Josefine Ottesen er en djævleblændt dygtig forfatter, som ubesværet boltrer i vidt forskellige genrer med lige stor virtuositet. Sidst jeg stiftede bekendtskab med hendes forfatterskab var det i det fremragende første bind af fremtidsserien Det Døde Land, "Golak", og nu er hun aktuel med første bind i den nye, spændende historiske serie Danerriget, ”Slægtens offer”.
Selv om Josefine Ottesen skriver i forskellige genrer er det altid den gode historie, som skinner klarest igennem. I denne historie er der fokus på det vi med et nutidigt udtryk kalder for menneskerettigheder og splittelsen mellem kristendommen og den hedenske tro.
Vi befinder os på Svendborgkanten i det herrens år 1094. Den 13-årige Ragnhild har ønsker og drømme, som går stik imod det der forventes af en næsten giftemoden pige ud af en velstående familie. Hun har talent for regning og skrivning og vil gerne rejse med ud på faderens handelstogter til fremmede lande.
Farmoderen, Gudrun, som er den øverste myndighed i familien, har imidlertid bestemt en anden, og næsten ubærlig fremtid for Ragnhild, nemlig et giftermål med den usympatiske Sote, søn af den indflydelsesrige, mindst lige så usympatiske jordbesidder, Asgot Hvidkilde. Det er slægtens offer! Ragnhild selv nærer dog varme følelser for den stoute 16-årige Bjørn, som hun ikke kan få.
Der sker dog en overraskende udvikling i bogen, som ikke skal afsløres her, af hensyn til de forhåbentligt mange, som gerne vil læse bogen selv.
Det er svært ikke at tænke på dagens debat om tvangsægteskaber, når man læser den nuancerede beskrivelse af følelser og motiver omkring Ragnhilds planlagte giftermål.
Et andet emne bogen tager fat om på en spændende måde, er splittelsen mellem kristendommen og den hedenske tro, som mange af bogens personer har svært ved at slippe. Man kan jo aldrig vide…..
Ud over at det bare er en fantastisk god historie, så pirrer den også læserens nysgerrighed omkring den historiske tid, som den beskriver. Josefine Ottesen fortæller selv, at det har været småt med pålidelige skrevne kilder, der omhandler almindelige menneskers liv i perioden. Her har hun måttet ty til museumsfolkenes arkæologiske viden – jeg synes det virker yderst troværdigt! Man kan næsten lugte de mange kraftige dunster fra de landlige omgivelser, som bogen udspiller sig i.
Hvis du ikke allerede har fornemmet det ud fra ovenstående, kan jeg varmt anbefale bogen. Og selv om du – som jeg - ikke er til historiske romaner, bør du alligevel give bogen en chance.



































LinkBack URL
About LinkBacks


Besvar med citat



.preview.jpg)



Bogmærker