LinkBack URL
About LinkBacks
Julehistorie - en julegave som sendt fra himlen.
Avarsel: historien er måske en smule stødende, og lidt for sørgelig til en julehistorie ;)
Hun løb og løb, mens hun græd over sin egen skæbne. Det var først lige lykkedes hende at flygte.
Lucy var 13 år og boede i et af Londons mest fattige kvarterer. Året var 1940, juleaftensdag.
Bombardementerne fra de tyske fly var stadig en reel trussel efter nattens angreb men Lucy, eller Lucia som hun rigtigt hed, var ligeglad. Hun ville bare langt væk. Langt væk fra sit hus og sin bror og alt andet.
Hun kunne ikke lade være med at tænke på hvad der var sket i nat. Bomberne var regnet ned og hende og broderen var gået ned i beskyttelsesrummet som så mange gange før, og det gik helt fint indtil sådan ca. kl. 8.
Han havde kigget så mærkeligt på hende. Det havde han faktisk gjort længe, og pludselig farede han op og holdt hendes arme fast, og - nej hun brød sig ikke om at tænke på det. Så ville det jo være det samme som at indrømme at det var sket. Men det var sket, det var ikke til at benægte.
Lucia løb videre op ad gaden, forbi købmanden hvor der før i tiden havde boet en sød gammel mand. Han var forsvundet på mystisk vis, ligesom mange andre jøder i London. Nogen mente det var regeringen mens andre mente det var en eller flere tyske spioner der fangede dem.
Hendes tanker blev ved med at fare tilbage og tænke på hvad der var sket. Han havde rodet i et skab og fundet reb frem. Så havde han bundet hende på hænder og fødder og så – nej ikke tænke, bare løbe, så ville alting nok blive godt. Men alligevel hvad nyttede det at løbe? Hun kunne jo ikke finde noget sted at løbe hen? Til sidst måtte hun gå tilbage.
Lucia stormede forbi den øde markedsplads. Der var tomt som altid. De handlende var forsvundet langt væk, ind i deres huse, eller hjem til andre steder.
Det var så modbydeligt det han havde gjort. Han havde lagt hende på briksen og begyndt at tage skjorten af. Og så lagde han sig ved siden af mig, og rev hårdt i min kjole, så den gik helt i stykker, og faldt ned om mig. Jeg havde ikke noget indenunder så jeg var pludselig fuldstændig nøgen. Han knappede bukserne op og – nej her måtte det stoppe. hun kunne ikke bare falde i staver, hun måtte løbe. Hun var på vej op mod rådhuset af en eller anden grund. Der var en eller anden tanke der drev hende derop. Det lå kun 4 gader væk nu.
Han havde trukket bukserne af så han stod i undertøj, så begynde han at gnide på hendes bryster og prikke til hende, mens han hev undertøjet af.
Lucia havde tænkt, at nu måtte hun bestemt dø, af hvis ikke andet så af skam. men hun var ikke død og han havde trukket hende hen til sig, og fået hende til noget hun absolut ikke var stolt af.
Han havde nemlig taget en pistol frem og tvunget hende til at tage hans penis i munden. Den var vokset og vokset derinde, og han havde virkelig nydt det. Det havde været så KLAMT at hun næsten ikke kunne trække vejret da hun tænkte på det.
Hun løb videre op ad næste gade. Nu var hun der snart. 1 gade mere og så rundt om hjørnet og op ad forbi den store plads.
Han havde beordret hende til at se ud som om hun nød det, og havde endda affyret et skud nej i hendes lilletå for at få hende til det, selvom det var ekstremt svært for hende.
Bagefter rejste han hende op bandt hende fri, og gik om bag hende.
Han sagde at hvis hun ikke stod stille ville hun dø.
Han gik frem og – NEJ det kunne hun ikke tænke på. Ikke det. Der blokerede det fuldstændig.
Da var det at der kom en mand forbi, mærkeligt som det var, da alle andre var inden døre og i sikkerhed.
Han sagde en masse ord om en stor, stor fabrik et sted i udlandet, og om hun ville med. Hun tænkte lidt over det og så nærmere på ham. Han var stor og havde rødt tøj på. Langt hvidt skæg, og han fik ligesom noget til at ringe.
Instinktivt sagde hun ja. Så skete der noget utroligt, for han knipsede med fingrene og så var der et rundt, mangefarvet hul midt i luften. Han gik igennem og hun tøvede en hundrededel af et sekund, og hoppede så igennem.
Lucia kom ind i et rum fyldt med lys og varme. Hun så aldrig Londons kolde mure eller storebroderen igen.
Lukas Eller
Besvar med citat
Oprindeligt indsendt af Fantasy gnasker 
Bogmærker