder, men kan det lade sig gøre når han ikke har en fin slægt eller penge til at betale med? Er evnerne nok til at få ham til tops, selvom han bare er Sigrid Slattenpattens frillesøn?
Udgivelsesår: 2012
ISBN: 978-87-638-2388-3
Forlag: Høst & Søn
Serie: Danerriget 2 (år 1168-1171)
Samlet bedømmelse:
10/10
Sprog:
10/10
Handling:
10/10
Underholdningsværdi:
10/10
Det er altid med en vis spænding at man åbner en ny bog fra Josefine Ottesen. Hendes bøger plejer at være rigtigt gode og velskrevne og man tænker på om det også gælder for den nye bog man sikker med i hånden. Man åbner bogen, læser og lukker den igen når man er færdig. Glad og tilfreds, fordi man endnu engang fik serveret en god historie fra Josefine Ottesens hånd.
Denne gang er det ”I vendernes vold”, anden del af den historiske serie Danerriget. Der er gået lang tid (ca. 3 år) fra første bind udkom og til nu, men det gør ikke noget. Bogen handler ikke om de samme personer, så man kan sagtens læse den selvom man ikke helt tydeligt husker handlingen i ”Slægtens Offer” og den fungere også fint som enkeltstående roman. At der er gået så lang tid tyder også på at Josefine Ottesen har lavet et ordentligt research-arbejde inden bogen blev skrevet. Det kan også mærkes når man læser, for der er styr på alt, og det hele er realistisk beskrevet.
Handling
Thorbjørn blev som dreng tages som slave af venderne og har siden da været slave hos den berømte hestetæmmer Mistivoi i Arkona. Han er egentlig ret godt tilfreds, for han har lært at træne hestene og har også fået undervisning i våbenbrug og Mistivoi vil gerne sætte ham fri når han bliver dygtig nok. Hele hans drøm brister da Arkona angribes og besejres af danerne. Thorbjørns følelser er blandede. Som dansk træl bliver han sat fri og får lov at komme tilbage til sin familie, men han er ikke sikker på at han har lyst til at se den familie han flygtede fra. Under alle omstændigheder kommer Thorbjørn tilbage til Swinaborg. Han har stadig et ønske om at blive ridder, men kan det lade sig gøre når man ikke har en fin slægt eller penge til at betale med? Er evnerne nok til at få ham til tops, selvom han bare er Sigrid Slattenpattens frillesøn? Thorbjørn må indse en ting eller to om både ridderlighed, tro og kærlighed før han finder sin plads i verdenen.
Selvom det ikke er de samme personer som fra sidste bog, så er der nogle fælles træk for de to. Begge foregår i det sydfynske, omkring det vi i dag kalder Svendborg. Bøgerne følger til dels også den samme slægt, og det er fedt at sådanne småting kan binde bøgerne sammen så de alligevel fremstår som en samlet serie.
Bogen tager fat på nogle spændende emner. Et af dem er troen. Danerne er her i 1100-tallet kristne, men Thorbjørn har ikke oplevet støtte fra den kristne gud. I sine år som træl var det vendernes guder der blev tilbedt. Splittelsen mellem om man skal tro på det ene, det andet, eller helt lade være med at tro på guderne er et spørgsmål der optræder flere gange.
Et andet emne er forskellen mellem rig og fattig og jeg kan ikke helt lade være med at tænke på den debat der har været det sidste års tid omkring fattige danskere i nutidens Danmark. Bogen handler til dels om kampen for at bryde ud af det mønster familien har.
Kærlighed bliver også et naturligt emne i bogen. Thorbjørn afgiver et løfte om at beskytte en ung højbåren mø med sit liv. Hvor går grænsen mellem et afgivet løfte til at passe på en person og den lyst man har til at passe på en person på grund af kærligheden? Thorbjørn må finde ud af hvem han holder af, af kæmpe for hende.
Det er jo en historisk bog, og jeg synes at den beskriver livet i 1100-tallet rigtigt godt og troværdigt. Nogen ting ved man fra historiebøgerne, og Ottesen har også fået flettet flere store og kendte personer med i bogen. Man nikker f.eks. genkendende til Kong Valdemar den Store og de personer der omgiver ham. Derudover formår hun at beskrive livet, både som det er for både de rige og de fattige. Selvom det er en historisk bog, er der størst fokus på den gode historie, men samtidig skaber den en nysgerrighed hos læseren om den historiske tid bogen foregår i.
Netop det tager Josefine også hånd om med hjemmesiden danerriget.dk hvor man kan læse mere om baggrunden for bøgerne i serien. Her kan man læse hvor af historien der er sand og fakta om historien. Der er også et persongalleri og et kort over området på sydfyn. Særligt kortene kan jeg lide, for selvom de er fiktive giver de et billede af hvordan landskabet udvikler sig fra bog til bog.
Jeg kan klart anbefale bogen til alle der holder af en god historie. Man behøver på ingen måde at være til historiske bøger, for den er meget mere end det. Den kan bestemt hamle op med de klassiske fantasy-fortællinger, her er bare ingen drager og andre overnaturlige væsener.
Bogmærker